Dyrevelfærdsloven § 23

Denne konsoliderede version af dyrevelfærdsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. januar 2021, jf. bekendtgørelse nr. 1717 af 30/11 2020

Lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven)

Lov nr. 133 af 25. februar 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2024

§ 23

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav for personer, der foretager mærkning, beskæring eller anlæggelse af beslag på dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, der foretager kloveftersyn, -behandling og -beskæring af malkekvæg.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelser der kan opfylde kravene nævnt i stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om godkendelse af uddannelseskurser, om uddannelsers indhold og varighed og om krav til undervisere.