14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Byfornyelsesloven § 63

Lov om byfornyelse og udvikling af byer paragraf 63

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af byfornyelsesloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. April 2021. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§63 Midlertidig genhusning
Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne lov, men på ny kan være beboelig inden for højst 6 måneder, kan kommunalbestyrelsen forlange, at husstanden midlertidigt overtager en anden bolig. Hvis boligen er en udlejningsbolig, kan udlejer ikke opsige lejeaftalen. I særlige tilfælde, og hvis husstanden er indforstået hermed, kan den midlertidige genhusning forlænges indtil højst 12 måneder.

•••

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1. Den midlertidige erstatningsbolig skal indeholde mindst 1 rum for hver 2 personer i husstanden. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis husstanden er indforstået hermed. Som midlertidig erstatningsbolig kan anvises ophold på hotel eller lignende.

•••

Stk. 3 Husstanden betaler boligudgiften i den hidtidige bolig, for lejere dog højst den samme leje som før fraflytningen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen i den midlertidige erstatningsbolig. Er lejen i den midlertidige erstatningsbolig lavere end lejen i den hidtidige bolig, betaler kommunalbestyrelsen differencen.

•••
profile photo
Profilside