Delegationsbekendtgørelse Kapitel 4

Denne konsoliderede version af delegationsbekendtgørelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021

Kapitel 4 Klage, ikrafttræden m.v.
Call in
§ 45

Miljøministeren kan bestemme, at en opgave eller beføjelse, der i henhold til bekendtgørelsen er delegeret til Miljøstyrelsen, udøves af ministeren.

Instruktionsbeføjelse
§ 46

Miljøministeren kan give direktøren for Miljøstyrelsen instruktioner vedrørende udøvelsen af de opgaver og beføjelser, der er delegeret til Miljøstyrelsen i bekendtgørelsen.

Klage
§ 47

Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen efter §§ 11-38 kan ikke påklages til miljøministeren.

Stk. 2 Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i det omfang, dette er fastsat i lovgivningen.

Ikrafttræden
§ 48

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 95 af 28. januar 2019 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen ophæves.