14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Dødsboskatteloven § 11

Lov om beskatning ved dødsfald paragraf 11

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af dødsboskatteloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. March 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§11 Kapitalafkastordningen
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau). Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.

•••

Stk. 2 Anvendte en længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 10, stk. 1.

•••

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder. I stedet for indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf, beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse.

•••

Stk. 4 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang, en længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.

•••

Stk. 5 Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.

•••
profile photo
Profilside