Bilag 3

Tilbage til: Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E)

  • Andre bilag

  • Bilag 1Indholdsfortegnelse
  • Bilag 20. INDLEDNING
  • Bilag 31. PÅHÆNGSKØRETØJETS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER MV.
  • Bilag 42. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ
  • Bilag 53. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER
  • Bilag 64. TRAFIKANTADFÆRD
  • Bilag 75. VEJFORHOLD
  • Bilag 86. GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED VOGNTOG, HERUNDER DIMENSIONER, VÆGT, BELÆSNING MV.
  • Bilag 97. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ
  • Bilag 108. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN
  • Bilag119. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG
  • Bilag 1210. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE

1. PÅHÆNGSKØRETØJETS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER MV.

Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om påhængskøretøjets indretning, udstyr og dokumenter samt en sådan forståelse af påhængskøretøjets funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af påhængskøretøjet/vogntoget og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer.

Undervisningen har desuden til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om påhængskøretøjets udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere have en sådan forståelse af de tegn på fejl og mangler, der røber sig gennem vogntogets kontrolsystemer, funktioner og reaktioner, at eleven kan afgøre, om den igangværende eller påtænkte kørsel med vogntoget er lovlig og forsvarlig.

Det skal i øvrigt fremhæves i undervisningen, at de i delmålene anførte fremgangsmåder for kontrol og afprøvning af udstyr ikke er udtømmende eller dækkende for alle tænkelige systemer, og at eleven må være opmærksom på stadige ændringer af påhængskøretøjets indretning samt af lovbestemmelserne.

Undervisningen skal give eleverne en sådan viden om vogntoget og dets betjening, at de kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet.

Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med vogntogets benyttelse.

1.1 Styreapparatet

Da styreapparatet sædvanligvis ikke forefindes på påhængskøretøjer til kategori B, indeholder afsnittet ikke hoved- og delmål.

1.2 Bremser

Hovedmål

Eleven skal lære om bremsernes funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.

Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til bremserne er opfyldt samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bremserne.

Delmål

1.2.1 Driftsbremser

Eleven skal have kendskab til bremsesystemet og dets funktion:

1) Driftsbremsen på påhængskøretøj til en almindelig bil er normalt en påløbsbremse.

2) Påløbsbremsen aktiveres ved, at påhængskøretøjet presses frem mod bilen, når denne bremser. Jo kraftigere bilen bremser, des kraftigere presser påhængskøretøjet mod bilen (påløbskraften), og des kraftigere bremser påhængskøretøjet.

3) Ved bakning på ujævn vej eller op ad bakke kan trykket mod påhængskøretøjet blive så stort, at bremsen aktiveres.

4) Påløbskraften overføres til hjulbremserne via stødstangen i påløbsarrangementet, bremsestænger og bremsekabler. Jo større påløbskraften er, des længere trykkes stødstangen tilbage, og dermed opstår større bremsekraft.

5) Påløbsarrangementet er normalt forsynet med en dæmperanordning, der dæmper stødstangens bevægelse.

6) Stødstangen har en begrænset vandring (slaglængde). Hvis stødstangen kan trykkes i bundstilling, vil bremsekraften aftage væsentligt og til sidst helt ophøre.

7) Driftsbremsen kan også bestå af et system, der er tilsluttet den trækkende bils driftsbremse, og hvor påhængskøretøjets bremser aktiveres enten via elektriske signaler eller et særligt hydraulisk system.

1.2.2 Nødbremse

Der er ikke krav om nødbremse på påhængskøretøjer.

1.2.3 Parkeringsbremser

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

1) Parkeringsbremsen virker på hjulbremserne gennem særlige mekaniske forbindelser (wirer eller stænger).

1.2.4 Supplerende bremser

Der er sædvanligvis ikke supplerende bremser på påhængskøretøjer til kategori B.

1.2.5 Kontrol af bremser

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved bremserne er opfyldt:

1) Stødstangen må ikke kunne trykkes til bundstilling. Dette kontrolleres ved at køre langsomt frem, foretage en almindelig opbremsning og fastholde bremsestillingen ved at aktivere bilens parkeringsbremse. Ved denne manøvre skal der som hovedregel fortsat være afstand mellem koblingshovedet og den faste del af påløbsdelen (hvilket fx konstateres ved at klemme beskyttelsesbælgen sammen og føle, om den nævnte afstand er til stede).

2) Bremsesystemet skal have tilstrækkelig virkning. Dette kontrolleres ved at forsøge at trække påhængskøretøjet, mens parkeringsbremsen er fuldt aktiveret.

3) Wirer, bremsestænger og lignende skal være sikrede og ubeskadigede.

4) Eventuel hydraulisk bremsekraftoverføring skal være tæt.

5) Parkeringsbremsens betjeningsgreb skal kunne aktiveres let og skal kunne fastholdes i aktiveret stilling.

Tegn på fejl ved bremser

Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved bremserne:

6) For lang vandring i stødstangen kan skyldes manglende justering af hjulbremserne.

7) Hvis påhængskøretøjet støder til bilen under opbremsning, kan det være tegn på, at bremserne ikke virker.

8) Hvis påhængskøretøjets bremser »hugger«, kan det være tegn på fejl i dæmperen.

1.2.6 Lovbestemmelser i øvrigt om bremser

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Påhængskøretøjet skal være forsynet med driftsbremse og parkeringsbremse. Mindre påhængskøretøjer kan dog være uden bremser.

2) Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne bremse påhængskøretøjet sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.

3) Driftsbremsen skal være således indrettet, at påhængskøretøjet automatisk bremser i tilfælde af brud på tilkoblingsanordningen mellem bil og påhængskøretøj. Dette sker sædvanligvis ved hjælp af en kæde eller wire mellem bil og påhængskøretøj (sikkerhedskæde/sprængwire). Sikkerhedskæde/sprængwiren skal være fastgjort til den ikkeaftagelige del af tilkoblingsanordningen.

4) På én-akslet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på højst 1.500 kg kræves dog ikke, at sikkerhedskæde/sprængwiren kan aktivere bremserne. På påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 750 kg, der ikke er forsynet med bremser, kræves ingen sikkerhedskæde/sprængwire.

5) Driftsbremsen skal kunne aktiveres ved normal afbremsning af det trækkende køretøj.

6) Parkeringsbremsen på påhængskøretøjet skal kunne holde dette standset på hældende vej (18 %) og skal kunne blive stående tilspændt.

7) Parkeringsbremsen på bilen skal kunne holde vogntoget standset på hældende vej (12 %) og skal kunne blive stående tilspændt.

1.3 El-anlæg, lygter, reflekser mv.

Hovedmål

Eleven skal lære om det elektriske anlægs funktion.

Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til lygter, reflekser mv. er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om el-anlæg, lygter og reflekser.

Delmål

1.3.1 El-anlæggets funktion, lygter og reflekser

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Lygterne på et påhængskøretøj skal være elektrisk forbundet til de tilsvarende lygter på bilen.

Lovbestemmelser om påbudte lygter og reflekser

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold vedrørende påbudte lygter og reflekser:

2) Et påhængskøretøj må kun være forsynet med påbudte og tilladte lygter og reflekser.

3) De påbudte lygter og reflekser omfatter:

a) to lygter med positionslys, såfremt påhængskøretøjets bredde overstiger 1,6 m,

b) to lygter med baglys,

c) to lygter med stoplys,

d) to blinklygter bagpå,

e) mindst én nummerpladelygte,

f) to godkendte og mærkede hvide fremadvendende reflekser og

g) to godkendte og mærkede røde bagudvendende trekantede reflekser anbragt med spidsen opad.

4) På påhængskøretøjer, der er bredere end 2,1 m, skal der desuden være to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter med henholdsvis hvidt og rødt lys, der tydeligt kan ses i 300 m’s afstand uden at blænde.

5) Positionslyset skal være hvidt og skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde.

6) Baglygterne skal have rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde.

7) Påhængskøretøjer skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser, og såfremt påhængskøretøjets totallængde er længere end 6 m, også gule sidemarkeringslygter, der er fordelt på påhængskøretøjets sider.

8) Sidemarkeringslygterne skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.

9) Nummerpladelygter skal belyse nummerpladen, så den tydeligt kan læses i mindst 20 m’s afstand.

10) Ikke-registreringspligtigt påhængsredskab skal være forsynet med afmærkning for langsomtkørende køretøj (rød trekant).

Lovbestemmelser om tilladte lygter og reflekser

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse:

11) De tilladte lygter og reflekser omfatter:

a) baklygter, arbejdslygter, ekstra baglygter, ekstra fremadrettede og bagudrettede markeringslygter (såfremt påhængskøretøjets bredde er mindst 1,8 m), ekstra sidemarkeringslygter, tågebaglygter, sideblinklygter, forblinklygter, ekstra bagblinklygter, ekstra stoplygter, havariblink og ekstra reflekser.

