Andre bilag
Bilag 1 (Indholdsfortegnelse)
Bilag 2 (0. INDLEDNING)
Bilag 3 (1. PÅHÆNGSKØRETØJETS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER MV.)
Bilag 4 (2. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ)
Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)
Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)
Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)
Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED VOGNTOG, HERUNDER DIMENSIONER, VÆGT OG BELÆSNING)
Bilag 9 (7. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ)
Bilag 10 (8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN)
Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG)
Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)
Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle grundlæggende fysiske forhold vedrørende kørsel med vogntog, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.
Undervisningen har endvidere til formål at give eleven nogen færdighed i at beherske vogntoget under moderat hastighed i visse kritiske situationer. Der skal således foretages opbremsning på kortest mulig strækning, bremse- og undvigemanøvrer på vej med høj og lav friktion samt opretning af vogntoget efter udskridning.
Undervisningen skal endvidere give eleverne en gennemgang af sikkerhedsforskrifterne på det køretekniske anlæg der skal benyttes i undervisningen.
Øvelserne sigter ikke mod at tilskynde eleverne til at køre hurtigere eller mindre forsigtigt, end de ellers ville have gjort, men tværtimod give dem indsigt i hastighedens afgørende betydning for, om en afværgemanøvre kan gennemføres. Eleverne skal endvidere få indsigt i vogntogets reaktioner i kritiske situationer, således at panikreaktioner undgås.
Rækkefølgen af øvelserne skal følge dettes afsnits opdeling. Øvelserne på almindelig vej skal gennemføres før øvelserne på glat vej for at lære, hvor meget hastigheden på glat vej skal reduceres, for at man sikkert kan udføre den samme manøvre som på almindelig vej. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan flere af øvelserne på almindelig vej gennemføres, før de tilsvarende øvelser gennemføres på glat vej.
Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene.
De enkelte øvelser anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne. Eleven skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner a mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg. Ud over kørselstiden skal der afsættes tid til instruktion til de enkelte øvelser. Det samlede forløb vil erfaringsmæssigt tage mindst 4 timer. Eleven skal forinden have gennemført undervisningen om køretekniske forhold i teorilokale.
Kørelæreren må højst være ansvarlig for 6 vogntog samtidig. Kørelæreren skal under øvelserne, samt under til- og frakørsel til disse, kunne overvåge eleverne forsvarligt. Eleverne må ikke under returkørsel gennemføre øvelser.
Krav til køretekniske anlæg
Det køretekniske anlæg skal være godkendt. Om godkendelsen og indretningen af det køretekniske anlæg henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag.
På et køreteknisk anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning i de i afsnit 9 beskrevne øvelser. Listerne skal indeholde oplysning om:
1) Den undervisende kørelærers navn og adresse.
2) Elevens navn og adresse.
3) Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.
Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende.
Hastighed
Øvelser på køreteknisk anlæg bør – af hensyn til elevernes ringe rutine – som hovedregel ikke udføres ved højere hastighed end 50 km/t. Nogle af bremseøvelserne i afsnit 8.2 kan dog udføres med hastigheder op til 60 km/t.
9.1 Vejgreb og belæsning
Hovedmål
Eleven skal lære, at vejgreb er nødvendigt for udførelsen af enhver manøvre, og at vejgrebet ændres med føret. Ved belæsning og især ved forkert belæsning af vogntoget, forkert dæktryk, nedslidt dækmønster og defekte støddæmpere ændres vejgrebet og styreegenskaberne ligeledes.
Eleven skal endvidere lære, at hastigheden og betjeningen af speederen og bremsen nøje skal tilpasses vejens tilstand og føret.
Delmål
9.1.1 Vejgrebets betydning
Eleven skal repetere delmålene i »Kørebanebelægningens art og tilstand« i afsnit 5.2.3 i undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B og opnå kendskab til følgende forhold:
1) Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og vej og dels ved, at dækkene griber ned i og får fat i ujævnhederne i vejens overflade.
Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en betingelse for enhver manøvre (acceleration, bremsning og styring).
2) Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre og især i sne, sand og på glat vej, hvor speeder, kobling, bremse og rat derfor skal betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.
