DE ADVOKATETISKE REGLER Art. 18

Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. september 2022.

Art. 18

Tavshedspligten forhindrer ikke advokaten i at videregive oplysninger i følgende tilfælde:

  • 1) Klienten har på oplyst grundlag givet samtykke til, at konkrete oplysninger kan videregives, medmindre andet er bestemt i lovgivningen eller i pålæg i henhold til lovgivningen.

  • 2) Advokaten er retligt forpligtet til at videregive oplysningerne.

  • 3) Videregivelse sker i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.