Ejendomsværdiskatteloven_invalid § 9a

Denne konsoliderede version af ejendomsværdiskatteloven_invalid er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2024

Ejendomsværdiskatteloven

Lov nr. 425 af 26. juni 1998,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 02. november 2020,
som ændret ved lov nr. 1580 af 27. december 2019, lov nr. 2202 af 29. december 2020, lov nr. 2227 af 29. december 2020, lov nr. 291 af 27. februar 2021 og lov nr. 1597 af 28. december 2022

§ 9a

Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-7, 9 og 9 b, begrænses efter reglerne i stk. 2-4 for skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.

Stk. 2 Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter stk. 1 og § 9 b for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3 og 4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter stk. 1 og § 9 b for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 11 og 12. Såfremt den skattepligtige i det forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter § 9, stk. 1.

Stk. 3 Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.

Stk. 4 Ved anvendelsen af stk. 1 finder § 9, stk. 4-6, tilsvarende anvendelse.