Domskonventionsloven § 3

Denne konsoliderede version af domskonventionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om EF-domskonventionen m.v.

Lov nr. 325 af 04. juni 1986,
som ændret ved lov nr. 209 af 29. marts 1995

Anerkendelse
§ 3

Retsafgørelser, som er omfattet af EF-domskonventionen, og som er truffet i en anden konventionsstat (domsstaten), skal med de i konventionens artikel 27-28 og den tilhørende protokols artikel II, stk. 2, nævnte begrænsninger anerkendes her i landet.

Stk. 2 Opstår spørgsmålet om anerkendelse under en verserende sag, afgør retten, om anerkendelse skal ske. Retten kan udsætte sagen, hvis den afgørelse, som ønskes anerkendt, er blevet anfægtet ved ordinær appel eller genoptagelse i domsstaten.

Stk. 3 Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde kan den berettigede efter reglerne i §§ 5-14 ved fogedretten få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.