Delegationsbekendtgørelse § 17

Denne konsoliderede version af delegationsbekendtgørelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021

§ 17

Følgende beføjelser i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. delegeres fra miljøministeren til Miljøstyrelsen:

  • 1) Modtagelse af sager om overtrædelse af afgørelse og afgørelseskompetence, jf. lovens § 44, stk. 5.

  • 2) Modtagelse af afgørelse fra tilsynsmyndigheden om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade og det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, jf. lovens § 54 h, stk. 1.

  • 3) Modtagelse af anmodning om underretning fra landsdækkende foreninger og organisationer om afgørelser truffet med hjemmel i bestemmelserne i lovens kapitel 3, 4 og 5 a, og underretning af vedkommende kommunalbestyrelse, jf. lovens § 62.

  • 4) Pålæg til kommunalbestyrelser om tilvejebringelse af oplysninger, herunder om formen heraf, jf. lovens § 66.

  • 5) Indhentelse af oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler udstedt i medfør af loven, og i forbindelse hermed sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed, jf. lovens § 70.