9.1.2 Belæsning, dæktryk mv.
Eleven skal repetere delmålene i afsnit 3.1.2 »Styreegenskaber« i undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B og placering af gods som anført i afsnit 6.2.5 »Gods« og opnå kendskab til følgende forhold:
1) Særlig tung last i sættevognens bagende forøger trykket på sættevognens aksler, uden at trykket tilsvarende forøges på lastbilens baghjul. Dette kan medføre, at lastbilens baghjul blokerer ved bremsning med mulighed for en udskridning/saksning af vogntoget.
2) Kørsel med tom lastbil og belæsset påhængsvogn kan være farligt og ulovligt.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
3) Forkert belæsning af vogntoget giver en væsentlig ændring i tyngdepunktets placering. Specielt forkert placering af gods giver forøget risiko for væltning
4) Uhensigtsmæssig belæsning på påhængsvogn/sættevogn kan medføre væsentligt ændrede styre-/træk-/bremseegenskaber på lastbilen/vogntoget.
5) Både for højt og for lavt dæktryk giver dårlig kontakt mellem dæk og vej, hvorved vejgrebet forringes, og vogntogets styreegenskaber kan ændres væsentligt.
6) Slidt dækmønster nedsætter vejgrebet i vådt føre. Ved kørsel i kraftigt regnvejr eller gennem vandpytter kan der opstå akvaplaning.
Ved alle disse forhold er det væsentligt, at hastigheden holdes passende lav. Det er især vigtigt, hvis flere af disse forhold er til stede samtidigt.
9.2 Hastighed, centrifugalkraft, bremselængde og vejgrebets udnyttelse
Hovedmål
Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem hastighed, bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden desuden afhænger af bremsekraften, vejgrebets størrelse, vejens hældning og eventuel kraftig blæst.
Eleven skal endvidere lære om centrifugalkraftens betydning ved kørsel i sving, samt lære at hastigheden skal nedsættes på glat vej i forhold til almindelig vej.
Delmål
9.2.1 Bevægelsesenergi og hastighed
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Et vogntog, der sættes i bevægelse, opnår derved bevægelsesenergi, der bevirker, at den kan fortsætte med at køre et stykke, også efter at forbindelsen mellem motor og hjul afbrydes.
2) Bevægelsesenergiens størrelse afhænger af vægt og hastighed. Ved en fordobling af vægten fordobles bevægelsesenergien, hvorimod en fordobling af hastigheden firedobler bevægelsesenergien.
3) Med hjælp af bremserne kan man forkorte det stykke vej, vogntoget kan køre alene ved hjælp af bevægelsesenergien.
4) Bevægelsesenergien omsættes til varme i bremserne, når der bremses. Hvorimod bevægelsesenergien ved kollision omdannes til skade på personen og køretøjet. Skaderne stiger markant, når hastigheden forøges.
9.2.2 Centrifugalkraft
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Et vogntog, der kører gennem et sving eller foretager en undvigemanøvre, påvirkes af en kraft, der virker på tværs af vogntoget, og som vil søge at »trække« dette »ud af svinget (kurven)«. Denne kraft kaldes for centrifugalkraften.
2) Der er en sådan sammenhæng mellem hastigheden og centrifugalkraften, at en fordobling af hastigheden giver en firedobling af centrifugalkraften.
3) Ved kørsel i kurver vil en halvering af kurveradius fordoble centrifugalkraften, hvorimod en fordobling af kurveradius vil halvere centrifugalkraften.
Disse forhold har stor betydning, især ved kørsel med høje opbygninger (fx vogntog med container og lignende).
Ved kørsel med for høj hastighed med sådanne køretøjer i kurver vil der være stor risiko for væltning.
9.2.3 Bremselængder
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Bremselængden er det stykke vej, vogntoget kører, fra det øjeblik pedalen aktiveres, og indtil vogntoget står stille. (Bremsernes funktionstid er således medregnet).
2) Bremselængden afhænger af hastigheden, hvor fordobling af hastigheden betyder en firedobling af bremselængden. (Bremsernes funktionstid er ikke medregnet).
