Bilag 10

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Oversigt over bilag)

  • Bilag 2 (Definitioner)

  • Bilag 3 (Balanceskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder)

  • Bilag 4 (Resultatopgørelsesskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder)

  • Bilag 5 (Balanceskema for forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsseskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse)

  • Bilag 6 (Resultatopgørelsesskema for forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2)

  • Bilag 7 (Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at drive værdipapirhandelsvirksomhed, og sparevirksomheder)

  • Bilag 8 (Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2)

  • Bilag 9 (Måling af ejendomme til dagsværdi)

  • Bilag 10 (Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og kreditforringelse)

  • Bilag 11 (Validering)

Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og kreditforringelse
Bilag 10

Stadier for udviklingen i kreditrisiko

1) Virksomheden skal i medfør af § 51, stk. 2 og 3, og § 52, stk. 3, nedskrive et forventet tab på det finansielle aktiv afhængigt af stadiet for udviklingen i kreditrisikoen siden første indregning. Kreditriiko udgør sandsynligheden for, at kunden misligholder sine betalingsforpligtelser, jf. bilag 2, punkt 12.

2) Der er følgende stadier for udviklingen i kreditrisikoen:

a) Stadie 1: Fravær af betydelig stigning i kreditrisiko

b) Stadie 2: Betydelig stigning i kreditrisiko

c) Stadie 3: Aktivet er kreditforringet

Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko (overgang fra stadie 1 til stadie 2)

3) Virksomhedens vurdering af udviklingen i kreditrisikoen i medfør af § 51, stk. 1, skal baseres på metoder og informationer, som er relevante for det pågældende finansielle aktiv og kunden. Vurderingen skal foretages uden hensyntagen til størrelsen af et forventet tab på det finansielle aktiv. Information om følgende forhold kan f.eks. være relevant at inddrage i vurderingen:

a) Væsentlig ændring i kundens forventede evne eller vilje til at overholde sine betalingsforpligtelser, herunder en faktisk eller forventet ændring i kundens indtjening bl.a. som følge af forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske forhold og forventede ændringer heri.

b) Væsentlig ændring i boniteten af en garantistiller, kautionist eller koncernintern finansiel opbakning, hvor denne har været helt eller delvist lagt til grund ved vurdering af kreditrisikoen.

c) En faktisk eller forventet ændring i virksomhedens interne rating eller scoring af kunden.

d) Forventede ændringer i kontraktlige vilkår f.eks. som følge af brud på særlige betingelser (covenants).

e) Væsentlige ændringer i kreditrisikoen for andre af kundens finansielle aktiver.

f) Væsentlige ændringer i virksomhedens forventede prissætning eller vilkår ved en forudsat ny bevilling af det finansielle aktiv til kunden på balancedagen.

g) Ændring af virksomhedens kreditstyring i relation til det finansielle aktiv.

h) Overtræk og restancer.

4) Ved vurdering af ændringen i kreditrisikoen siden første indregning skal virksomheden korrigere for effekten af en kortere restløbetid.

5) Virksomheder, som i medfør af artikel 143, stk. 1, i forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode, kan ved vurderingen, jf. punkt 3, tage udgangspunkt i IRB-modellerne for estimation af sandsynligheden for misligholdelse (PD) efter tilpasninger og relevante supplerende vurderinger med henblik på, at modellerne foruden historiske erfaringer afspejler aktuelle forhold og forventninger på balancedagen.

6) Virksomheden kan anvende mere enkle metoder end dem anført under punkt 5 for vurdering af ud- viklingen i kreditrisikoen, jf. punkt 3. Metoderne skal inddrage erfaringer med misligholdelse forbundet med tilsvarende finansielle aktiver samt afspejle aktuelle forhold og forventninger på balancedagen.

7) Som udgangspunkt er kreditrisikoen steget betydeligt, inden betalingsrestance eller andre debitorspecifikke kredithændelser er konstateret. I tilfælde, hvor virksomheden på baggrund af informationen ikke rettidigt kan konstatere, om kreditrisikoen er steget betydeligt for det enkelte finansielle aktiv, jf. punkt 3, kan det være påkrævet at foretage en supplerende vurdering af udviklingen i kreditrisiko baseret på information, som kan indikere ændringer i kreditrisikoen for en portefølje af finansielle aktiver med tilsvarende karakteristika.

