Checkloven § 63

Denne konsoliderede version af checkloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Checklov

Lov nr. 69 af 23. marts 1932,
jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 25. august 1986,
som ændret ved lov nr. 227 af 31. august 1932

§ 63

Loven i det land, hvor checken er betalbar, bestemmer:

  • 1) hvorvidt en check skal være betalbar ved sigt, eller om den kan trækkes som betalbar en bestemt tid efter sigt, samt hvilke virkninger en checks postdatering medfører,

  • 2) forevisningsfristen,

  • 3) hvorvidt checken kan accepteres, bekræftes eller noteres, samt hvilke virkninger disse påtegninger medfører,

  • 4) hvorvidt checkindehaveren kan kræve eller er forpligtet til at modtage delvis betaling,

  • 5) hvorvidt en check kan krydses eller påføres klausulen »til afregning« (»nur zur verrechnung«), eller et andet lignende udtryk, samt hvilken virkning sådan krydsning eller ordene »til afregning« eller andet lignende udtryk har,

  • 6) hvorvidt indehaveren har særlige rettigheder til dækningen, samt af hvilken art sådanne rettigheder er,

  • 7) hvorvidt trassenten kan tilbagekalde en check eller træffe foranstaltninger til at standse dens betaling,

  • 8) de foranstaltninger, der kan træffes i tilfælde af, at checken bortkommer eller stjæles,

  • 9) hvorvidt protest er nødvendig til bevaring af regresretten imod endossenterne, trassenten og de andre checkskyldnere.