3) Ved en hastighed på fx 60 km/t på vandret almindelig vej er bremselængden for et vogntog:
a) 50-60 m ved en blød bremsning og
b) 30-40 m ved en hård bremsning (uden hjulblokade).
4) Bremselængden vil næsten blive fordoblet ved forholdsvis små forøgelser af hastigheden, fx
a) fra ca. 25 til 35 km/t og
b) fra ca. 35 til 50 km/t
5) Bremselængden afhænger desuden af vejgrebets størrelse (eller »føret«), og for at bevare en bremselængde på ca. 35 m, som ved 60 km/t på en vandret almindelig vej uden at blokere hjulene, skal man nedsætte hastigheden til:
a) ca. 50 km/t på våd asfalt eller grus,
b) ca. 30 km/t på fast sne og
c) ca. 20 km/t på isglat vej.
6) Bremselængden vil i øvrigt blive forøget ved kørsel ned ad bakke. Den kan desuden forøges/formindskes i kraftig med- eller modvind.
7) Såfremt driftsbremsen er i lovlig stand, må bremselængden ved 30 km/t højst være 10 m for et nyere vogntog.
Eleven skal ved øvelser opnå erfaring om følgende forhold på almindelig vej:
8) foretage en ganske blød bremsning ved en hastighed på ca. 60 km/t, svarende til en bremselængde på ca. 50 m,
9) foretage en ret kraftig opbremsning ved en hastighed på ca. 60 km/t, svarende til en bremselængde på ca. 30 m, og
10) foretage en meget hård bremsning ved en hastighed på ca. 60 km/t, svarende til en bremselængde på ca. 25 m.
9.2.4 Vejgrebets udnyttelse
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Bremsning på glat vej skal på grund af det formindskede vejgreb udføres med let tryk på bremsepedalen for at undgå blokerede hjul, (dvs. hjul, der ikke roterer).
2) Bremsning med blokerede hjul forøger bremselængden i forhold til hjul, der holdes i passende rotation.
3) Ved bremsning med et vogntog uden ABS-bremsesystem er det føreren, der skal regulere trykket på bremsepedalen, så hjulene holdes i rotation og derved stadig bremser optimalt.
4) På vogntog med ABS-bremsesystem skal bremsepedalen trædes helt ned og holdes nede for at opnå maksimal bremsning.
5) Ved bremsning med et vogntog med ABS-bremsesystem sørger dette for, at hjulene holdes i rotation og ikke blokerer.
6) Skarp ratdrejning på glat vej medfører, at vogntoget ikke følger rattets bevægelse på grund af det formindskede vejgreb eller for høj hastighed til den ønskede drejning.
7) Kraftig bremsning eller acceleration under svingning på glat vej giver stor risiko for, at vogntoget ikke kan holdes på rette kurs gennem svinget på grund af det formindskede vejgreb eller den for høje hastighed (den samme risiko kan være til stede på almindelig vej).
8) Brug af motorbremse, retarderbremse eller nedgearing på glat vej er yderst risikabelt. Anvendelse af disse former for nedbremsning kan medføre udskridning/saksning på grund af blokerede baghjul på lastbilen.
9) Igangsætning på glat vej (især bakke) kan være vanskelig med store vogntog, især hvis vogntoget er forsynet med dobbelt bagaksel (bogie), der kun trækker på den ene. Igangsætningen kan lettes ved kortvarigt at hæve bageste aksel for at øge trykket på den trækkende aksel.
10) Anvendelse af differentialespærre og antispinregulering (ASR).
11) Kørsel op ad bakke på glat vej bør så vidt muligt foretages uden gearskift og således, at standsning undgås. Under eventuelt gearskift skal kobling og speeder betjenes med forsigtighed, så hjulspin undgås.
Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende på almindelig vej:
12) Bremse ved trinvis stigende hastigheder op til 60 km/t og ved at tilpasse trykket på bremsepedalen, så bremselængden bliver kortest mulig uden hjulblokade og udskridning.
Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende på glat vej:
13) Bremse på kortest mulig strækning ved trinvis stigende hastighed op til ca. 50 km/t.
14) Tilpasse hastigheden således, at eleven selv bedømmer, hvad den skal nedsættes til, for at bremselængden på ca. 30 m – som blev opnået på almindelig vej ved ca. 50 km/t – kan bibeholdes.
