Var afdøde gift, og er den længstlevende ægtefælle eneste arving i boet, kan boet ud over de i § 33 nævnte tilfælde efter anmodning udleveres ægtefællen til forenklet privat skifte, såfremt
-
1) betingelserne for privat skifte er opfyldt,
-
2) der ikke i boet er legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift,
-
3) afdøde og den længstlevende ægtefælle ikke var separeret og
-
4) den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling.
Stk. 2 Reglerne i § 25, stk. 3-6, § 26, stk. 2 og 3, § 27, stk. 1, § 29, § 30, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og § 65 finder anvendelse.