Delegationsbekendtgørelse § 38

Denne konsoliderede version af delegationsbekendtgørelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021

Lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven)
§ 38

Følgende beføjelser i lov om fiskeri og fiskeopdræt delegeres fra miljøministeren til Miljøstyrelsen:

  • 1) Iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Den Europæiske Unions forordninger inden for fiskeopdræt, jf. lovens § 10, stk. 1.

  • 2) Træffe bestemmelse om fravigelse af reglerne i Den Europæiske Unions forordninger inden for fiskeopdræt, i det omfang disse indeholder adgang hertil, jf. lovens § 10, stk. 2.

  • 3) Træffe passende foranstaltninger over for fiskeopdrætsaktiviteter for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arterne i internationale beskyttelsesområder samt forstyrrelse af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, jf. lovens § 10 d, stk. 2.

  • 4) Foretage miljøkonsekvensvurdering af fiskeopdrætsaktiviteter, jf. lovens § 10 e, stk. 2.

  • 5) Afvise at foretage miljøkonsekvensvurdering af fiskeopdrætsaktiviteter, jf. lovens § 10 e, stk. 2.

  • 6) Vurdere om miljøkonsekvensvurderingen af fiskeopdrætsaktiviteter skal gøres til genstand for høring af offentligheden, myndigheder og organisationer, før det besluttes, om der kan meddeles tilladelse jf. lovens § 10 e, stk. 3.

  • 7) Fastsætte vilkår om passende nødvendige kompensationsforanstaltninger for fiskeopdrætsaktiviteter, jf. lovens § 10 g.

  • 8) For så vidt angår fiskeopdrætsaktiviteter iværksætte de foranstaltninger, som på baggrund af miljøministerens overvågning af bevaringsstatus for vilde dyrearter, der er nævnt i lovens bilag 2, anses for nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af de pågældende vilde dyrearter og udnyttelsen heraf er forenelig med opretholdelsen af en tilfredsstillende bevaringsstatus for disse arter, jf. lovens § 10 j, stk. 1.

  • 9) Træffe afgørelse med henblik på at gøre undtagelse fra regler fastsat i medfør af § 10 j, stk. 1, jf. lovens § 10 j, stk. 2.

  • 10) Udstede tilladelse til opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium, jf. lovens § 66, stk. 1.

  • 11) Fastsætte vilkår for en tilladelse til opdræt af fisk, jf. lovens § 66, stk. 2.

  • 12) Efter anmodning fra de berørte fiskere eller den, der gennemfører foranstaltningen eller indgrebet, henvise spørgsmål om eventuel erstatning til endelig administrativ afgørelse ved et nævn, jf. lovens § 79, stk. 1.

  • 13) Sørge for nedsættelse af et nævn, jf. lovens § 79, stk. 1.

  • 14) Fremsætte krav om sikkerhedsstillelse for sagsomkostningerne, jf. lovens § 79, stk. 2.

  • 15) Udpege medlem til nævnet, jf. lovens § 80, stk. 2.

  • 16) Kontrol med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i lovens § 10 nævnte EU-retsakter i relation til fiskeopdrætsaktiviteter, jf. lovens § 117, stk. 1.

  • 17) Tilkendegive at en sag om overtrædelse af regler inden for fiskeopdræt (akvakultur) kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde, jf. lovens § 133, stk. 1.