8) Ved anvendelse af IRB-modeller ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 5, eller andre beregningsmodeller for PD ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 6, skal virksomheden som minimum betragte følgende som en betydelig stigning i kreditrisikoen siden første indregning af det finansielle aktiv, medmindre kreditrisikoen på balancedagen er lav, jf. punkt 10:

a) En stigning i PD for den forventede restløbetid for det finansielle aktiv på 100 pct. og en stigning i 12-måneders PD på 0,5 procentpoint, når 12-måneders PD ved første indregning var under 1,0 pct.

b) En stigning i PD for den forventede restløbetid for det finansielle aktiv på 100 pct. eller en stigning i 12-måneders PD på 2,0 procentpoint, når 12-måneders PD ved første indregning var 1,0 pct. eller derover.

9) Ved anvendelse af mere enkle metoder uden beregningsmodeller for PD ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 6, skal virksomheden som minimum betragte en nedjustering i virksomhedens interne rating af debitor svarende til én ratingklasse ifølge Finanstilsynets vejledende ratingklassifikation, jf. bilag 7 til Finanstilsynets vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., som en betydelig stigning i kreditrisikoen, medmindre kreditrisikoen på balancedagen er lav, jf. punkt 10.

10) Virksomheden kan, medmindre aktuelle eller forventede forhold indikerer andet, betragte kreditrisikoen som lav og antage fravær af betydelig stigning i kreditrisikoen på balancedagen, jf. § 51, stk. 1, forudsat at virksomheden kan godtgøre, at andre markedsdeltagere ligeledes må formodes at betragte niveauet for kreditrisikoen som lav, og forudsat

a) at kundens 12-måneders PD ved anvendelse af IRB-modeller eller andre beregningsmodeller for PD er under 0,2 pct., eller

b) at virksomhedens interne rating af kunden ved anvendelse af mere enkle metoder uden beregningsmodeller for PD svarer til 2a eller bedre ifølge Finanstilsynets vejledende ratingklassifikation.

11) Ud over vurderingerne i medfør af punkt 7-10 anses kreditrisikoen senest for at være steget betydeligt, hvis kunden har været i restance med betalinger vedrørende et finansielt aktiv i mere end 30 dage, medmindre virksomheden kan dokumentere, at kreditrisikoen forbundet med kunden ikke er steget betydeligt. Hvis en kunde har gentagne overtræk i kortere perioder, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kreditrisikoen er steget betydeligt.

12) Hvis kreditrisikoen er steget betydeligt for et finansielt aktiv, skal virksomheden vurdere, om risikoen tillige må anses for at være steget betydeligt for andre af kundens finansielle aktiver.

13) Hvis kreditrisikoen er steget betydeligt for et finansielt aktiv, og kundens betalingsevne samtidig er blevet forværret og er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden supplerende vurdere, om det finansielle aktiv er kreditforringet.

14) Når virksomheden får viden om, at der for en privatkunde er indtrådt væsentlige negative begivenhe- der som f.eks. arbejdsløshed, skilsmisse, længerevarende sygdom, invaliditet, eller at kunden er død, er kreditrisikoen som udgangspunkt steget betydeligt, og virksomheden skal foretage vurderingen, jf. punkt 13.

15) For kunder med indikation på betydelige økonomiske vanskeligheder, men hvor virksomheden har vurderet, at kunden ikke har betydelige økonomiske vanskeligheder, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kreditrisikoen er steget betydeligt.

16) Hvis kreditrisikoen var steget betydeligt ved forrige periodeafslutning, men virksomheden vurderer, at kreditrisikoen på balancedagen ikke er steget betydeligt siden første indregning, skal det finansielle aktiv behandles under stadie 1 for finansielle aktiver med fravær af betydelig stigning i kreditrisikoen, jf. punkt 64-65. Dette gælder dog ikke, hvis reduktionen af kreditrisikoen på balancedagen i forhold til forrige periodeafslutning må formodes at være af midlertidig karakter.

Vurdering af kreditforringelse (overgang til stadie 3)

17) Virksomheden skal i medfør af § 52, stk. 1 vurdere, om et finansielt aktiv er kreditforringet. Til brug for vurderingen af om det finansielle aktiv er kreditforringet, skal virksomheden indhente aktuelle økonomiske oplysninger om en kunde med svaghedstegn, f.eks. ved tegn på driftsproblemer. Hvis virksomheden mangler relevante oplysninger om en sådan kunde, må dette ikke føre til, at der ikke konstateres kreditforringelse.

18) For finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, eller hvor virksomheden har ydet lempeligere vilkår på grund af kundens økonomiske vanskeligheder, er aktivet kreditforringet, hvis virksomheden forventer at lide tab i det mest sandsynlige scenarie.