Kontrol af påbudte lygter mv.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved påbudte lygter og reflekser er opfyldt:

12) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

13) Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.

14) Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.

15) Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse nummerpladen.

16) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.

17) Bagudvendende reflekser skal være trekantede og anbragt med spidsen opad.

Tegn på fejl ved lygter

Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved lygterne:

18) Lygter, der ikke virker eller virker forkert, kan skyldes fejl (dårlig forbindelse) i elstikket imellem bil og påhængskøretøj.

19) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker.

20) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

1.4 Bærende dele

Hovedmål

Eleven skal lære om de bærende deles funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.

Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til de bærende dele er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bærende dele.

Delmål

1.4.1 Bærende deles funktion mv.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner:

1) Påhængskøretøjets bærende dele omfatter følgende:

a) chassis/selvbærende konstruktioner,

b) hjulophæng, kan bestå af aksler/bogier, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre og støddæmpere, og

c) hjul, som består af hjullejer, fælge og dæk.

2) Påhængskøretøjets vægt overføres til vejen gennem de bærende dele.

3) Fjedersystemets funktion er sammen med eventuelle støddæmpere at udjævne eller optage de kræfter, der opstår ved kørsel på ujævn vej, samt sikre hjulenes kontakt med vejbanen.

4) Affjedring med bladfjedre og gummifjedre er de almindeligste fjedersystemer.

Risikoforhold ved bærende dele

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved bærende dele:

5) Kørsel med dæk, der ikke er beregnet til det aktuelle køretøj og det aktuelle kørselsformål, medfører risiko for dækskader og eventuel dæksprængning.

6) Kørsel med dæk, der er beskadiget, kan ligeledes medføre risiko for dæksprængning. Dæksprængningen vil som regel ske ved høj hastighed, og derfor er konsekvenserne så meget desto værre.

7) Fejl i bærende dele (hjulophæng, lejer mv.) medfører risiko for sammenbrud.

8) Manglende afbremsning af køretøj ved hjulskift medfører risiko for skade på køretøj og personer.

Kontrol af bærende dele

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved de bærende dele er opfyldt:

9) Dæk skal på alle hjul have mindst 1,6 mm dybde i slidbanens hovedmønster. Sliddet bør ikke være ujævnt, og dækket skal være uden beskadigelser.

10) Dækformen må ikke være unormal.

11) Chassisrammen og trækstangen må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt.

12) Dæk og fælge skal være ubeskadigede.

Lovbestemmelser og forhold i øvrigt om bærende dele

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

13) I hjulophænget som helhed eller i dets enkelte dele må der ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør.

14) Hjullejer skal være ubeskadigede.

15) Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter køretøjsfabrikantens forskrifter.

16) Dæk på samme aksel skal sammenlagt have en bæreevne, som mindst skal svare til det tilladte akseltryk. Bæreevnen fremgår af dækmærkningen. Dæk skal desuden være af en dimension og udformning, der svarer til fælgen.

17) Dæk på samme aksel skal være af samme dimension og type (bortset fra nødreservehjul).

Tegn på fejl ved bærende dele

Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved bærende dele:

18) Ujævnt/skævt dækslid kan skyldes fejl i affjedringssystemet, ubalance i hjulene eller forkert dæktryk. Ved påkørsel af kantsten vil der kunne opstå skader på dækket (slidbane og karkasse).

19) Unormal dækform ved vejbanen eller unormalt varmt dæk efter nogen tids kørsel tyder på ukorrekt dæktryk, som i længden kan ødelægge dækket. Dæktrykket bør i så fald tjekkes ved brug af dæktryksmåler.

20) Revner i malingen eller koncentrerede rustdannelser (ruststriber) på chassisramme eller fjedre kan skyldes brud. Rustdannelser omkring bolte og nitter tyder på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdelse.

21) Når påhængskøretøjet under kørsel lige ud ikke følger bilens spor, kan det være tegn på, at en aksel har forskubbet sig, eller at trækstangen/træktrianglen er skæv.

1.5 Motor, transmission samt energi- og miljørigtig kørsel

Hovedmål

Eleven skal lære om de særlige miljømæssige forhold ved kørsel med vogntog.

Delmål

1.5.1 Energi- og miljørigtig kørsel

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Ved kørsel med påhængskøretøj vil bilens motor belastes yderligere især ved acceleration og kørsel op ad bakke. Det er derfor vigtigt at skifte til passende gear, således at motoren ikke sejtrækker.

I øvrigt repetition efter afsnit 1.2.6 i undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B.

