14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Elafgiftsloven § 8

Lov om afgift af elektricitet paragraf 8

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af elafgiftsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. August 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§8 Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

•••

Stk. 2 For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet, i det omfang det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11 og § 11 c. Registrerede kraftvarmeværker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan fradrage elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4 og 5. Den mængde elektricitet, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

•••

Stk. 3 For virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, som en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11 og § 11 c.

•••

Stk. 4 For virksomheder registreret efter § 4, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk som nævnt i § 4, stk. 4, eller en mellemhandler registreret efter § 4, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11 og § 11 c.

•••

Stk. 5 For mellemhandlere registreret efter § 4, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, der er indeholdt i leverancen af varme fra et registreret kraftvarmeværk som nævnt i § 4, stk. 4. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder registreret efter § 4, stk. 4.

•••

Stk. 6 Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1-5.

•••
profile photo
Profilside