Forfattere: Jens Evald, Mads Quist Boesen, Nis Jul Clausen, Lars Halgreen, Lars Hilliger, Søren Sandfeld Jakobsen og Karsten Naundrup Olesen
Udgivelsesdato: 23. december 2020
ISBN: 9788757448306
- Side 450 -
...formålet med klubbens aktiviteter. Hvorvidt idrætsklubber, der er organiserede som kapitalselskaber, skal klassificeres som erhvervsdrivende allerede som følge af selskabsformen, er behandlet nedenfor i afsnit 3.3.2.3. Diskussionen knytter sig til eliteidrætslovens § 7, men er umiddelbart relevant i forbindelse med klassificeringen som professionel.
- Side 456 -
...ministeriets linje se Karsten Loiborg i Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, s. 471; Morten Engberg i samme værks 2. udg. (2003), s. 717, og Revsbech (2015), s. 383. Med forarbejdernes angivelse af, at eliteidrætslovens § 7 hjemler støtte til den enkelte udøver, har afgrænsningen af kommunalfuldmagten på dette område mest teoretisk interesse.
- Side 458 -
...organisationen ikke vurderer, at den pågældende aktivitet kan kvalificeres som eliteidræt. Det kan eksempelvis være organisationens begrænsede økonomiske resurser, der er begrundelse for manglende støtte til et givet forbund eller en konkret idrætsudøver. De omtalte bemærkninger i lovforslaget udelukker således ikke inddragelse af Team Danmarks begrebsapparat.
(...)
...afgørelse fra Statsforvaltningen Sjælland er udtalt fra ministeriet, nemlig at det efter ministeriets opfattelse er hensigten med § 7 at »... stille kommunerne rimeligt frit i forhold til at definere, hvad kommunen opfatter som eliteidræt«, og videre at ministeriet ikke mener, at »... Team Danmarks definition af, hvad der kan betragtes som elite i lovens
- Side 460 -
...afgørende betydning. 505 505. Fodboldredegørelsen, s. 46. Det anføres videre i Fodboldredegørelsen, at der ved undersøgelse af fortjenestelementet blandt andet lægges vægt på klubbens vedtægter og eventuelle aktionæroverenskomster. Det skal her bemærkes, at dette udgangspunkt er videreført udtrykkeligt i lovbemærkningerne til eliteidrætslovens § 7.
- Side 462 -
...økonomisk støtte til aktiviteten. I dette afsnit omtales, hvilke former en sådan støtte kan antage. Afsnittet er et forsøg på en vis konkretisering af, hvordan kommunerne kan støtte eliteidrætten, men kan ikke tages som en udtømmende opregning af støttemulighederne. Endvidere nævnes kun sådanne støttetiltag, som umiddelbart vil have en økonomisk værdi.
- Side 463 -
...gennem sponsorater, hvor kommunen får en direkte reklameydelse som vederlag for støttebeløbet. Hvor denne reklameydelse økonomisk har en værdi, der svarer til det kommunale (støtte-)beløb, er der ikke tale om kommunal støtte, men om handel med en tjenesteydelse på markedsvilkår. Anderledes hvis reklameværdien ligger under det beløb, kommunen betaler.