Danske Lov SJETTE BOG.

Denne konsoliderede version af danske Lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Kong Christian Den Femtis Danske Lov

Lov nr. 11000 af 15. april 1683,
som ændret ved lov nr. 336 af 14. maj 1992, lov nr. 469 af 30. juni 1993, lov nr. 383 af 22. maj 1996 og lov nr. 522 af 06. juni 2007

10. CAPITEL. Om Skade af den Mands Vaaben eller Fæ
2.

Fanger mand Skade af anden Mands Hors, eller Nød, eller noget andet Fæ, eller Hund, som gaar løs, og den som Skaden fik, ikke selv foraarsagede det, da skal den, som Fæet eller Hunden ejer, give Badskerløn. End fanger hand Lyde deraf, da bøde den, der Fæet eller Hunden ejer, Lyden efter Sagens Beskaffenhed.

4.

Føder mand vilde Dyr op, som ere Ulve eller Biørne; Hvad Skade de giøre, derfor bøder Ejermanden og den, som dem i Hævd haver, ligesom hand den selv gjort hafde.

5.

Bide, stange, eller slaa, een Mands Bæster, eller Fæ, anden Mands Bæster eller Fæ ihiel, da skal den, som ejer Bæst, eller Fæ, der Skaden giorde, betale den anden half saa meget, som det Bæst, eller Fæ, var værdt, der dræbt blev, saa fremt at det, som dræbt blev, var saa got, eller bedre, end som det, der dræbte; Men var det, som dræbt blev, ringere end det, som dræbte, da skal dets fulde Værd betalis.

14. CAPITEL. Om Vold og Herverk
I følge 'Kong Christian den V's Danske Lov', redigeret af Stig Iuul (1949) er den del af lovteksten, som inden for de enkelte bestemmelser er anført i parantes, ikke gældende.
7.

Vil nogen ej flytte af Lejehuus, naar hand lovlig udsagt er, til rette Fardag, eller blive i det Huus besidendis, som hand ingen Ret haver til, eller er eengang fradømt, imod Ejermandens Villie, (da bøde hand sine Voldsbøder, og) Ejermanden have Magt uden videre Dom ved rettens Middel at giøre Huset ryddeligt.

15. CAPITEL. Om Ran
I følge 'Kong Christian den V's Danske Lov', redigeret af Stig Iuul (1949) er den del af lovteksten, som inden for de enkelte bestemmelser er anført i parantes, ikke gældende.
11.

Hvo som pløjer og saaer uden Kære, og den tier, som Jorden ejer, hand skal lovligen bevise, at hand hafde den Ager med Lov og Villie; Kand hand ej det lovligen bevise, da haver hand Sæden og sit Arbejd forbrut. End siger hand (med Eed) at hand saade den Ager af Vaade og meente, at det var hans, da bør hand at have sin Frøegield igien, men have tabt sit Arbejd.

17. CAPITEL. Om Tyverj
I følge 'Kong Christian den V's Danske Lov', redigeret af Stig Iuul (1949) er den del af lovteksten, som inden for de enkelte bestemmelser er anført i parantes, ikke gældende.
5.

Torvekiøber mand nogen staalne Koster, og Ejermanden kommer og kiender sig derved, da bør den, som kiøbte, (lovligen med Vidne) at bevise, at hand torvekiøbte dem, og (giøre sin Eed) at hand hverken er Tyv, eller Tyvs Medvider, og veed ej hvo hans Kiøbmand var, og have dog tabt sit Værd. Kand han opspørge sin Kiøbmand, da søge hos hannem sin Skadis Oprejsning.

31.

End Nøder, maa hand plukke saa mange, som hand der fortærer, og ej videre.