14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Dagtilbudsloven § 4

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) paragraf 4

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af dagtilbudsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1326 af 09. September 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§4 Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk. 8, og obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn omfattet af § 44 a samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.

•••

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.

•••

Stk. 3 Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service.

•••
profile photo
Profilside