Bilag 11

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Indholdsfortegnelse)

  • Bilag 2 (0. INDLEDNING)

  • Bilag 3 (1. BILENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER)

  • Bilag 4 (2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS)

  • Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)

  • Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)

  • Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)

  • Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL)

  • Bilag 9 (7. MANØVRER PÅ VEJ)

  • Bilag 10 (8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN)

  • Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG)

  • Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)

9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG
Bilag 11

Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle grundlæggende fysiske forhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.

Undervisningen har til formål at give eleven nogen færdighed i at beherske bilen under moderat hastighed i visse kritiske situationer. Der skal således foretages opbremsning på kortest mulig strækning, bremse- og undvigemanøvre på vej med høj og lav friktion samt opretning af bilen efter udskridning. Undervisningen har endvidere til formål at give eleven nogen færdighed i at tilbageføre bilen til vejen efter kørsel ud over høj kant.

Undervisningen skal endvidere give eleverne en gennemgang af sikkerhedsforskrifterne på det køretekniske anlæg der skal benyttes i undervisningen. Øvelserne sigter ikke mod at tilskynde eleverne til at køre hurtigere eller mindre forsigtigt, end de ellers ville have gjort, men tværtimod give dem indsigt i hastighedens afgørende betydning for, om en afværgemanøvre kan gennemføres. Eleverne skal endvidere opnå indsigt i bilens reaktioner i kritiske situationer, således at panikreaktioner undgås.

Rækkefølgen af øvelserne skal følge dette afsnits opdeling. Øvelserne på almindelig vej skal gennemføres før øvelserne på glat vej for at lære, hvor meget hastigheden på glat vej skal reduceres, for at man sikkert kan udføre den samme manøvre som på almindelig vej. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan flere af øvelserne på almindelig vej gennemføres, før de tilsvarende øvelser gennemføres på glat vej.

Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene.

De enkelte øvelser anses for gennemført med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne. Eleven skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg. Udover kørselstiden skal der afsættes tid til instruktion til de enkelte øvelser. Det samlede forløb vil erfaringsmæssigt tage mindst 4 timer. Eleven skal forinden have gennemført undervisningen om køretekniske forhold i teorilokalet. Kørelæreren må være ansvarlig for højst 6 biler samtidig.

Kørelæreren skal under øvelserne samt under til- og frakørsel til disse kunne overvåge eleverne forsvarligt. Eleverne må ikke under returkørsel gennemføre øvelser.

Krav til køreteknisk anlæg

Det køretekniske anlæg skal være godkendt. Om godkendelsen og indretningen af det køretekniske anlæg henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. På et køreteknisk anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning i de i afsnit 9 beskrevne øvelser. Listerne skal indeholde oplysning om:

1) Den undervisende kørelærers navn og adresse.

2) Elevens navn og adresse.

3) Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares af det køretekniske anlæg mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

Hastighed

Øvelser på køreteknisk anlæg bør – af hensyn til elevernes ringe rutine – som hovedregel ikke udføres ved højere hastighed end 70 km/t. Ved visse øvelser kan hastigheden være lavere, jf. delmålsbeskrivelserne.

9.1 Vejgreb og belæsning

Hovedmål

Eleven skal lære, at vejgreb er nødvendigt for udførelsen af enhver manøvre, og at vejgrebet ændres med føret og dæktype. Ved belæsning og især ved forkert belæsning af bilen, forkert dæktype, forkert dæktryk, nedslidt dækmønster og defekte støddæmpere ændres vejgrebet og styreegenskaberne ligeledes.

Eleven skal endvidere lære, at hastigheden og betjeningen af speederen og bremsen nøje skal tilpasses vejens tilstand og føret.

Delmål

9.1.1 Vejgrebets betydning

Eleven skal repetere delmålene i »Kørebanebelægningens art og tilstand« i afsnit 5.2.3 »Vejens udstyr og standard« og opnå kendskab til følgende forhold:

1) Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og vej og dels ved, at dækkene griber ned i og får fat i ujævnhederne i vejens overflade.

2) Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en betingelse for enhver manøvre (acceleration, bremsning og styring).

3) Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre og især i sne, sand og på glat vej, hvor speeder, kobling, bremse og rat derfor skal betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.

4) Vejgrebet kan forbedres ved anvendelse af vinterdæk ved kørsel på snedækkede veje.

