Andre bilag
Bilag 1 (Indholdsfortegnelse)
Bilag 2 (0. INDLEDNING)
Bilag 3 (1. BILENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER)
Bilag 4 (2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS)
Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)
Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)
Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)
Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL)
Bilag 9 (7. MANØVRER PÅ VEJ)
Bilag 10 (8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN)
Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG)
Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)
Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle særlige risikoforhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen formåen og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd.
Undervisningen har også til formål at give eleven en sådan forståelse af de særlige risikoforhold ved høj hastighed, alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer og manglende brug af sikkerhedssele, at det hjælper eleven til at lære at forudse mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem.
Undervisningen har endvidere til formål at give eleven forståelse for den særlige betydning for færdselssikkerheden og miljøet, som en hensynsfuld færdselsadfærd over for andre og en defensiv kørestil har.
8.1 Særlige risikoforhold
Hovedmål
Eleven skal lære, at hastighed, alkohol, narkotika, trafikfarlig medicin og manglende brug af sikkerhedssele er væsentlige risikofaktorer. Eleven skal have forståelse for den risikoforøgelse, der indtræder, når flere af disse faktorer optræder samtidigt.
Eleven skal opnå tilstrækkelig indsigt og handlemuligheder til at undgå at bringe sig selv og andre i kritiske situationer pga. høj hastighed, alkohol, narkotika, trafikfarlig medicin og manglende brug af sikkerhedsseler.
Eleven skal opnå indsigt i de sociale relationer og psykologiske faktorer, i form af normer og gruppepres, som medvirker til at skabe kritiske situationer. En del ulykker kan undgås ved at fokusere på de sociale og psykologiske faktorer, som påvirker unges risiko.
Delmål
8.1.1 Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Alkohol er skyld i ca. hver 6. trafikdræbte og skyld i mange kvæstede.
2) Kørsel med alkohol i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt, især for unge bilister.
3) 18-24-årige bilister har en ulykkesrisiko, der er ca. 10 gange større end uheldsrisikoen hos 50+-årige med samme promille.
4) En meget stor procentdel af spritbilisterne er mænd.
5) Promillens størrelse har indflydelse på mennesket således:
a) Ved en promille på 0,2 forringes øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke.
b) Ved en promille på 0,5 forringes evnen til at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser. Herudover indsnævres synsfeltet.
c) Ved en promille på 0,8 nedsættes koordinationsevnen, og der opstår øget reaktionstid.
d) Ved en promille på 1,0 svækkes opmærksomheden og koncentrationsevnen, og der opstår begyndende træthedssymptomer samt nedsat balance- og bevægelsesevne.
e) Ved en promille på 1,5 opstår udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær.
f) Ved en promille på 2,0 er der udtalte forgiftningssymptomer, og selvkontrollen er helt væk.
g) Ved promiller over 3,0 er der risiko for bevidstløshed og livsfare.
6) Promillen vil være stigende 30-90 minutter efter, at man har drukket den sidste genstand.
7) Forbrændingen går først rigtig i gang cirka tre kvarter efter, at man er startet med at drikke alkohol.
8) Kroppens evne til at nedbryde alkohol er meget individuel. Forbrændingen afhænger først og fremmest af personens vægt og køn, men også bl.a. af mavesækkens indhold, leverens forbrændingsevne, muskelmasse osv. Som grundregel er en person på 60 kilo 1½-2 timer om at forbrænde en genstand.
9) En promille på 0,5-0,8 øger ulykkesrisikoen med op til 10 gange.
10) En promille på 0,8-1,2 øger ulykkesrisikoen med op til 30 gange.
11) En promille på over 1,2 øger ulykkesrisikoen med op til 200 gange.
12) Politiet har effektive redskaber, der kan afsløre alkoholindtagelse.
13) 18-19-årige har meget højere ulykkesrisiko med alkohol i blodet, end 35-44-årige har.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
14) En genstand er 12 gram (1,5 cl) ren alkohol. Det svarer til ca.:
a) 1 pilsner (33 cl)
b) 1 glas vin (12 cl)
c) 1 glas hedvin (8 cl)
d) 1 glas spiritus (4 cl)
15) Risikoen for en ulykke øges på ture til og fra fest, hvor der er flere unge jævnaldrende i bilen.
16) Det er meget vanskeligt at vurdere forbrændingen af alkohol og vide, hvornår man kan køre igen efter alkoholindtagelse.
17) Har man drukket en del aftenen før, kan promillen stadig være for høj til at køre næste dag.
