Drikkevandsbekendtgørelsen § 10

Denne konsoliderede version af drikkevandsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 1023 af 29. april 2023

§ 10

Er der på baggrund af det nationale overvågningsprogram for grundvand (GRUMO) grund til at antage at der findes kemiske stoffer i vandet, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, og som ikke er omfattet af bilag 1 b, d, e, og f eller bilag 2, kan Miljøstyrelsen ændre bekendtgørelsens bilag for hele eller dele af landet. Miljøstyrelsen vurderer mindst én gang om året, om bekendtgørelsens bilag skal ændres.

Stk. 2 Er det på baggrund af det nationale overvågningsprogram for grundvand (GRUMO) sandsynliggjort, at et eller flere kemiske stoffer, som fremgår af bilag 1 b, d, e, og f eller bilag 2, men ikke af bilag 1 i Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, ikke er til stede, kan Miljøstyrelsen ændre bekendtgørelsens bilag for hele eller dele af landet. Miljøstyrelsen vurderer mindst én gang om året, om bekendtgørelsens bilag skal ændres.