9.1.2 Belæsning, dæktype, dæktryk og slidbanemønster

Eleven skal repetere delmålene i afsnit 3.1.2 »Styreegenskaber« og opnå kendskab til følgende forhold:

1) Tung last i bilens bagende forøger trykket på baghjulene samtidig med, at trykket på forhjulene lettes. Det kan medføre, at bilen kan få en kraftig overstyringstendens, og ved særlig tung last kan vejgrebet formindskes så meget, at muligheden for styring reduceres, stabiliteten ved ligeudkørsel forringes og sidevindsfølsomheden forøges. På forhjulstrukne biler bliver muligheden for at overføre motorkraften reduceret.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

2) Forkert belæsning af bilen giver en væsentlig ændring i tyngdepunktets placering. Forkert placering af gods og gods i tagboks giver forøget risiko for væltning.

3) Både for højt og for lavt dæktryk giver dårlig kontakt mellem dæk og vej, hvorved vejgrebet forringes og bilens styreegenskaber kan ændres væsentligt.

4) Slidt dækmønster nedsætter vejgrebet i vådt føre. Ved kørsel i kraftigt regnvejr eller gennem vandpytter kan der opstå akvaplaning, selv med nye dæk og ved relativt lave hastigheder.

5) Forkert valg af dæktype kan have væsentlig indflydelse på vejgrebet.

Ved alle disse forhold er det væsentligt, at hastigheden holdes passende lav. Det er især vigtigt, hvis flere af disse forhold er til stede samtidigt.

9.2 Hastighed, centrifugalkraft, bremselængde og vejgrebets udnyttelse

Hovedmål

Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem hastighed, bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden desuden afhænger af bremsekraften, vejgrebets størrelse, vejens hældning og eventuel kraftig blæst.

Eleven skal endvidere lære om centrifugalkraftens betydning ved kørsel i sving samt lære, at hastigheden skal nedsættes på glat vej i forhold til almindelig vej.

Delmål

9.2.1 Bevægelsesenergi og hastighed

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) En bil, der sættes i bevægelse, opnår derved bevægelsesenergi, der bevirker, at den kan fortsætte med at køre et stykke, også efter at forbindelsen mellem motor og hjul afbrydes.

2) Bevægelsesenergiens størrelse afhænger af vægt og hastighed. Ved en fordobling af vægten fordobles bevægelsesenergien, hvorimod en fordobling af hastigheden firedobler bevægelsesenergien.

3) Med hjælp af bremserne kan man forkorte det stykke vej, bilen kan køre alene ved hjælp af bevægelsesenergien.

4) Bevægelsesenergien omsættes til varme i bremserne, når der bremses. Ved kollision omdannes bevægelsesenergien derimod til skade på personen og køretøjet. Skaderne stiger markant, når hastigheden forøges.

9.2.2 Centrifugalkraft

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) En bil, der kører gennem et sving eller foretager en undvigemanøvre, påvirkes af en kraft, der virker på tværs af køretøjet, og som vil søge at »trække« bilen »ud af svinget (kurven)«. Denne kraft kaldes for centrifugalkraften.

2) Der er en sådan sammenhæng mellem hastigheden og centrifugalkraften, at en fordobling af hastigheden giver en firedobling af centrifugalkraften.

3) Ved kørsel i kurver vil en halvering af kurveradius fordoble centrifugalkraften, hvorimod en fordobling af kurveradius vil halvere centrifugalkraften.

4) Disse forhold har stor betydning, især ved kørsel med høje opbygninger (fx varebil eller personbil med tagboks). Ved kørsel med for høj hastighed med sådanne køretøjer i kurver vil der være forøget risiko for væltning.

9.2.3 Bremselængder

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Bremselængden er det stykke vej, bilen kører, fra bremsningen påbegyndes, og indtil bilen står stille.

2) Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen.

3) Ved en hastighed på fx 60 km/t på vandret, almindelig vej er bremselængden:

a) ca. 50 m ved en ganske blød bremsning (ca. 2,75 m/s2),

b) ca. 30 m ved en ret kraftig bremsning (ca. 4,5 m/s2),

c) ca. 20 m ved en meget hård bremsning (ca. 7,0 m/s2) og

d) ca. 17 m ved en katastrofebremsning (8,0 m/s2).

4) Bremselængden vil næsten blive fordoblet ved forholdsvis små forøgelser af hastigheden, fx:

a) fra ca. 30 til ca. 40 km/t,

b) fra ca. 60 til ca. 80 km/t og

c) fra ca. 80 til ca. 110 km/t.

