Designloven § 4

Denne konsoliderede version af designloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1259 af 20. december 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 29. januar 2019

§ 4

Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis

  • 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og

  • 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter.

Stk. 2 Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation.