Ejerlejlighedsloven Kapitel 4

Denne konsoliderede version af ejerlejlighedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ejerlejligheder

Lov nr. 908 af 18. juni 2020,
som ændret ved lov nr. 341 af 22. marts 2022

Kapitel 4 1 Oprettelse af ejerlejligheder
§ 24

Oprettelse af ejerlejligheder sker ved Geodatastyrelsens registrering af ejendommens opdeling i ejerlejligheder i matriklen eller i Geodatastyrelsens register over bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt. Geodatastyrelsen registrerer endvidere ændringer af ejerlejligheder, herunder videreopdeling.

Stk. 2 Registrering efter stk. 1 forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Der foreligger dokumentation som fastsat i medfør af stk. 4 for overholdelse af lovens bestemmelser om opdeling i eller ændring af ejerlejligheder.

  • 2) Opdelingen eller ændringen kan tinglyses.

  • 3) Der foreligger oplysninger m.v., som efter regler fastsat i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering er nødvendige for registreringen.

Stk. 3 Geodatastyrelsen underretter Tinglysningsretten om den påtænkte oprettelse eller ændring, når betingelserne for registrering i stk. 2, nr. 1 og 3, er opfyldt. Godkender Tinglysningsretten, at oprettelsen eller ændringen kan tinglyses, registrerer Geodatastyrelsen opdelingen eller ændringen i matriklen.

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om registrering efter stk. 1, herunder om krav til dokumentation, form, formater m.v., og om, at en landinspektør med beskikkelse skal afgive eller attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v. Bekendtgørelse om registrering og noteringer angående ejerlejligheder og bygning på fremmed grund m.v.

§ 25

Geodatastyrelsen kan kun nægte at foretage registrering efter § 24, stk. 1, hvis

Stk. 2 Geodatastyrelsens afgørelser efter stk. 1 og § 24, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 26

Hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejendom.

Stk. 2 Hver ejerlejlighed er identificeret ved eget identifikationsnummer.