Bygningssagkyndigloven Kapitel 4

Denne konsoliderede version af bygningssagkyndigloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v.

Lov nr. 1532 af 21. december 2010

Kapitel 4 1 Ikrafttræden m.v.
§ 17

Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2 De hidtil gældende regler finder anvendelse på sager udtaget til teknisk revision før lovens ikrafttræden. Tilsvarende finder de hidtil gældende regler for Ankenævnet for Huseftersyn anvendelse på klager over tilstandsrapporter indgivet til Ankenævnet for Huseftersyn før lovens ikrafttræden.

§ 18

Nævnet evalueres senest 3 år efter lovens ikrafttræden.

§ 19

(Udeladt af Redaktionen).

§ 20

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2 Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.