CO2-kvoteloven_invalid § 39

Denne konsoliderede version af cO2-kvoteloven_invalid er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2024

Lov om CO2-kvoter

Lov nr. 1095 af 28. november 2012,
jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 27. april 2022

§ 39

Lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010, ophæves. Loven og regler fastsat i medfør heraf finder dog fortsat anvendelse på forhold vedrørende drivhusgasser udledt i 2012 eller tidligere. § 15, stk. 5, og § 21 i lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010, finder fortsat anvendelse på statens bortauktionering eller salg af kvoter hidrørende fra perioden 2008-2012.

Stk. 2 Udledningstilladelser udstedt i medfør af § 10 i lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010, er fortsat gyldige, indtil de erstattes af udledningstilladelser udstedt i medfør af § 13 i denne lov. Vilkår om, at udledningstilladelser først kan ændres 5 år efter udstedelsen og med et forudgående varsel på 1 år, jf. § 10, stk. 3, i lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010, opretholdes dog ikke.

Stk. 3 Regler, der er fastsat i henhold til lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.