19) Ved en kundes væsentlige kontraktbrud eller sandsynlige konkurs skal det finansielle aktiv anses for at være kreditforringet.

20) Hvis et finansielt aktiv er kreditforringet, skal virksomheden også betragte kundens øvrige finansielle aktiver som kreditforringede, medmindre virksomheden kan sandsynliggøre, at dette ikke er tilfældet.

21) I nogle tilfælde reducerer en virksomhed et kreditforringet aktiv ydet til en kunde mod til gengæld at yde et nyt eller forøget finansielt aktiv til en anden kunde. Dette nye eller forøgede finansielle aktiv er kreditforringet, medmindre der foreligger dokumentation for, at udskiftningen af debitor har ført til en så betydelig nedbringelse af virksomhedens kreditrisiko, at det nye eller udvidede finansielle aktiv ikke længere er kreditforringet.

22) Når et finansielt aktiv er kreditforringet ved en periodeafslutning, er aktivet også kreditforringet ved den følgende periodeafslutning, medmindre der foreligger dokumentation for, at årsagen til kreditforringelsen fra den seneste periodeafslutning ikke længere er til stede.

Indikationer for kreditforringelse

23) Til brug for vurdering af om et finansielt aktiv er kreditforringet, skal virksomheden observere begivenheder, som i medfør af § 52, stk. 2, udgør indikationer for kreditforringelse.

§ 52, stk. 2, nr. 1. Betydelige økonomiske vanskeligheder

24) En kunde er i betydelige økonomiske vanskeligheder, når ændringer i indtjenings-, likviditets- eller kapital-/formueforhold medfører, at det må formodes, at kunden ikke kan opfylde sine forpligtelser over for virksomheden eller andre kreditorer som nærmere beskrevet i punkterne 25-36.

25) Hvis en kunde må anses for at have sammenhæng i økonomien alene på grund af variabel rente eller begrænset afvikling, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder.

26) Hvis en kunde er i betydelige økonomiske vanskeligheder, skal virksomheden undersøge, om øvrige kunder, som er indbyrdes forbundne med denne kunde i overensstemmelse med principperne for opgørelse af store eksponeringer i henhold til artikel 390 i CRR, også er i betydelige økonomiske vanskeligheder. Hvis dette ikke kan afkræftes, skal virksomheden betragte de øvrige forbundne kun- der som værende i betydelige økonomiske vanskeligheder.

Privatkunder

27) Nogle privatkunder har en formue, som er negativ, når alle aktiver gøres op til dagsværdier. Hvis rådighedsbeløbet samtidig vurderes at være utilstrækkeligt til at modstå en forventet negativ udvikling i kundens økonomiske situation som følge af f.eks. ophør af afdragsfrihed eller kundens pensionering, så det må antages, at virksomheden eller andre kreditorer vil komme til at lide tab, er kunden i betydelige økonomiske vanskeligheder. Rådighedsbeløbets størrelse kan skønnes ud fra ændringer i kundens situation siden bevillingstidspunktet. Der må kun forudsættes stigninger i kundens indtægter, hvis disse er sandsynliggjort, f.eks. på grund af kundens færdiggjorte uddannelse. Der skal tages højde for alle kundens forventede fremtidige udgifter. Er der betydelig usikkerhed om rådighedsbeløbets størrelse og som følge deraf betydelig usikkerhed om, hvorvidt kunden er i betydelige økonomiske vanskeligheder, kan virksomheden ikke nøjes med et skøn, men skal foretage en ny beregning af rådighedsbeløbet.

28) Hvis virksomheden får viden om, at der er foretaget udlæg i kundens aktiver, at kunden er registreret i RKI eller lignende, at kunden har betydelig skattegæld, eller at kunden har forbrugslån i et betydeligt omfang hos en eller flere andre kreditorer, herunder finansieringsselskaber, anses kunden for at være i betydelige økonomiske vanskeligheder, medmindre det er sandsynliggjort, at dette ikke er tilfældet.

29) Ved vurderingen af om en person har betydelige økonomiske vanskeligheder, kan der ikke tages højde for kautioner eller garantier stillet af andre personer eller af selskaber.

