CPR-loven § 18

Denne konsoliderede version af cPR-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om det centrale personregister

Lov nr. 426 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 411 af 25. april 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023, lov nr. 1572 af 12. december 2023 og lov nr. 1784 af 28. december 2023

§ 18

Udenlandske statsborgere, som nyder diplomatiske rettigheder, og som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, samt disses private tjenestepersonale, som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, registreres ikke i CPR som tilflyttet landet. Udenlandske statsborgere, hvis ophold i Danmark er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, registreres ligeledes ikke i CPR som tilflyttet landet.

Stk. 2 Udenlandske familiemedlemmer til de personer, der er omfattet af stk. 1, registreres ligeledes ikke i CPR som tilflyttet landet, hvis de er en del af de pågældendes husstand.