Ecodesignloven § 11a

Denne konsoliderede version af ecodesignloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter

Lov nr. 308 af 30. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2166 af 29. november 2021

§ 11a

Kontrolmyndigheden kan over for den ansvarlige efter § 4, der har bragt et energirelateret produkt i omsætning, den erhvervsdrivende, der har gjort det energirelaterede produkt tilgængeligt på markedet, og enhver anden erhvervsdrivende, der har en tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning eller gjort det tilgængeligt på markedet, træffe afgørelse om på en relevant måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå.