Boafgiftsloven Kapitel 11

Denne konsoliderede version af boafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om dødsboer og gaver

Lov nr. 426 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 06. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023

Kapitel 11 1 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 44

Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse på boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende successioner, som indtræder efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende en længstlevende ægtefælles ægteskab, som indgås efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted efter lovens ikrafttræden, på skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives efter lovens ikrafttræden, og på gaver, som modtages efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2 Samtidig ophæves lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer. For arveerhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, og for gaver, som er modtaget inden dette tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse. Ved beregning af renter i henhold til § 24, stk. 1, og § 33, stk. 1, 3 og 7, i lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, anvendes dog en rentesats på 0,6 pct. pr. måned. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om den fortsatte administration af lov om afgift af arv og gave, jf. § 20, § 26, stk. 5, § 33, stk. 7, og § 48 i lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer. Bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift

§ 45

De i § 22 nævnte beløb for afgiftsfri gaver finder også anvendelse på gaver til gaveafgiftspligtige personer efter denne lov, som modtages i perioden 1. juli 1995 til 31. december 1995. Hvis modtageren har modtaget gaver fra samme gavegiver i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995, nedsættes de afgiftsfri beløb efter § 22 dog med et beløb svarende til de i denne periode modtagne gaver, som har været afgiftsfri efter § 44, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, i lov om afgift af arv og gave. Dette gælder, uanset om gavebeløbene er givet af fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, og uanset om de er indgået i modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.

Stk. 2 Gaver, som i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995 er givet af fælleseje, og hvor gavemodtager vælger at benytte de regler for gaveafgift, der var gældende før 1. januar 1995, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1119 af 21. december 1994 om ændring af lov om afgift af arv og gave og forskellige skattelove. (Lempelse af generationsskifteafgifter m.v.), anses ved anvendelsen af de i stk. 1 nævnte regler for givet med halvdelen af hver ægtefælle.

§ 46

Ved skifte af et uskiftet bo efter denne lovs ikrafttræden, hvor førstafdøde er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, fratrækkes ved beregning af boafgifterne det fulde bundfradrag efter § 6 i førstafdødes boslod uden hensyn til, om en del af fællesboet eller førstafdødes særeje er skiftet før lovens ikrafttræden.

Stk. 2 Afgiftspligten bortfalder ved lovens ikrafttræden for en længstlevende ægtefælle, der efter lov om afgift af arv og gave § 14 A har fået udsættelse med afgiftspligtens indtræden.

§ 47

Har den længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, før lovens ikrafttræden udbetalt en del af arven efter førstafdøde, skal den udbetalte arv medregnes til den afgiftspligtige arvebeholdning, når boet skiftes.

§ 48

En arv, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, og som ikke er afgiftsberigtiget, og brugs- og indtægtsnydelser af sådan arv, som indtræder efter denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges efter de regler, der var gældende ved arveladerens død. Bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift

Stk. 2 Er afgiftspligten af arveerhvervelser, der er gjort afhængige af visse betingelsers indtræden, indtrådt før denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges arven, når betingelserne indtræder, efter de regler, der var gældende ved arveladers død.

§ 49

Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet en gave, hvoraf giver har forbeholdt sig indtægterne eller nytten for sin livstid eller for et tidsrum, skal der betales gaveafgift efter denne lov eller indkomstskat af gaven, når rente- eller brugsnydelsen ophører, uanset om dette sker, medens giver lever eller først ved dennes død.

§ 50

Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der på det tidspunkt, hvor forskuddet blev givet, eller ved givers død ikke var omfattet af § 22, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 36,25 pct. af forskuddet.

Stk. 2 Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der på tidspunktet for givers død er omfattet af § 22, stk. 1 eller stk. 2, og er forskuddet ikke blevet afgiftsberigtiget på det tidspunkt, hvor det blev givet, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 15 pct. af forskuddet.

§ 51

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.