Erhvervskunder

30) Erhvervskunder med negativt resultat før skat og negativ eller spinkel egenkapital antages at være i betydelige økonomiske vanskeligheder. For personligt drevne virksomheder skal der ved resultatet før skat også tages højde for udtræk til privatforbrug. Ved spinkel egenkapital forstås en egenkapital, som må formodes at blive negativ inden for det kommende regnskabsår set på baggrund af kundens hidtidige resultater. Hvis kunden historisk har haft positive resultater før skat og en likviditet, der kan dække renter og afdrag, og det er sandsynliggjort, at kunden også fremover vil have det, antages kunden ikke at være i betydelige økonomiske vanskeligheder. Hvis kunden har en betydelig negativ egenkapital, er kunden dog i betydelige økonomiske vanskeligheder, hvis det ikke er realistisk at få gjort egenkapitalen positiv i det finansielle aktivs reelt forventede løbetid.

31) Ved finansielle aktiver ydet til landbrug skal virksomheden tage i betragtning, at en landbrugskundes indtjening i en periode kan være præget af særlige forhold, f.eks. opbygning af besætningen eller meget svingende afregningspriser. Kunden antages derfor ikke at være i betydelige økonomiske vanskeligheder, hvis det er sandsynligt, at kunden vil få tilstrækkeligt overskud efter privatforbrug i de kommende år.

32) Erhvervskunder med en egenkapital, som ikke er negativ eller spinkel, antages også at have betydelige økonomiske vanskeligheder, hvis dårlige driftsresultater eller utilstrækkelig likviditet indebærer, at det må antages, at virksomheden eller andre kreditorer vil lide tab. Ved denne vurdering skal virksomheden forholde sig kritisk til budgetter for kunden, særligt hvis de viser betydelige forbedringer i forhold til de seneste realiserede resultater.

33) Hvis virksomheden får viden om, at en anden af kundens kreditorer helt eller delvist finansierer ydelser til foranstående panthavere eller helt eller delvist indfrier kundens kreditorer for at afværge konkurs, tvangsauktion, retslig inkasso, rekonstruktion eller lignende, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder.

34) Hvis virksomheden får viden om, at andre af kundens kreditorer konverterer tilgodehavender hos kunden til ansvarlig kapital, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kunden efter konverteringen har betydelige økonomiske vanskeligheder.

35) Hvis virksomheden får viden om, at en anden af kundens kreditorer i betydeligt omfang eller gentagne gange yder kunden lempeligere vilkår i form af f.eks. henstand, løbetidsforlængelser eller kreditudvidelser, fordi alternativet er kundens kontraktbrud, jf. § 52, stk. 2, nr. 2, skal virksomheden være særlig opmærksom på, om kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder.

36) Ved vurderingen af om en erhvervskunde har betydelige økonomiske vanskeligheder, kan der tages højde for kautioner stillet af andre selskaber i samme koncern eller af de ultimative ejere, samt kautioner stillet af stat eller kommuner. Hvis virksomheden undlader at konstatere betydelige økonomiske vanskeligheder som følge af sådanne kautioner, skal der foreligge dokumentation for, at kautionisternes økonomiske forhold berettiger dette. Der kan ikke tages højde for andre kautioner end de nævnte ved vurderingen af, om kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder.

§ 52, stk. 2, nr. 2. Kundens kontraktbrud

37) Ved kundens overtræk eller manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter foreligger der kontraktbrud, medmindre det er kortvarigt og vedrører beløb, som er små i forhold til den pågældende kundes økonomi, eller det skyldes forhold, som helt åbenbart ikke har sammenhæng med kundens økonomiske forhold, f.eks. ubetænksomhed, fejl eller tekniske forhold hos kunden eller virksomheden.

38) Opfylder kunden ikke aftalte overdækningskrav, eller er der brud på covenants eller misligholdelses- klausuler, kan der være kontraktbrud. Hvis virksomheden vurderer, at dette ikke er tilfældet, skal det være sandsynliggjort.

§ 52, stk. 2, nr. 3. Lempeligere vilkår

39) Der anses at være indikation for kreditforringelse, hvis virksomheden yder kunden lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af kundens økonomiske vanskeligheder. Der er indikation for kreditforringelse, så længe lempelserne i vilkårene består.

40) Lempeligere vilkår omfatter bl.a., at virksomheden pga. kundens økonomiske problemer ikke ønsker at forlænge et finansielt aktiv, men gør det alligevel, fordi kunden ikke kan få refinansieret det finansielle aktiv hos andre kreditorer. Desuden omfatter lempeligere vilkår, at virksomheden pga. kundens økonomiske problemer accepterer en rente eller afvikling, som virksomheden ikke ville have accepteret for en ny kunde i samme økonomiske situation. Lempeligere vilkår omfatter også f.eks., at virksomheden finansierer ydelser til foranstående panter eller helt eller delvist indfrier en kundes kreditorer for at afværge konkurs, tvangsauktion, retlig inkasso, rekonstruktion eller lignende.