1.6 Karrosseri og opbygning mv.

Hovedmål

Eleven skal lære om påhængskøretøjets karrosseri, opbygning, herunder betegnelser og tilkoblingsanordning.

Eleven skal kunne de vigtigste lovbestemmelser om påhængskøretøjets karrosseri, opbygning og tilkoblingsanordning.

Delmål

1.6.1 Karrosseri, opbygning og dets fastgørelse

Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:

1) Karrosseri og opbygning omfatter det, der er monteret oven på chassisrammen (lad, varekasse eller karrosseri til beboelse) eller selvbærende karrosseri.

Eleven skal kunne kontrollere følgende forhold:

2) at døre til eventuelt lastrum er forsvarligt lukket/fastgjort,

3) at skærme og eventuelle stænklapper er hele og fastgjorte,

4) at eventuel pressening er tilspændt/fastgjort og

5) at eventuelt gods er placeret og fastgjort forsvarligt (se afsnit 6.2.5).

Risikoforhold ved opbygninger

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold:

6) Et påhængskøretøj med høj opbygning er særlig sidevindsfølsom med øget risiko for ustabil kørsel samt væltning i sving.

Lovbestemmelser om karrosseri og opbygning

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

7) Karrosseri og opbygning skal være solidt fastgjort til påhængskøretøjets bærende dele.

8) Karrosseri og opbygning skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter.

9) Påhængskøretøjets hjul skal være således afskærmet, eventuelt ved karrosseriets udformning, at andre trafikanter er beskyttet mod stænk.

10) Såfremt udsynet ikke er tilstrækkeligt på grund af påhængskøretøjets bredde, skal der monteres ekstra spejle.

1.6.2 Tilkoblingsanordningen

Eleven skal have kendskab til følgende:

1) Tilkoblingsanordningen er normalt en kuglekobling, som kan være aftagelig.

2) Kuglekoblingen består af en koblingsdel fastgjort til henholdsvis bilen og påhængskøretøjets trækstang.

3) Bilens koblingsdel er udformet som en kugle.

4) Påhængskøretøjets koblingsdel er udformet som en kugleskål med låseanordning.

5) Tilkoblingsanordning kan endvidere bestå af en særlig kobling (»redskabskobling«).

Kontrol af tilkoblingsanordningen

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til tilkoblingsanordningen er opfyldt:

6) Væsentligt slør må ikke forekomme mellem bilens koblingsdel og påhængskøretøjets koblingsdel, bedømt ved visuel kontrol af slidmærker på koblingsdelene og eventuelt ved kontrol af slidindikator på påhængskøretøjets koblingsdel.

7) Aftagelig del af tilkoblingsanordningen skal være korrekt monteret og sikret.

Lovbestemmelser og forhold i øvrigt om tilkoblingsanordninger

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

8) Tilkoblingsanordningen skal være solidt fastgjort til køretøjets bærende dele. Boltforbindelser skal være sikret mod adskillelse.

9) Eventuelt aftagelig tilkoblingsanordning skal være korrekt monteret og sikret mod adskillelse.

10) Tilkoblingsanordningen skal være forsynet med mekanisk sikring, der hindrer, at koblingen utilsigtet kan udløses.

11) Koblingsdelen på bilen (godkendt og monteret efter særlige regler) og koblingsdelen på påhængskøretøjet skal være beregnet til indbyrdes sammenkobling.

12) De sammenkoblede koblingsdele skal have tilstrækkelig indbyrdes bevægelighed.

13) Det skal være registreret i SKAT, at bilen har en tilkoblingsanordning.

1.7 Indre indretning, udsyn og særligt udstyr

Der er sædvanligvis ikke særligt udstyr på påhængskøretøjer til almindelig bil.

1.8 Kontrolapparat (fartskriver)

Hovedmål

Eleven skal have kendskab til, at kontrolapparat skal anvendes i visse vogntog.

Delmål

1.8.1 Kontrolapparatets (fartskriverens) funktion

Eleven skal have kendskab til følgende bestemmelser om kontrolapparatet:

1) Kontrolapparatet skal anvendes i et køretøj, der anvendes til erhvervsmæssig godstransport, når vogntogets størst tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. Efter EU-forordning og bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport er visse køretøjer dog undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne.

2) Såfremt der skal anvendes kontrolapparat, skal bestemmelserne om kontrolapparater og bestemmelserne om køre- og hviletid for føreren nøje overholdes. Overtrædelser kan medføre bødestraf og frakendelse af førerretten.

3) De nærmere bestemmelser om kontrolapparatet er fastlagt i Europaparlamentets og Rådets forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og i Rådets forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport.