18) Man kan ikke øge forbrændingen af alkohol. Hverken ved fysisk aktivitet, søvn, kaffe eller på anden måde.
19) Det er strafbart at køre med en promille på over 0,5 i blodet eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft (spirituskørsel).
20) Hvis man vil drikke, skal man lade bilen stå. Aftal, hvem der holder sig ædru for at køre, overnat eller lignende.
21) Man skal ikke lade sig presse af andre til at køre spirituskørsel.
22) Som passager bør man altid sikre sig, at føreren ikke kører spirituskørsel. Som passager i en bil, der føres af en spirituspåvirket fører, kan en erstatning til passageren blive nedsat på grund af passagerens mulige uagtsomhed.
23) Man bør gribe ind over for andres spirituskørsel.
24) Førstegangserhververe af kørekort - indehaveren af kørekort til enten motorcykel eller bil - får inden for de første tre år et kørselsforbud ved promiller på 0,51-1,2 (svarende til 0,25-0,60 mg pr. liter luft).
25) Ved en promille på over 1,2 (svarende til mere end 0,60 mg pr. liter luft) får man frakendt kørekortet ubetinget.
26) Ved en promille over 2,0 får man kørekortet frakendt ubetinget i 3 år, man får en fængselsstraf, en stor bøde og bilen kan blive konfiskeret.
27) Alle skal i forbindelse med spirituskørsel gennemføre et ANT-kursus.
8.1.2 Narkotika som ulykkes- og skadesfaktor
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Forskellige typer narkotiske stoffer har følgende indvirkning på færdselssikkerheden:
a) Stimulerende stoffer øger aktivitetsniveauet. Man mærker ikke træthed og har en øget risikoadfærd, således at man fx tager chancer og laver fejlvurderinger med en øget risiko for trafikuheld til følge. De hyppigst forekommende stimulerende stoffer er:
i) Amfetamin (speed)
ii) Kokain
iii) Ecstasy og en række syntetisk fremstillede rusmidler, såkaldte designerdrugs. Nogle af disse kan også medføre hallucinationer.
b) Sløvende stoffer medfører nedsat opmærksomhed, koordinationsevne og reaktionshastighed, hvilket medfører øget risiko for trafikuheld. De hyppigst forekommende sløvende stoffer er:
i) cannabis (hash, marihuana, pot)
ii) heroin, morfin, metadon (opioider)
iii) anden stærk smertestillende medicin
iv) sove- og nervemedicin (benzodiazepiner som fx stesolid)
v) ghb (fantasy).
c) Stoffer, der giver hallucinationer, medfører en forvrænget virkelighedsopfattelse, hvilket øger risikoen for trafikuheld. Eksempler på stoffer, der giver hallucinationer, er:
i) lsd
ii) visse designerdrugs
iii) visse svampe og kaktus.
2) Cannabis øger ulykkesrisikoen med op til 3 gange.
3) Kokain og heroin øger ulykkesrisikoen med op til 10 gange.
4) Amfetamin øger ulykkesrisikoen med op til 30 gange.
5) En kombination af alkohol og andre stoffer øger ulykkesrisikoen med op til 200 gange.
6) Flere forskellige stoffer øger ulykkesrisikoen med op til 30 gange.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
7) Narkotiske stoffer i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt.
8) Narkotiske stoffer virker på forskellige måder. Nogle stoffer virker sløvende, andre stimulerende, og nogle giver hallucinationer, men de påvirker alle evnen til at køre bil.
9) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.
10) Man bør forhindre andre i at køre i narkotikapåvirket tilstand.
11) Man skal ikke lade sig presse af andre til at køre i narkotikapåvirket tilstand.
12) Som passager bør man altid sikre sig, at føreren ikke er påvirket af narkotika.
13) Man bør gribe ind over for andres kørsel i narkotikapåvirket tilstand.
8.1.3 Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Hastighed indgår skønsmæssigt som ulykkes- og skadesfaktor i mellem 25 og 50 % af ulykkerne med personskade.
2) Hastighed er oftere en faktor i unge mænds ulykker end i unge kvinders. Mænd i alderen 18-19 år har generelt 1,5 gange højere risiko for en ulykke end kvinder i samme alder. Risikoen for alvorlig tilskadekomst er 4,5 gange større for unge mænd end for unge kvinder.
3) Hvis man kører med en hastighed på mere end 30 km/t og øger hastigheden med 10 %, øger man samtidig risikoen for en dødsulykke med op til 45 %.
4) Bremselængden øges fire gange, når man fordobler hastigheden.