41) Konverterer virksomheden et finansielt aktiv til ansvarlig kapital, er kunden i betydelige økonomiske vanskeligheder, medmindre det er sandsynliggjort, at virksomheden ikke vil lide tab på den ansvarlige kapital eller den øvrige eksponering. Hvis konverteringsaftalen indebærer lempeligere vilkår end nor- malt for virksomhedens kunder, skal virksomheden tage højde for dette, så længe de lempeligere vilkår er gældende.

42) Yder virksomheden kunden henstand, løbetidsforlængelse eller kreditudvidelse, fordi alternativet er kundens kontraktbrud, jf. § 52, stk. 2, nr. 2 skal virksomheden være særlig opmærksom på, om dette er lempelser, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, og kunden dermed har fået lempeligere vilkår.

§ 52, stk. 2, nr. 4. Kundens sandsynlige konkurs

43) Er gæld til virksomheden rekonstrueret eller akkorderet, antages der at være indikation for kreditforringelse, indtil det er tydeligt, at kunden kan og vil overholde alle elementer i den indgåede aftale om rekonstruktion eller akkord. Hvis aftalen indebærer en stigende ydelse, skal det være tydeligt, at kunden kan og vil betale denne. Tilsvarende gælder, hvis virksomheden får viden om, at gæld til andre kreditorer er rekonstrueret eller akkorderet. Hvis aftalen indebærer lempeligere vilkår end normalt for virksomhedens kunder, skal virksomheden tage højde for dette, så længe de lempeligere vilkår er gældende.

44) Hvis virksomheden overtager et finansielt aktiv, der er rekonstrueret eller akkorderet, og virksomheden ikke inden rekonstruktionen eller akkorden havde ydet et finansielt aktiv til kunden, er rekonstruktionen eller akkorderingen ikke indikation for kreditforringelse.

Opgørelse af forventet tab

45) Virksomhedens opgørelse af forventet tab i medfør af § 51, stk. 2 og 3, og § 52, stk. 3, skal baseres på metoder og informationer, som er relevante for det pågældende finansielle aktiv og kunden. Metodevalget skal ske på en konsistent måde.

46) Ved opgørelse af forventet tab skal virksomheden i medfør af § 50, stk. 1, nr. 3, anvende den til rådighed værende information på balancedagen om det finansielle aktiv og kundespecifikke forhold samt forventninger til den fremtidige udvikling. Endvidere skal virksomheden anvende relevant information, som virksomheden, jf. § 50, stk. 1, nr. 3, kan tilvejebringe.

47) Virksomheden skal i medfør af § 50, stk. 1, nr. 1, opgøre det forventede tab på baggrund af vurderinger af en række mulige udfald (scenarier) for kundens økonomiske situation og virksomhedens tilhørende kredithåndtering. Det forventede tab beregnes ved at sammenveje det opgjorte tab forbundet med hvert scenarie med virksomhedens vurdering af sandsynligheden for, at scenariet indtræffer.

48) Virksomheden skal sikre, at opstilling af scenarier foretages på en konsistent måde og afspejler kre- ditmæssige erfaringer, aktuelle forhold og forventninger på balancedagen. Virksomhedens valg af kreditstrategi for kunden kan have indflydelse på sandsynlighederne for, at de opstillede scenarier indtræffer. Forhold uden for virksomhedens kontrol har dog som udgangspunkt også betydning, hvilket skal være afspejlet i vurderingen af sandsynlighederne for, at scenarierne for kundens økonomiske situation indtræffer.

49) Virksomheden skal ved opgørelse af det forventede tab som minimum inddrage et scenarie, hvor virksomheden forventer at realisere et tab på det finansielle aktiv, og et scenarie, hvor virksomheden ikke forventer at realisere et tab. Scenarierne skal være specificeret, og der skal være en sammenhæng mellem realismen af bl.a. det scenarie, hvor virksomheden ikke forventer at lide tab, og den sandsynlighed dette tildeles

50) Ved opgørelse af forventet tab på finansielle aktiver ydet til en erhvervskunde skal virksomheden tage udgangspunkt i kundens aktuelle driftsresultater eller de forventede fremtidige driftsresultater, hvis de er lavere end de aktuelle. Hvis det er sandsynliggjort, at erhvervskunden får bedre driftsresultater i fremtiden, kan der dog i et passende omfang tages udgangspunkt i disse. Driftsresultater kan ikke forudsættes forbedret i mere end de første år, medmindre virksomheden i særlige tilfælde kan sandsynliggøre, at dette er realistisk.

