Børnetilskudsloven § 10e

Denne konsoliderede version af børnetilskudsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Lov nr. 350 af 04. juni 1986,
jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 1711 af 27. december 2018, lov nr. 546 af 03. maj 2022 og lov nr. 753 af 13. juni 2023

§ 10e

Supplerende børnetilskud for en enlig forsørger beregnes som 55 pct. af forskellen mellem summen af stipendium, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og § 10 b, stk. 1, i SU-loven, og ansøgerens aktuelle indtægt, jf. stk. 3. SU og aktuel indtægt opgøres på årsbasis.

Stk. 2 Supplerende børnetilskud for en samlevende forsørger beregnes som 55 pct. af forskellen mellem summen af stipendium, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og § 10 b, stk. 2, i SU-loven, og ansøgerens aktuelle indtægt, jf. stk. 3. SU og aktuel indtægt opgøres på årsbasis.

Stk. 3 Ansøgerens aktuelle indtægt opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1 og 2, i personskatteloven bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.