5) Bremselængden vil ved fordobling af hastigheden blive firedoblet.

6) Bremselængden afhænger desuden af vejgrebets størrelse, og for at bevare fx en mindre bremselængde på ca. 35 m ved 80 km/t på en vandret, almindelig vej og uden at blokere hjulene skal man nedsætte hastigheden til:

a) ca. 60 km/t på våd asfalt eller grus,

b) ca. 40 km/t på fast sne og

c) ca. 30 km/t på isglat vej.

7) Bremselængden vil i øvrigt blive forøget ved kørsel ned ad bakke.

8) Såfremt driftsbremsen er i lovlig stand, må bremselængden ved 30 km/t højst være 6 m for en almindelig personbil og højst 7 m for en varebil på højst 3.500 kg totalvægt.

9) Såfremt parkeringsbremsen er i lovlig stand, må bremselængden ved 30 km/t højst være 20 m.

10) Standselængden for et køretøj er udover bremselængden afhængig af førerens reaktionstid og den afstand køretøjet bevæger sig, inden føreren reagerer. Der kan være forskellige faktorer under kørslen, der distraherer føreren, hvilket medfører en længere reaktionstid end normalt.

Eleven skal ved øvelser opnå erfaring om følgende forhold på almindelig vej:

11) Foretage en ganske blød bremsning ved en hastighed på ca. 60 km/t, svarende til en bremselængde på ca. 50 m.

12) Foretage en ret kraftig bremsning ved en hastighed på ca. 60 km/t, svarende til en bremselængde på ca. 30 m.

13) Foretage en meget hård bremsning ved en hastighed på ca. 60 km/t, svarende til en bremselængde på ca. 20 m.

14) Foretage katastrofebremsning.

9.2.4 Vejgrebets udnyttelse

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) I en bil uden ABS-bremse skal bremsning på glat vej på grund af det formindskede vejgreb udføres med let tryk på bremsepedalen for at undgå blokerede hjul (dvs. hjul, der ikke roterer).

2) Bremsning med blokerede hjul forøger bremselængden i forhold til hjul, der netop holdes i rotation.

3) Ved bremsning med en bil uden ABS-bremser, er det føreren, der skal regulere trykket på bremsepedalen, så hjulene netop holdes i rotation og derved stadig bremser optimalt.

4) På biler med ABS-bremser skal bremsepedalen trædes helt ned og holdes nede for at opnå maksimal bremsning.

5) Ved bremsning med en bil med ABS-bremser sørger ABS-bremsesystemet for, at hjulene netop holdes i rotation. Når ABS-bremsesystemet regulerer, kan der opstå kraftige vibrationer i bremsepedalen. Dette er normalt og betyder, at systemet er i funktion. Uanset vibrationerne skal trykket på bremsepedalen opretholdes, så længe bremsning ønskes.

6) Skarp ratdrejning på glat vej medfører, at bilen ikke følger rattets bevægelse på grund af det formindskede vejgreb eller for høj hastighed til den ønskede drejning.

7) Kraftig bremsning eller acceleration under svingning på glat vej giver stor risiko for, at bilen ikke kan holdes på rette kurs gennem svinget på grund af det formindskede vejgreb eller den for høje hastighed (den samme risiko kan være til stede på almindelig vej).

8) Bremsning med det ene hjulpar på almindelig vej og det andet hjulpar på glat vej medfører kraftig skævtrækning af bilen. Skævtrækning kan forekomme i biler med ABS-bremsesystem.

9) De fleste nye biler er forsynet med Elektronisk Stabilitets Control (ESC) der kan modvirke udskridning eller væltning.

10) Biler med ESC er forsynet med følere (sensorer), der registrerer bilens bevægelser i alle retninger. Når systemet registrerer, at en udskridning er på vej, afbremses et eller flere hjul i kortere eller længere tid for derved at rette bilen op.

Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende på almindelig vej:

11) Bremse ved ca. 60 km/t med et hårdt og vedvarende tryk, så bremselængden bliver kortest mulig.

Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende på glat vej:

12) Bremse på kortest mulig strækning ved trinvis stigende hastighed op til ca. 50 km/t.

13) Tilpasse hastigheden således, at eleven selv bedømmer, hvad den skal nedsættes til, for at bremselængden på ca. 20 m - som blev opnået på almindelig vej ved ca. 60 km/t - kan bibeholdes.

