Boafgiftsloven § 8

Denne konsoliderede version af boafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om dødsboer og gaver

Lov nr. 426 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 06. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 8

Afgiftspligten indtræder ved en persons død eller ved afsigelse af dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom.

Stk. 2 Når en gift person afgår ved døden og den længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af afdødes del af boet først, når det uskiftede bo skiftes.

Stk. 3 Ved udbetaling af falden arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 5, uden skifte, indtræder afgiftspligten af arven eller vederlaget ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.

Stk. 4 Ved erhvervelsen af en kapital i et fideikommis indtræder afgiftspligten ved successionen.