CFCS-Loven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af cFCS-Loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Center for Cybersikkerhed

Lov nr. 713 af 25. juni 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 07. august 2019

Kapitel 2 1 Definitioner
§ 2

I denne lov forstås ved:

  • 1) Sikkerhedshændelse: En hændelse, der negativt påvirker eller vurderes at ville kunne påvirke tilgængelighed, integritet eller fortrolighed af data, informationssystemer, digitale netværk eller digitale tjenester.

  • 2) Pakkedata: Indholdet af kommunikation, der transmitteres gennem digitale netværk eller tjenester.

  • 3) Trafikdata: Data, som behandles med henblik på at transmittere pakkedata.

  • 4) Stationære data: Data, som opbevares på servere, cloudtjenester, pc’er, lagerenheder, netværksenheder, mobile enheder og tilsvarende.

  • 5) Malware: Trafikdata, pakkedata og stationære data, hvor der er særlig bestyrket mistanke om, at data er anvendt af en angrebsaktør med det formål at forårsage et brud på informationssikkerheden.

  • 6) Personoplysninger: Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.

  • 7) Behandling: Enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for.