Dødsboskifteloven § 15

Denne konsoliderede version af dødsboskifteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om skifte af dødsboer

Lov nr. 383 af 22. maj 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1807 af 03. september 2021,
som ændret ved lov nr. 697 af 24. maj 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023 og lov nr. 1553 af 12. december 2023

§ 15

Skifteretten beskikker en skifteværge for en arving, såfremt

  • 1) det ikke vides, om arvingen er i live,

  • 2) arvingens opholdssted er ukendt,

  • 3) arvingen er et ufødt barn,

  • 4) arvingen på grund af legemlig sygdom eller psykisk svækkelse er ude af stand til at varetage sine interesser under boets behandling,

  • 5) arvingen på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand eller fravær har behov for bistand under boets behandling og selv ønsker en skifteværge,

  • 6) arvingens værge har interesser under boets behandling, der kan komme i strid med arvingens,

  • 7) arvingens værge midlertidigt er forhindret i at varetage arvingens interesser under boets behandling,

  • 8) arvingen midlertidigt er uden fast værge eller

  • 9) arvingen er en fond, en forening eller et selskab m.v. under stiftelse.

Stk. 2 Skifteretten kan beskikke en skifteværge for en arving, såfremt denne har forholdt sig passiv over for henvendelser om boets behandling.

Stk. 3 Forinden skifteværge beskikkes, skal der så vidt muligt indhentes en udtalelse fra arvingen, fra den institution, arvingen eventuelt har bopæl på, eller om nødvendigt indhentes en lægeerklæring.

Stk. 4 Beskikkelse af skifteværge sker ved den skifteret, hvorunder boet henhører.

Stk. 5 Skifteretten sørger for, at der så vidt muligt gives arvingen underretning om beskikkelsen.

Stk. 6 Skifteretten kan undlade at beskikke skifteværge for en arving, der ikke har udsigt til at modtage arv.