Dødsboskatteloven § 82

Denne konsoliderede version af dødsboskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskatning ved dødsfald

Lov nr. 1221 af 27. december 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 688 af 08. juni 2017, lov nr. 92 af 31. januar 2020, lov nr. 572 af 05. maj 2020, lov nr. 1836 af 08. december 2020, lov nr. 2226 af 29. december 2020, lov nr. 1178 af 08. juni 2021, lov nr. 1239 af 11. juni 2021, lov nr. 2614 af 28. december 2021, lov nr. 903 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 1564 af 12. december 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

Ikke skattefritagne genoptagelsesboer
§ 82

Hvis hverken det genoptagne bo eller genoptagelsesboet var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat kun bofradrag efter § 30, stk. 2, i det omfang der ikke er givet bofradrag, eller dette ikke er udnyttet ved beregningen af skatten i det genoptagne bo. Hvis det genoptagne bo både har oppebåret bofradrag efter § 30, stk. 2, og fradrag efter § 30, stk. 3, anses fradrag efter § 30, stk. 3, for opbrugt først. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3, i genoptagelsesboets skat, og uudnyttet fradrag efter § 30, stk. 3, kan ikke overføres til genoptagelsesboet.

Stk. 2 Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat bofradrag efter § 30, stk. 2. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3.