5) Når to biler med hhv. 50 og 60 km/t bremser på samme tid, kører bilen med 60 km/t stadig 44 km/t, der hvor bilen med 50 km/t standser.
6) De alvorligste ulykker, hvor hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor, sker i landområder.
7) Ved en påkørselshastighed på 65 km/t dør 2 ud af 10 fodgængere, ved 75 km/t dør 4 ud af 10, og ved 90 km/t dør 8 ud af 10.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
8) Hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor i trafikulykker med personskade.
9) Hastigheden er ofte helt afgørende for alvorligheden af en ulykke, som udløses af egne eller andre trafikanters fejl.
10) En fodgængers risiko for at dø ved at blive påkørt af en bil øges væsentligt selv ved små hastigheds-forøgelser.
11) Der sker især mange ulykker på grund af høj hastighed ved kørsel til og fra fest i weekenden med flere unge jævnaldrende i bilen.
12) Man skal altid overholde hastighedsgrænserne.
13) Ved kørsel med særligt høje hastigheder frakendes førerretten ubetinget.
14) Har man kørt med en hastighed på 200 km/t eller derover, eller kørt med en hastighed på mere end 100 km/t og samtidig overskredet de tilladte hastigheder med mere end 100 %, frakendes førerretten ubetinget.
15) Overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 30 % giver 1 klip i kørekortet.
16) De første 3 år skal førstegangserhververen af kørekort til kategori A eller kategori B kun have 2 klip i kortet for at få kørselsforbud.
17) Førstegangserhververe får kørselsforbud ved en hastighedsoverskridelse på mere end 60 % eller ved kørsel med 160 km/t eller derover på motorvej. For andre end førstegangserhververe vil en tilsvarende overskridelse give en betinget frakendelse af førerretten.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
18) Man kan næsten undgå alle typiske ulykker, hvor hastigheden er afgørende for ulykkes- og skadesrisiko, ved at følge disse råd:
a) Overhold hastighedsgrænserne.
b) Sæt hastigheden ned, hvis forholdene ikke tillader at køre med den højst tilladte hastighed.
c) Lad dig aldrig påvirke af andre til at overtræde hastighedsgrænsen.
d) Gør føreren opmærksom på det, hvis hastighedsgrænsen overtrædes.
8.1.4 Manglende brug af sikkerhedssele som skadesfaktor
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Risikoen for at blive dræbt er 5-10 gange større, hvis man kastes ud af bilen, end hvis man bliver i bilen.
2) Sikkerhedsselen øger chancerne for at overleve en ulykke med ca. 50 % for personer på forsædet og ca. 25 % for personer på bagsædet.
3) Hvis man fx vejer 75 kilo og kører ind i en mur med 50 km/t, skal man kunne modstå et tryk på ca. 1,5 tons, hvis man vil blive siddende i bilen. Selv ved hastigheder på 10 km/t kan man ikke stå imod uden sikkerhedssele.
4) Der sker mange ulykker under kørsel ved relativ lav hastighed. Her har sikkerhedsselen også stor effekt og kan være forskellen på, om man kommer alvorligt til skade – eller slipper helt uskadt.
5) Risikoen for en ulykke øges på ture til og fra fest med mange unge jævnaldrende i bilen. På sådanne ture kan der være tilbøjelighed til ikke at bruge sikkerhedssele.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
6) Risikoen for at blive dræbt i en ulykke er mange gange større, hvis man kastes ud af bilen, end hvis man bliver i bilen.
7) 18-24-årige bilister er oftere end andre indblandet i ulykker, hvor bilen ruller rundt, og risikoen for at blive kastet ud er stor. I disse ulykker har brug af sikkerhedsseler særlig høj effekt.
8) Bilens airbag kan være direkte livsfarlig, når man ikke bruger sikkerhedssele.
9) Hvis man ikke er spændt fast, kastes man ofte rundt i bilen ved en ulykke. Derved er der meget stor risiko for, at man skader sig selv og andre i bilen.
10) Ingen personer kan modstå det tryk, som opstår ved en kollision, når man ikke anvender sikkerhedssele. Selv ved hastigheder under 10 km/t, kan man ikke stå imod uden sikkerhedssele.
11) Man bør altid sørge for, at alle i bilen bruger sikkerhedssele.