51) Ved opgørelse af forventet tab for finansielle aktiver ydet til landbrug skal indbetalinger fra driften være baseret på afregningspriser, som ikke overstiger almindeligt accepterede afregningspriser skønnet af brancheorganisationer m.fl.

52) Ved opgørelse af forventet tab på finansielle aktiver ydet til en privatkunde skal virksomheden tage udgangspunkt i kundens aktuelle indtægter og udgifter eller de forventede indtægter og udgifter, hvis nettoindtægterne er lavere end de aktuelle. Hvis det er sandsynliggjort, at privatkunden får højere indtægter eller lavere udgifter i fremtiden, kan der dog i et passende omfang tages udgangspunkt i disse. Virksomheden skal være opmærksom på, at det sjældent kan sandsynliggøres, at indtægterne forøges, eller udgifterne reduceres i mere end de første år.

53) Virksomheden kan ikke undlade at opgøre et forventet tab under henvisning til, at størrelsen af tabet er vanskeligt at vurdere. I et sådant tilfælde må virksomheden basere opgørelsen af det forventede tab på et kvalificeret skøn.

54) Ved opgørelse af det forventede tab kan den forventede restløbetid på det finansielle aktiv ikke over- stige den kontraktuelle løbetid. For finansielle aktiver med kontraktlige bestemmelser om genforhand- ling og mulig opsigelse skal virksomheden opgøre den kontraktuelle løbetid uden hensyntagen til sådanne bestemmelser. Dette gælder også i tilfælde, hvor det finansielle aktiv teknisk set har forfald ved en formodet genforhandling af vilkårene for ydelse af det finansielle aktiv. Virksomheden skal kunne dokumentere, at den anvendte kontraktuelle løbetid er velbegrundet.

55) For finansielle aktiver, der indeholder både et udlån og en uudnyttet forpligtelse, og hvor virksomhe- dens risiko for at lide tab ikke er begrænset til opsigelsesperioden, skal virksomheden ved opgørelse af det forventede tab anvende den restløbetid, hvor virksomheden forventer at være eksponeret mod at lide tab.

56) Jo større usikkerhed, der er forbundet med størrelsen af de fremtidige betalinger fra et finansielt aktiv, desto større er kravet til sandsynliggørelsen af, at betalingerne er opgjort i overensstemmelse med reglerne. Virksomheden skal her bl.a. tage i betragtning, at betalinger, der ikke vedrører den nærmeste fremtid, ofte er forbundet med betydelig usikkerhed. Endvidere skal det indgå, hvor store erfaringer virksomheden har på det pågældende område, og i hvilket omfang de er aktuelle.

57) Opgørelse af forventet tab på baggrund af porteføljer af finansielle aktiver forudsætter, at der forelig- ger en tilstrækkelig mængde af ensartede, finansielle aktiver. Endvidere skal de generelle krav til opgørelse af forventet tab for et finansielt aktiv være opfyldt.

58) Opgørelse af forventet tab på baggrund af porteføljer af finansielle aktiver må ikke give virksomheden samlede forventede tab, som er væsentligt mindre, end hvis virksomheden foretog individuelle vur- deringer af de finansielle aktiver.

59) Betalingsstrømme, der indgår ved vurderingen af sikkerheders værdi, må ikke samtidig indgå som forventede fremtidige betalinger ved opgørelsen af forventet tab i scenarier, hvor sikkerhederne forventes realiseret.

60) Virksomheden skal være særlig opmærksom ved sin værdiansættelse af sikkerheder ved opgørelse af forventet tab for vanskeligt omsættelige aktiver og for øvrige aktiver, hvor dets erfaringer med indtægter og omkostninger fra realisation er begrænsede eller ikke er aktuelle. Tilsvarende gælder for sikkerheder, hvor virksomheden mangler nogle af de oplysninger, som kræves for at have et tilstrækkeligt grundlag for værdiansættelse af sikkerheden.

61) Ved opgørelse af forventet tab kan der tages højde for kautioner og dokumenterede tilsagn om, at tredjemand vil støtte virksomhedens kunde økonomisk. Det forudsætter dog, at der er dokumentation for de økonomiske forhold for kautionisten eller den, som har givet tilsagn om at ville støtte kunden. Det forudsætter også, at virksomheden har til hensigt at gøre brug af kautionen eller tilsagnet.