15) Sætte i gang på glat vej uden hjulspin eller udskridning.
16) Eventuelt sætte i gang på glat bakke med en stigning på 5-8 % uden hjulspin og udskridning.
17) Eventuelt foretage gearskift op ad glat bakke uden hjulspin og udskridning, herunder anvende eventuel differentialespærre korrekt.
Øvelsen skal om muligt gennemføres med og uden ASR-system i funktion.
9.3 Hindringer på vejen
Hovedmål
Eleven skal lære at reagere rigtigt over for pludselige hindringer på vejen, hvor standsning alene ikke kan nås, dels ved at styre uden om hindringer, og dels ved at bremse og styre. Eleven skal endvidere erfare, hvor meget hastigheden skal nedsættes på glat vej i forhold til almindelig vej. Ved kørsel med vogntog uden ABS-bremsesystem skal det undgås at styre og bremse på samme tid.
Delmål
9.3.1 Slalom
Eleven skal betjene vogntoget korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvre på almindelig vej:
1) køre forlæns slalom ved passende høj hastighed (trinvis stigende 30-40 km/t alt efter elevens evner) mellem 5-7 markeringskegler med 25 m’s mellemrum. Påvirkningen af vogntoget (krængningen) skal være så lille som muligt, og styringen skal udføres således, at vogntoget falder til ro mellem hver drejning.
9.3.2 Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning
Eleven skal betjene vogntoget korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvrer på almindelig vej:
1) foretage hurtigt vognbaneskift ved passende høj hastighed (40-50 km/t alt efter elevens evner) for at undgå påkørsel af markeret hindring og derpå hurtigt skifte til den oprindelige bane, når hindringen er passeret.
Eleven skal betjene vogntoget korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvrer på glat vej:
2) foretage hurtigt vognbaneskift ved passende høj hastighed for at undgå påkørsel af markeret hindring og derpå hurtigt skifte til den oprindelige bane, når hindringen er passeret. Eleven skal selv bedømme, hvad hastigheden skal nedsættes til, for at øvelsen kan gennemføres sikkert.
Øvelsesopstillingen skal være den samme som på almindelig vej.
9.3.3 Kombineret bremse- og undvigemanøvre
Eleven skal betjene vogntoget korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvrer på almindelig vej:
1) bremse med ABS-bremsesystemet i funktion ved passende høj hastighed (40-50 km/t alt efter elevens evner) før en markeret hindring, der er så tæt på, at bremsning alene ikke er tilstrækkelig. Styre uden om hindringen med bløde ratbevægelser og bringe bilen til standsning.
Eleven skal betjene vogntoget korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvrer på glat vej:
2) bremse med ABS-bremsesystemet i funktion ved passende høj hastighed (20-40 km/t alt efter elevens evner) før en markeret hindring, der er så tæt på, at bremsning alene ikke er tilstrækkelig. Styre uden om hindringen med bløde ratbevægelser og bringe bilen til standsning.
Øvelsesopstillingen skal være den samme som på almindelig vej.
9.4 Genvindelse af vejgreb efter udskridning
Hovedmål
Eleven skal lære at reagere rigtigt for at genvinde vejgrebet og få vogntoget på rette kurs efter en udskridning på glat vej.
Delmål
9.4.1 Kørsel i kurve
Eleven skal ved øvelse opnå erfaring om følgende manøvrer ved kørsel i sving på glat vej:
1) Erfare hastighedens betydning ved kørsel i vejsving med forskellig radius.
2) Gennemføre kurvekørslen både inderst og yderst i kurven, med en hastighed passende til banens friktion.
3) Reagere korrekt på en eventuel forhjul- eller baghjulsudskridning.
