CPR-loven § 56a

Denne konsoliderede version af cPR-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om det centrale personregister

Lov nr. 426 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 411 af 25. april 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023, lov nr. 1572 af 12. december 2023 og lov nr. 1784 af 28. december 2023

§ 56a

Klage over en afgørelse fra Rigsombudsmanden på Færøerne efter § 3, stk. 2, kan inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indbringelsen sker, ved at en skriftlig klage indgives til Rigsombudsmanden på Færøerne.

Stk. 2 Kan Rigsombudsmanden på Færøerne ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med kopi til klageren. Kopien til klageren forsynes med oplysning om, at klagerens eventuelle kommentarer til genvurderingen skal fremsættes over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden 4 uger fra det tidspunkt, klageren har fået meddelelse om genvurderingen.

Stk. 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.