62) Der skal tages hensyn til kundens urealiserede tab på eventuelle swaps og andre afledte finansielle instrumenter i forbindelse med opgørelsen af det forventede tab for finansielle aktiver i stadie 3, jf. punkt 73-92. Hvis virksomheden er modpart i instrumenterne, skal virksomhedens kredittab på instrumenterne indregnes i instrumenternes dagsværdi. Sådanne tab skal derfor ikke medregnes i det forventede tab på det finansielle aktiv.

63) For finansielle aktiver ydet til kunder, hvis økonomiske forhold eller begrænsede negative ændringer heri medfører en betydelig risiko for, at kunden ikke kan opfylde sine forpligtelser, og hvor det ikke er tilstrækkeligt identificeret med de benyttede metoder, skal virksomheden i nødvendigt omfang korrigere det opgjorte forventede tab. Virksomheden skal kunne dokumentere vurderingerne.

Stadie 1 (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko)

64) Ved anvendelse af IRB-modeller i forbindelse med vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 5, kan virksomheden ved opgørelse af det forventede tab over en 12 måneders tidshorisont, jf. § 51, stk. 2, tage udgangspunkt i IRB-modellerne efter tilpasninger og relevante supplerende vurderinger med henblik på, at modellerne foruden historiske tabserfaringer afspejler aktuelle forhold og forventninger på balancedagen.

65) Virksomheden kan anvende mere enkle metoder end dem anført under punkt 64 for opgørelse af det forventede tab over en 12-måneders tidshorisont. Metoderne skal inddrage tabserfaringer forbundet med tilsvarende finansielle aktiver samt afspejle aktuelle forhold og forventninger på balancedagen.

Stadie 2 (betydelig stigning i kreditrisiko)

66) Ved anvendelse af IRB-modeller i forbindelse med vurdering af udviklingen i kreditrisiko, jf. punkt 5, eller andre beregningsmodeller for PD, jf. punkt 6, kan virksomheden ved opgørelse af det forventede tab på det finansielle aktiv i den forventede restløbetid, jf. § 51, stk. 3, tage udgangspunkt i modellerne efter tilpasninger og relevante supplerende vurderinger med henblik på, at modellerne foruden historiske tabserfaringer afspejler aktuelle forhold og forventninger på balancedagen. Virksomheden skal supplere anvendelsen af modeller med porteføljebaserede vurderinger med henblik på at tage højde for manglende information, herunder f.eks. mulige hændelser i det finansielle aktivs forventede restløbetid med formodet betydning for vurderingen af det forventede tab. For finansielle aktiver, hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundens betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab sup- plere anvendelsen af beregningsmodeller med stikprøvebaserede ekspertvurderinger.

67) Virksomheden kan anvende mere enkle metoder end dem anført under punkt 66 for opgørelse af det forventede tab på det finansielle aktiv i den forventede restløbetid. Metoderne skal inddrage tabserfaringer forbundet med tilsvarende finansielle aktiver samt afspejle aktuelle forhold og forventninger på balancedagen. For finansielle aktiver hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundens betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab supplere anvendelsen af metoderne med stikprøvebaserede ekspertvurderinger.

68) I tilfælde, hvor virksomheden ikke har og ikke uden urimelige omkostninger eller indsats kan tilveje- bringe den fornødne information, jf. § 50, stk. 1, nr. 3, med henblik på at opgøre det forventede tab på det enkelte finansielle aktiv i den forventede restløbetid, skal virksomheden opgøre et tilnærmet forventet tab på baggrund af relevant information for en portefølje af finansielle aktiver med tilsvarende karakteristika.

69) For et finansielt aktiv, hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundens betalingsevne ikke er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, kan virksomheden ved opgørelsen af den kontraktuelle løbetid tage højde for forfald af aktivet, når de kontraktlige forhold, det finansielle aktivs karakteristika og virksomhedens erfaringer tilsiger, at der ikke alene er tale om et teknisk forfald. Virksomheden kan også ved opgørelsen af det forventede tab anvende en forventet restløbetid, som på baggrund af virksomhedens historiske erfaringer for en portefølje af finansielle aktiver med tilsvarende karakteristika og tilsvarende kredithåndtering er kortere end den kontraktuelle løbetid. Virksomheden skal kunne godtgøre, at anvendelse af en kortere forventet restløbetid er velbegrundet.

70) For et finansielt aktiv hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, og hvor kundens betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab forudsætte, at restløbetiden svarer til den opgjorte kontraktuelle løbetid.

71) En kundes betalingsevne er som udgangspunkt kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, hvis kundens 12-måneders PD ved anvendelse af IRB-modeller eller andre beregningsmodeller for PD er over 5,0 pct.