Eleven skal betjene vogntoget korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvrer på glat vej:
9.4.2 Baghjulsudskridning med lastbilen
Eleven skal betjene lastbilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvrer ved baghjulsudskridning på glat vej:
1. Øjeblikkeligt træde eventuel koblingspedal i bund og holde den nedtrådt under hele opretningen,
2. Undlade at betjene bremse eller speeder, da det kun forværrer udskridningen,
3. Dreje rattet i den oprindelige kørselsretning – dvs. til samme side, som lastbilens bagende skrider ud,
4. Når lastbilen herefter retter sig op, drejes rattet samtidig tilbage mod ligeudstillingen, ellers risikeres en ny udskridning til modsat side, og
5. Når vejgrebet er genvundet, og lastbilen på ny er på den rette kurs, løftes koblingen langsomt, og der gives lidt gas.
9.4.3 Forhjulsudskridning med lastbilen
Eleven skal betjene lastbilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvrer, hvis lastbilen ikke følger rattets bevægelse under svingning eller kørsel gennem et sving på glat vej:
1. Dreje rattet mod ligeudstilling,
2. Træde eventuel koblingspedal i bund og holde den nedtrådt under hele opretningen,
3. Når vejgrebet er genvundet, fortsættes svingningen eller kørslen gennem svinget i så flad en bue som muligt, og
4. Undlade at betjene bremse eller speeder, da det kun forværrer udskridningen.
9.4.4 Udskridning med påhængskøretøjet
Eleven skal betjene vogntoget korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvrer ved udskridning med påhængskøretøjet alene på glat vej:
1. Øjeblikkelig træde koblingspedalen i bund og holde den nedtrådt under hele opretningen,
2. Aldrig røre bremsen, da det kun forværrer udskridningen,
3. Fortsat styre i den ønskede retning, og
4. Når vejgrebet er genvundet, og påhængskøretøjet har rettet sig op, slippes koblingen langsomt, og man giver samtidig forsigtigt gas. Det er en forudsætning, at lastbilen er i tilpas højt gear.
9.4.5 Manøvrernes gennemførelse
På almindelig lige bane indøves:
9.2.3 Bremselængder.
9.2.4 Vejgrebets udnyttelse. Bremsning på almindelig vej uden hjulblokade og med kortest mulig bremselængde.
9.3.1 Slalom. Korrekt ratbetjening/styring.
9.3.2 Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning. Hurtigt vognbaneskift på almindelig vej og uden bremsning.
9.3.3 Kombineret bremse- og undvigemanøvre. Bremsning på almindelig vej uden hjulblokade og derefter styring forbi hindring.
På glat lige bane indøves:
9.2.4 Vejgrebets udnyttelse. Bremsning uden hjulblokade samt bremsning under ratdrejning. Endvidere igangsætning uden hjulspin eller udskridning, bremsning på almindelig og glat vej samt bremsning med en side på almindelig vej og en side på glat vej.
Eventuel igangsætning og gearskift på glat bakke.
9.3.2 Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning. Hurtig vognbaneskift på glat vej og uden bremsning.
9.3.3 Kombineret bremse- og undvigemanøvre. Bremsning på glat vej uden hjulblokade og derefter styring forbi hindring.
9.4.2 Baghjulsudskridning med lastbil. Opretning og genvindelse af vejgreb.
9.4.4 Udskridning af påhængskøretøj. Opretning og genvindelse af vejgreb.
I glatførekurven indøves:
9.2.4 Vejgrebets udnyttelse. Bremsning eller acceleration samt gennemkørsel af kurven med ret kurs (ideal kurve) under hensyntagen til udsyn og modkørende.
9.4.3 Forhjulsudskridning med lastbil. Opretning og genvindelse af vejgreb.
Almindelig lige bane:
Øvelserne 9.2.3, 9.2.4, 9.3.1, 9.3.2 og 9.3.3 kan gennemføres med enten en påhængsvognstog eller sættevognstog eller med begge vogntogstyper.
Glat lige bane:
Øvelserne 9.2.4, 9.3.2 og 9.4.2 kan gennemføres med enten en påhængsvognstog eller sættevognstog eller med begge vogntogstyper.
Øvelserne 9.3.3 og 9.4.4 skal gennemføres med såvel påhængsvognstog og sættevognstog.
Glatkurve:
Øvelserne 9.2.4 og skal gennemføres med såvel påhængsvogntog og sættevognstog
Øvelsen 9.4.3 kan gennemføres med enten en påhængsvognstog eller sættevognstog eller med begge vogntogstyper.