CFCS-Loven § 8

Denne konsoliderede version af cFCS-Loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Center for Cybersikkerhed

Lov nr. 713 af 25. juni 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 07. august 2019

§ 8

Center for Cybersikkerheds virksomhed er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra lovens § 13. Center for Cybersikkerheds virksomhed er endvidere undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6 , fra §§ 3 og 5 og § 8, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter og fra databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, jf. § 3, stk. 2, i databeskyttelsesloven, og fra lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, jf. § 1, stk. 2, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Stk. 2 Forsvarsministeren kan bestemme, at databeskyttelsesloven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningslovens kapitel 4-6 helt eller delvis finder anvendelse for Center for Cybersikkerhed vedrørende

  • 1) centerets behandling af sager om tilslutning til netsikkerhedstjenesten, jf. § 3, stk. 3 og 4,

  • 2) centerets virksomhed som myndighed for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet og

  • 3) centerets personalesager.

Stk. 3 Enhver form for behandling af personoplysninger i Center for Cybersikkerhed er omfattet af kapitel 6. Ved behandling af data, herunder personoplysninger, i medfør af kapitel 4 finder de særlige behandlingsregler i kapitel 7 endvidere anvendelse.