Boligbyggeriloven § 79

Denne konsoliderede version af boligbyggeriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om boligbyggeri

Lov nr. 532 af 16. november 1983,
jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 18. august 2011,
som ændret ved lov nr. 273 af 19. marts 2013, lov nr. 402 af 28. april 2014 og lov nr. 628 af 08. juni 2016

§ 79

Udlejning af de i § 75 nævnte boliger skal ske efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2 Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der ske fælles indstilling til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1. Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge.