CVR-loven § 19

Denne konsoliderede version af cVR-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Det Centrale Virksomhedsregister

Lov nr. 417 af 22. maj 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019,
som ændret ved lov nr. 554 af 07. maj 2019, lov nr. 642 af 19. maj 2020 og lov nr. 569 af 10. maj 2022

§ 19

Juridiske enheder og produktionsenheder kan registrere, at de ønsker reklamebeskyttelse. Markeringen af, at en enhed er reklamebeskyttet, offentliggøres i registeret.

Stk. 2 Reklamebeskyttelse efter stk. 1 medfører, at grunddata, som juridiske enheder og produktionsenheder har registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, ikke må benyttes af private juridiske enheder med henblik på direkte markedsføring.

Stk. 3 For juridiske enheder og produktionsenheder, der har registreret, at de ønsker reklamebeskyttelse, jf. stk. 1, må grunddata, som har karakter af kontaktoplysninger, alene videregives til tredjemand, hvis det i forbindelse med videregivelsen klart markeres over for modtageren, at enheden er beskyttet.