Dagtilbudsbekendtgørelsen § 36

Denne konsoliderede version af dagtilbudsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om dagtilbud

Bekendtgørelse nr. 2058 af 15. november 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2023

Efterregulering
§ 36

Kommunalbestyrelsen foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 37, af det månedlige økonomiske fripladstilskud for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret eller øvrig relevant dokumentation om fripladstilskudsmodtagerens økonomiske forhold. Afgørelse om efterregulering af det økonomiske fripladstilskud kan ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Hvis modtageren af økonomisk fripladstilskud oplyser til kommunalbestyrelsen, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan kommunalbestyrelsens endelige afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.

Stk. 3 Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.