E-handelsloven § 12

Denne konsoliderede version af e-handelsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel

Lov nr. 227 af 22. april 2002,
som ændret ved lov nr. 569 af 10. maj 2022 og lov nr. 1765 af 28. december 2023

Ordrebekræftelse og -modtagelse
§ 12

En tjenesteyder skal uden unødig forsinkelse elektronisk bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre.

Stk. 2 En elektronisk ordre og den elektroniske ordrebekræftelse, jf. stk. 1, anses som modtaget, når adressaterne har adgang til disse.