14) Sætte i gang på glat vej uden hjulspin eller udskridning.

9.3 Hindringer på vejen og slalom

Hovedmål

Eleven skal lære at reagere rigtigt over for pludselige hindringer på vejen, hvor standsning alene ikke kan nås, dels ved at styre uden om hindringer, dels ved at bremse og styre. Eleven skal endvidere erfare, hvor meget hastigheden skal nedsættes på glat vej i forhold til almindelig vej.

Delmål

9.3.1 Slalom

Eleven skal opnå nogen færdighed i følgende manøvre på almindelig vej:

1) Køre slalom med passende hastighed (50 km/t) mellem 5-7 kegler med 15-20 m’s afstand. Påvirkningen af bilen skal være så lille som mulig, og styringen skal udføres således, at bilen falder til ro mellem hver drejning. Eleven skal endvidere mærke betydningen af at sidde rigtigt i sædet og i forhold til rattet.

9.3.2 Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning

Eleven skal ved øvelse opnå nogen færdighed i følgende manøvre på almindelig vej:

1) Foretage hurtigt vognbaneskift ved passende høj hastighed (50-60 km/t alt efter elevens evner) for at undgå påkørsel af markeret hindring og derpå hurtigt skifte til den oprindelige bane, når hindringen er passeret.

Eleven skal ved øvelse opnå nogen færdighed i følgende manøvre på glat vej:

2) Gennemføre samme øvelse som ovenfor nævnt, men hvor eleven selv skal bedømme, hvad hastigheden skal nedsættes til, for at øvelsen kan gennemføres sikkert.

3) Øvelsesopstillingen skal være den samme som på almindelig vej.

9.3.3 Kombineret bremse- og undvigemanøvre

Eleven skal ved øvelse opnå nogen færdighed i følgende manøvre på almindelig vej:

1) Bremse ved 70 km/t før en markeret hindring, der er så tæt på, at standsning alene ikke er mulig, styre forbi hindringen med ikke for voldsomme ratbevægelser og bringe bilen til standsning.

Eleven skal ved øvelse opnå nogen færdighed i følgende manøvre på glat vej:

2) Gentage samme øvelse som ovenfor nævnt, men hvor eleven selv skal bedømme, hvad hastigheden skal nedsættes, til for at øvelsen kan gennemføres sikkert.

3) Øvelsesopstillingen skal være den samme som på almindelig vej.

9.4 Genvindelse af vejgreb efter udskridning

Hovedmål

Eleven skal lære, at hastigheden har afgørende betydning for, om manøvrerne kan gennemføres inden for en markeret vognbane i vejsving. Eleven skal endvidere lære at reagere rigtigt for at genvinde vejgrebet og få bilen på rette kurs efter en udskridning på glat vej.

Delmål

9.4.1 Kørsel i kurve

Eleven skal ved øvelse opnå erfaring om følgende manøvrer ved kørsel i sving på glat vej:

1) Erfare hastighedens betydning ved kørsel i vejsving med forskellig radius.

2) Gennemføre kurvekørslen både inderst og yderst i kurven, med en hastighed passende til banens friktion.

3) Reagere korrekt på en eventuel forhjul- eller baghjulsudskridning.

9.5 Bevare herredømmet efter kørsel ud over høj vejkant

Hovedmål

Eleven skal lære at reagere rigtigt efter kørsel ud over en høj vejkant.

Delmål

9.5.1 Tilbagekørsel af bilen efter kørsel ud over høj vejkant

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Kørsel ud over en høj vejkant og ud i rabatten kan medføre risiko for, at man mister herredømmet over bilen, når man for brat tvinger bilen tilbage til vejen med høj hastighed.

2) Kørsel ud i rabatten kan ske både til højre og venstre, fx på motorvej i midterrabat.

Eleven skal ved øvelser opnå erfaring om følgende forhold på almindelig vej:

3) Køre ud over høj vejkant mindst 3 gange med trinvis stigende hastigheder (40-60 km/t.).

4) Nedsætte hastigheden ved at bremse forsigtigt og samtidig styre bilen lige frem langs kanten.

5) Først styre op over kanten og dermed tilbage på vejen, når hastigheden er så lav, at det kan ske uden risiko.

6) Såfremt forholdene tillader det, skal eleven også gennemføre førnævnte øvelse med den høje kant i venstre side.