CMR-loven § 8

Denne konsoliderede version af cMR-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fragtaftaler ved international vejtransport

Lov nr. 47 af 10. marts 1965,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 18. september 2015,
som ændret ved lov nr. 617 af 08. juni 2016

§ 8

Fragtbrevet skal i påkommende tilfælde tillige indeholde følgende oplysninger m.v.:

  • a) forbud mod omlæsning,

  • b) omkostninger, som afsenderen påtager sig at betale,

  • c) efterkravsbeløb, som skal opkræves ved afleveringen,

  • d) godsets angivne værdi og det beløb, som en særlig interesse i afleveringen udgør, jfr. §§ 30 og 33,

  • e) afsenderens anvisninger til fragtføreren med hensyn til forsikring af godset,

  • f) en tidsfrist, inden hvilken befordringen efter aftalen skal være fuldført,

  • g) en fortegnelse over de dokumenter, som er stillet til fragtførerens rådighed.

Stk. 2 I fragtbrevet kan i øvrigt anføres andre oplysninger og angivelser, som parterne måtte finde formålstjenlige.

Stk. 3 Afsenderen kan forsyne fragtføreren med den i stk. 1, litra g, anførte fortegnelse ved brug af elektronisk kommunikation, såfremt parterne er enige om procedurer, der gør det muligt at oprette et link mellem fortegnelsen og det elektroniske fragtbrev på en måde, der sikrer, at de pågældende dokumenters indhold forbliver fuldstændigt og uændret fra det tidspunkt, hvor de blev dannet.