12) Man får et klip i kørekortet, hvis passagerer under 15 år ikke anvender sikkerhedssele under kørsel. To klip giver kørselsforbud for førstegangserhververe af kørekort inden for de 3 første år.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
13) Man kan undgå næsten alle typiske skader, som skyldes manglende brug af sikkerhedssele, ved at følge disse råd:
a) Anvend altid sikkerhedssele – også på korte ture.
b) Lad dig aldrig påvirke af andre til at køre uden sikkerhedssele.
c) Sørg for, at alle i bilen bruger sikkerhedssele.
d) Kør ikke med flere passagerer, end der er sikkerhedsseler til.
8.2 Egne holdninger og adfærd
Hovedmål
Eleven skal have udviklet evne og vilje til at tage ansvar, tage nødvendige forholdsregler i trafikken og til at samarbejde med andre.
Eleven skal have opnået tilstrækkelig indsigt i betydningen af egen adfærd, egne holdninger og en defensiv færdselsadfærd for derved at undgå at bringe sig selv og andre i kritiske situationer.
Eleven skal kunne sammenfatte de i køreuddannelsen indlærte kompetencer, der er nødvendige for at køre bil på en sikker og miljørigtig måde.
Delmål
8.2.1 Opmærksomhed
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Uopmærksomhed er en medvirkende årsag i ca. en tredjedel af ulykkerne.
2) Der foretages distraherende handlinger i ca. en tredjedel af tiden bag rattet.
3) Ca. to tredjedele af årsagerne til uopmærksomhed findes inde i bilen. Det er oftest forhold, som bilisten selv har indflydelse på.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
4) Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld.
5) En færdselssikker holdning og adfærd udvikles bedst ved viden om egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen.
6) En færdselssikker holdning og adfærd styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer.
7) Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen.
8) Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i handskerummet, læse kort, spise og drikke eller tale med en passager afleder førerens opmærksomhed fra trafikken. Andre distraherende elementer er fx multimedie-anlæg (radio/cd/dvd), GPS og smartphones. Det er ikke tilstedeværelsen af disse, der er problemet, men derimod førerens betjening af dem under kørslen. Udstyret bør betjenes af en passager eller når bilen holder stille.
9) Andre passagerer, særligt støjende børn, men også dyr, kan virke distraherende.
10) Uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende afleder opmærksomheden væsentligt.
11) Man skal til stadighed være opmærksom på trafikken foran, til siderne og bagude samt tillige være forudseende, så man er opmærksom på, hvordan trafikken vil udvikle sig nogle sekunder frem i tiden.
12) Man skal undlade at beskæftige sig med ting og foretage unødige handlinger, der kan bortlede opmærksomheden fra trafikken, og hvis man har brug for dette, bør man holde ind til siden.
8.2.2 Adfærd over for andre
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
1) Man skal være tilbageholdende og hjælpe andre trafikanter, også selv om de laver fejl.
2) Man skal hjælpe andre trafikanter, der tilsyneladende har vanskeligheder med at finde vej, fx ved at lade dem skifte vognbane eller ændre placering i/ved kryds, også selv om det er dem, der har forpligtelserne.
3) Man skal give god plads til store køretøjer og vogntog, der skal foretage bestemte manøvrer som fx svingning, baglænskørsel og lignende, også selv om det er dem, der har forpligtelserne.
4) Man skal holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre eller urutinerede.
5) Man skal holde passende lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på kørebanen eller i umiddelbar nærhed heraf samt holde god afstand til disse.
6) Man skal holde vejen åben for køretøjer under udrykning på den i situationen mest hensigtsmæssige måde eller følge eventuelle anvisninger.
7) Man skal undlade at give signal (lys/lyd) til en kørende, der fx er lidt langsom til at sætte i gang ved et lysreguleret kryds.
8) Man skal undlade at give signal (lys/lyd) til kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden, medmindre det er for at forebygge en faresituation.
9) Man skal undlade at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter.
10) Man bør altid være forudseende og altid være forberedt (fx ved at flytte foden til bremsen), hvis situationen er uoverskuelig eller forekommer usikker.
11) Samarbejde med andre i trafikken kan være medvirkende til at højne færdselssikkerheden.
8.2.3 Egne kørselskompetencer
Eleven skal kunne angive indholdet og betydningen af følgende forhold:
1) En kritisk vurdering af egne stærke og svage sider som bilist vil kunne medvirke til at opnå indsigt i egne kørselskompetencer.
2) Man skal tilpasse sin kørsel og særligt tage hensyn til bilens konstruktion, udstyr, vedligeholdelsesstand og belæsning samt vej- og vejrforhold.
3) Man skal tage ansvar og de nødvendige forholdsregler over for givne situationer i trafikken og samarbejde med andre i trafikken svarende til egne kørselskompetencer.
4) Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.