Dødsboskatteloven § 93

Denne konsoliderede version af dødsboskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskatning ved dødsfald

Lov nr. 1221 af 27. december 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 688 af 08. juni 2017, lov nr. 92 af 31. januar 2020, lov nr. 572 af 05. maj 2020, lov nr. 1836 af 08. december 2020, lov nr. 2226 af 29. december 2020, lov nr. 1178 af 08. juni 2021, lov nr. 1239 af 11. juni 2021, lov nr. 2614 af 28. december 2021, lov nr. 903 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 1564 af 12. december 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 93

Med bøde straffes den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for bedømmelsen af, hvorvidt et dødsbo er fritaget for beskatning efter § 6, eller i forbindelse hermed fortier eller nægter at give oplysninger af betydning for bedømmelsen, eller

  • 2) undlader rettidigt at afgive den særlige boopgørelse som nævnt i § 57, stk. 1.

Stk. 2 I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3 Begås en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelserne efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.