Elafgiftsloven § 9a

Denne konsoliderede version af elafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af elektricitet

Lov nr. 89 af 09. marts 1977,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 03. november 2023,
som ændret ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, lov nr. 1564 af 21. december 2010, lov nr. 1174 af 05. november 2014, lov nr. 578 af 04. maj 2015, lov nr. 687 af 08. juni 2017, lov nr. 1795 af 28. december 2023 og lov nr. 1797 af 28. december 2023

I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er § 9 a ved en fejl blevet udeladt, jf. § 1, nr. 8, og § 5 i ændringslov nr. 578 af 4. maj 2015.
§ 9a

En elhandelsvirksomhed skal for sin beholdning af aftagenumre i datahubben kunne verificere, at den ikke overtræder reglen i § 7, stk. 3, 3. og 4. pkt., jf. dog 5. pkt., for hvert aftagenummer. Elhandelsvirksomheden skal på forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for den foretagne verifikation.

Stk. 2 Virksomheder, der udsteder fakturaer efter § 7, stk. 3, 6. pkt., skal kunne verificere, at de ikke overtræder reglen i § 7, stk. 3, 7. pkt. Virksomheden skal på forlangende over for told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for den foretagne verifikation.

Stk. 3 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation nævnt i stk. 1 og 2.