Bilag 11

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Oversigt over bilag)

  • Bilag 2 (Definitioner)

  • Bilag 3 (Balanceskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder)

  • Bilag 4 (Resultatopgørelsesskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder)

  • Bilag 5 (Balanceskema for forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsseskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse)

  • Bilag 6 (Resultatopgørelsesskema for forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2)

  • Bilag 7 (Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder)

  • Bilag 8 (Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2)

  • Bilag 9 (Måling af ejendomme til dagsværdi)

  • Bilag 10 (Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og kreditforringelse)

  • Bilag 11 (Validering)

Validering
Bilag 11

Validering af metoder for opgørelse af forventede tab

1) Virksomheden skal etablere en systematisk, dokumenteret proces for validering af de metoder, som den anvender ved opgørelse af forventede tab i medfør af § 50, stk. 5.

2) Valideringsprocessen skal tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at virksomheden kan foretage en meningsfuld og troværdig vurdering af metodernes virkemåde og resultater.

3) Valideringsprocessen skal omfatte de anvendte metoder, herunder såvel kvalitative som kvantitative metoder, og metodernes bestanddele. For beregningsmodeller omfatter dette som minimum en validering af følgende forhold:

a) At data anvendt til udvikling af modellen og estimering af beregningsparametre er repræsentativ for virksomhedens kreditpraksis samt population af kunder og faciliteter, som modellen finder anvendelse på.

b) At modellen har en høj og stabil forklaringsevne over tid.

c) Modellens forventede konjunkturegenskaber.

4) Som led i valideringen af metodernes resultater skal virksomheden gennemføre stikprøvebaserede ekspertvurderinger med henblik på at sandsynliggøre, at de opgjorte forventede tab kan anses for retvisende.

5) Valideringsprocessen skal indeholde kriterier for, hvornår resultaterne kan betinge afhjælpende foranstaltninger med henblik på at opretholde metodernes tilfredsstillende virkemåde.

6) Resultaterne af valideringen skal rapporteres til virksomhedens bestyrelse.

7) Virksomheden skal inden ibrugtagning og efterfølgende minimum årligt gennemføre valideringsprocessen for de anvendte metoder. Den gennemførte validering skal dokumenteres.

8) Pengeinstitutter, som i medfør af artikel 143, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode, og hvor de interne ratingbaserede modeller indgår i virksomhedens metoder for opgørelse af forventet tab, kan supplere den eksisterende valideringsproces for de interne ratingbaserede modeller med henblik på at opfylde punkt 1-7.