Dambrugsbekendtgørelsen § 18

Denne konsoliderede version af dambrugsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug

Bekendtgørelse nr. 1567 af 07. december 2016

§ 18

For dambrug med et foderforbrug over 100 tons skal kommunalbestyrelsen i godkendelsen, udover de vilkår der følger af § 21 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, fastsætte vilkår om følgende:

  • 1) Højeste tilladte foderforbrug.

  • 2) Drifts- og indretningskrav, jf. bilag 3.

  • 3) Anvendelse og sammensætning af foder i henhold til bilag 5.

  • 4) Daglig opsamling af døde fisk, herunder om forsvarlig opbevaring og bortskaffelse af disse.

  • 5) Driftsjournalens indhold m.v., jf. bilag 6.

  • 6) BAT standardkrav, jf. bilag 7.

  • 7) Mindstekrav for iltmætningen i udledningerne, jf. bilag 7, og krav til maksimale udledninger pr. døgn af medicin- og hjælpestoffer, jf. bilag 8 og bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

  • 8) Rensningsforanstaltninger skal være dimensioneret til den vandmængde, der anvendes.

  • 9) Tidspunktet for revurdering af godkendelsen, jf. § 26, stk. 3 og 4.

Stk. 2 For dambrug med et foderforbrug på 100 tons eller derunder skal kommunalbestyrelsen i godkendelsen, udover de vilkår der følger af § 21 i bekendtgørelse om listevirksomhed, fastsætte vilkår om følgende:

  • 1) Højeste tilladte foderforbrug.

  • 2) Drifts- og indretningskrav, jf. bilag 3.

  • 3) Anvendelse og sammensætning af foder i henhold til bilag 5.

  • 4) Daglig opsamling af døde fisk, herunder om forsvarlig opbevaring og bortskaffelse af disse.

  • 5) Driftsjournalens indhold m.v., jf. bilag 6.

  • 6) BAT krav i henhold til § 30 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

  • 7) Mindstekrav for iltmætningen i udledningerne, jf. bilag 7, og krav til maksimale udledninger pr. døgn af medicin- og hjælpestoffer, jf. bilag 8 og bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

  • 8) Rensningsforanstaltninger skal være dimensioneret til den vandmængde, der anvendes.

  • 9) Tidspunktet for revurdering af godkendelsen, jf. § 5.