14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Detailsalgsloven § 5

Lov om detailsalg fra butikker m.v. paragraf 5

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af detailsalgsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. April 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§5 Mindre dagligvarebutikker
Undtaget fra § 2, stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl. moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl. moms. Omsætningen skal omregnes til helårstal og opgøres inkl. punktafgifter. Butikker, der udelukkende eller hovedsagelig sælger udvalgsvarer, er ikke omfattet af undtagelsen.

•••

Stk. 2 Eksisterende butikker skal for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den bogførte omsætning inkl. moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1. Butikker, der har en regnskabsperiode på mere end 12 måneder, skal dog tillige inden 3 måneder efter udløbet af de første 12 måneder i regnskabsperioden indsende en tilsvarende erklæring som nævnt i 1. pkt. for de første 12 måneder. Indsendes erklæringen ikke inden indsendelsesfristens udløb, kan butikken først gøre brug af undtagelsen i stk. 1 fra det tidspunkt, erklæringen er modtaget i Erhvervsstyrelsen.

•••

Stk. 3 Nye butikker skal for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den budgetterede omsætning inkl. moms og punktafgifter for første regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1. Butikken kan først gøre brug af undtagelsen i stk. 1 fra det tidspunkt, erklæringen er modtaget i Erhvervsstyrelsen.

•••

Stk. 4 Eksisterende butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode inkl. moms og opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr. Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ligger under denne grænse. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom. Bekendtgørelse om dokumentation af omsætningens størrelse m.v. i henhold til § 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v.

•••

Stk. 5 De i stk. 2 og 3 nævnte erklæringer skal være underskrevet af en godkendt revisor. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for erklæringernes indhold samt for indsendelse og offentliggørelse heraf. Bekendtgørelse om dokumentation af omsætningens størrelse m.v. i henhold til § 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v.

•••

Stk. 6 De i stk. 1 nævnte butikker skal til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ikke udelukkende eller hovedsagelig består af udvalgsvarer. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom. Bekendtgørelse om dokumentation af omsætningens størrelse m.v. i henhold til § 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v.

•••

Stk. 7 De i stk. 1 nævnte butikker må ikke stå i indvendig forbindelse, herunder med andre butikker.

•••

Stk. 8 De i stk. 1 og 4 nævnte beløbsgrænser reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsætningsindeks. Erhvervsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbene efter den stedfundne regulering. Bekendtgørelse om omsætningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af § 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v.

•••
profile photo
Profilside