1.9 Vogntogets sammenkobling og dokumenter

Hovedmål

Eleven skal lære bestemmelserne om sammenkobling og vogntogets dokumenter. Eleven skal endvidere lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes.

Delmål

1.9.1 Sammenkobling

Lovbestemmelser om sammenkobling

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende bestemmelser:

1) Til en bil må kobles ét påhængskøretøj, såfremt bilen er registreret til dette.

2) En bil kan være registreret til at måtte sammenkobles med et registreringspligtigt påhængskøretøj enten i fast kombination, i variabel kombination eller ved synsfri sammenkobling.

3) Fast kombination vil sige, at bilen er registreret til at trække ét bestemt påhængskøretøj. Påhængskøretøjets registreringsnummer skal da være anført på bilens registreringsattest. Forud for registreringen skal bilen og påhængskøretøjet være synet i kombination med hinanden hos en synsvirksomhed.

4) Variabel kombination vil sige, at bilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer, hvilket da skal være anført på bilens koblingsattest. Forud for registreringen skal bilen sammen med de pågældende påhængskøretøjer være synet hos en synsvirksomhed.

5) Synsfri sammenkobling vil sige, at bil og påhængskøretøj kan sammenkobles uden forudgående samlet syn hos en synsvirksomhed. Bilen og påhængskøretøjet skal dog hver for sig være godkendt og registreret til synsfri sammenkobling. På grundlag af registreringsattesterne skal føreren afgøre, om bil og påhængskøretøj lovligt kan kobles sammen. Herudover skal det sikres, at påhængskøretøjets faktiske totalvægt ikke overstiger den anførte største påhængskøretøjsvægt.

6) Ved den praktiske sammenkobling kan føreren afgøre, om vogntogets længde og påhængskøretøjets bredde opfylder bestemmelserne.

Sammenkobling

Eleven skal kunne kontrollere lovligheden af følgende sammenkoblinger på grundlag af registrerings- og/eller koblingsattester:

7) Fast kombination, hvor bil og påhængskøretøj er synet og godkendt sammen.

8) Variabel kombination, hvor bilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer.

9) Synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj.

Eleven skal beherske følgende færdigheder ved tilkobling:

10) Sammenkoble bil og påhængskøretøj ved at anbringe påhængskøretøjets kugleskål på bilens koblingskugle således, at sikringsanordningen aktiveres, herunder kontrol af eventuel slidindikator. Sammenkoblingen kan eventuelt ske ved anvendelse af ”mover”.

11) Fastgøre eventuel sikkerhedskæde/sprængwire.

12) Tilslutte el-forbindelsen og efterse, at påhængskøretøjets lys virker.

13) Hæve og fastspænde eventuelle støttehjul.

14) Frigøre eventuel parkeringsbremse på påhængskøretøjet inden kørslen.

Eleven skal tilsvarende beherske at frakoble påhængskøretøjet, herunder kunne afbremse dette.

1.9.2 Registrerings- og koblingsattest

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser mv.:

1) For at en bil og et påhængskøretøj kan anvendes, skal de være registreret, og der skal være udstedt registreringsattester.

2) Bilens registreringsattest, hvoraf bilens egenvægt/køreklare vægt fremgår, dens tilladte totalvægt, samt eventuelt hvilken størrelse påhængskøretøj, der må kobles til den.

3) Påhængskøretøjets registreringsattest, hvoraf påhængskøretøjets egenvægt og tilladte totalvægt fremgår.

4) Koblingsattest, der anvendes ved variabel kombination.

5) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om bil og påhængskøretøj må sammenkobles.

6) Ved kørsel med påhængskøretøj skal bilens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes. Såfremt der for bilen er udfærdiget koblingsattest, skal denne medbringes.

7) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier (papir eller elektronisk).

Eleven skal have kendskab til følgende:

8) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i omhandlede lande.

1.10 Særlige køretøjer

Hovedmål

Eleven skal lære om andre påhængskøretøjer.

Delmål

1.10.1 Ikke-registreringspligtige påhængskøretøjer

Eleven skal have kendskab til følgende bestemmelser:

1) For disse påhængskøretøjer gælder særlige regler for hastighed, indretning og udstyr. Vægten af et ikke-registreringspligtigt påhængskøretøj må ikke overstige det, bilen vægtmæssigt må tilkobles.

1.11 Bilens betjeningsudstyr

1.11.1 Betjeningsudstyr

Repetition efter undervisningsplan for kategori B, afsnit 1.1.1 »Betjeningsudstyr«.