Brugsmodelloven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af brugsmodelloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om brugsmodeller

Lov nr. 1431 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 29. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 551 af 02. juni 2014

Kapitel 7 1 Licens, overdragelse m.v.
§ 40

Er en brugsmodelregistrering overgået til en anden, er licens givet, er en brugsmodelregistrering pantsat, er der foretaget udlæg i brugsmodelregistreringen, eller er brugsmodelhaver taget under konkursbehandling, skal dette på begæring indføres i brugsmodelregisteret.

Stk. 2 Godtgøres det, at en registreret licens er ophørt, skal licensen slettes af registeret.

Stk. 3 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for tvangslicens og rettigheder i henhold til § 48, stk. 2.

Stk. 4 Søgsmål vedrørende en brugsmodelregistrering kan altid anlægges mod den, som i registeret er indført som brugsmodelhaver, og meddelelse fra patentmyndigheden kan sendes til denne.

§ 41

Hvis en registreret frembringelse, når der er forløbet 3 år fra brugsmodellens registrering og 4 år fra brugsmodelansøgningens indlevering, ikke udøves her i landet i et rimeligt omfang, kan den, som vil udøve frembringelsen her i landet, opnå tvangslicens dertil, medmindre der foreligger rimelig grund til undladelsen.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan bestemme, at udøvelse i et andet land skal sidestilles med udøvelse her i landet ved anvendelsen af stk. 1. Sådan bestemmelse kan gøres betinget af gensidighed.

§ 42

Indehaveren af en registreret brugsmodel, hvis udnyttelse er afhængig af et patent eller en registreret brugsmodel, der tilhører en anden, kan opnå tvangslicens til udnyttelse af den patentbeskyttede opfindelse eller den ved brugsmodelregistreringen beskyttede frembringelse, hvis den førstnævnte frembringelse udgør et vigtigt teknisk fremskridt af væsentlig økonomisk betydning.

Stk. 2 Indehaveren af patentet eller af den registrerede brugsmodel, til hvis udnyttelse der er meddelt tvangslicens i medfør af stk. 1, skal på rimelige vilkår kunne opnå tvangslicens til udnyttelse af den anden frembringelse.

§ 43

Når vigtige almene interesser gør det påkrævet, kan den, der erhvervsmæssigt vil udnytte en frembringelse, på hvilken en anden har brugsmodelbeskyttelse, få tvangslicens hertil.

§ 44

Den, som, da en brugsmodelansøgning blev gjort tilgængelig for enhver, her i landet erhvervsmæssigt udnyttede den frembringelse, hvorpå der søges brugsmodelregistrering, kan, hvis ansøgningen fører til en registreret brugsmodel, få tvangslicens til udnyttelsen, når ganske særlige grunde taler herfor og den pågældende ikke havde kendskab til ansøgningen og ej heller med rimelighed har kunnet skaffe sig sådant kendskab. Sådan ret tilkommer under tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet væsentlige foranstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af frembringelsen her i landet.

Stk. 2 Sådan tvangslicens kan omfatte tiden forud for brugsmodellens registrering.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan bestemme, at udnyttelse i et andet land skal sidestilles med udnyttelse her i landet ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Sådan bestemmelse kan gøres betinget af gensidighed.

§ 45

Tvangslicens må kun meddeles den, som ikke ved aftale har kunnet opnå licens på rimelige vilkår, og som kan antages at være i stand til at udnytte frembringelsen på rimelig og forsvarlig måde og i overensstemmelse med licensen.

Stk. 2 Tvangslicens er ikke til hinder for, at brugsmodelhaveren selv udnytter frembringelsen eller meddeler licens til andre.

Stk. 3 Tvangslicens kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet. For tvangslicens meddelt efter § 42, stk. 1, gælder endvidere, at overdragelse af tvangslicensen skal ske sammen med den brugsmodelregistrering, hvis udnyttelse er afhængig af et patent eller en registreret brugsmodel, der tilhører en anden.

Stk. 4 Tvangslicens vedrørende halvlederteknologi kan kun meddeles til offentlig ikkekommerciel udnyttelse eller for at bringe en konkurrencebegrænsende adfærd, som er fastslået ved dom eller administrativ afgørelse, til ophør.

§ 46

Sø- og Handelsretten i København afgør i første instans, om tvangslicens skal meddeles, og bestemmer ligeledes, i hvilket omfang frembringelsen må udnyttes, samt fastsætter vederlaget og de øvrige vilkår for tvangslicensen. For så vidt forholdene måtte ændre sig væsentligt, kan retten på begæring af hver af parterne ophæve licensen eller fastsætte nye vilkår for denne.