72) For finansielle aktiver, hvor kreditrisikoen er steget betydeligt, ydet til kunder, hvis betalingsevne er kendetegnet ved betydelige svaghedstegn, jf. punkt 71, skal virksomheden opgøre det forventede tab baseret på metoder, der inddrager alle relevante oplysninger om kunden, som virksomheden har eller kan få til rådighed, jf. punkt 46. Virksomheden skal afhængigt af kundens forhold opgøre det forventede tab efter tilsvarende principper som for stadie 3, jf. punkt 76 og 78-81.

Stadie 3 (aktivet er kreditforringet)

73) Hvis det finansielle aktiv er vurderet kreditforringet, jf. § 52, stk. 1, skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab, jf. punkt 47, for hvert scenarie opgøre tabet som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før forventet tab og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra det finansielle aktiv.

74) Ved beregning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger anvendes for fast forrentede finansielle aktiver den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For variabelt forrentede finansielle aktiver anvendes den aktuelle effektive rentesats på det finansielle aktiv. Hvis den kontraktmæssige rentesats, som blev fastsat, før det finansielle aktiv blev konstateret kreditforringet, ikke var markedskonform på dette tidspunkt, eksempelvis ved ikke at afspejle risikoen, må denne rentesats ikke anvendes ved tilbagediskonteringen. I stedet skal anvendes en højere rentesats, som skønnes at have været markedskonform på det daværende tidspunkt. Er udlånet genforhandlet siden den oprindelige bevilling, skal den oprindeligt fastsatte rentesats forstås som den rentesats, der blev fastsat ved genforhandlingen.

75) For et kreditforringet finansielt aktiv skal virksomheden ved opgørelsen af det forventede tab forudsætte, at restløbetiden svarer til den opgjorte kontraktuelle løbetid.

76) Virksomheden skal ved opgørelse af det forventede tab inddrage relevante scenarier, herunder et salgsscenarie, jf. punkt 83-92. Med udgangspunkt i vurderinger af mulige forløb af kundens økonomiske situation kan andre scenarier være relevante, herunder f.eks. at der tages udgangspunkt i kundens konkurs, akkordering af en del af kundens gæld, tilførsel af kapital til kunden eller salg af en del af kundens virksomhed.

77) Hvis virksomhedens kredithåndtering af det finansielle aktiv indebærer, at kunden får mulighed for over en periode at forbedre sin økonomiske situation, skal virksomheden foruden et eller flere scenarier med positiv udvikling som følge af kredithåndteringen og et salgsscenarie som minimum inddrage et eller flere scenarier, der leder til et større forventet tab end ved salgsscenariet. Dette afspejler f.eks. risikoen for, at kundens økonomiske situation forværres yderligere, at værdien af stillede sikkerheder falder, eller at kunden går konkurs.

78) Nogle kunder er ikke eller kun i begrænset omfang i stand til at foretage betalinger uafhængigt af de aktiver, som er lagt til sikkerhed for det kreditforringede finansielle aktiv. Det gælder f.eks.:

a) Privat- og erhvervskunder, som har foretaget investeringer i ejendomme, skibe eller værdipapirer mv., og hvor disse investeringer er forholdsvis store i forhold til kundens øvrige indtjeningsevne og kapitalforhold/soliditet.

b) Landbrugs- og fiskerikunder med store investeringer i forhold til kundens øvrige indtjeningsevne, og hvor det er sandsynligt, at kunden på kortere eller længere sigt vil skulle ophøre med landbrugs- eller fiskerivirksomhed, f.eks. fordi andre vil kunne drive virksomheden mere effektivt.

79) Ved opgørelse af forventet tab for kreditforringede finansielle aktiver ydet til kunder omfattet af punkt 78 vil det som følge af kundernes økonomiske situation være relevant at inddrage et salgsscenarie. Andre scenarier end salgsscenariet kan indebære lavere eller højere tab, jf. punkt 77, bl.a. afhængig af, om kunden i begrænset omfang har mulighed for at foretage betalinger uafhængigt af sikkerhederne, f.eks. via en lønindkomst, eller om det f.eks. vurderes relevant at tvangsrealisere nogle af kundens aktiver til lavere værdier end i salgsscenariet. Virksomheden skal være opmærksom på, at der i mange tilfælde enten ikke sker indbetalinger fra kunder i sådanne situationer eller kun små indbetalinger.

80) Ved opgørelse af forventet tab for finansielle aktiver omfattet af punkt 79 skal virksomheden ved udløb af den kontraktuelle løbetid forudsætte realisation af kundens aktiver stillet til sikkerhed for det finansielle aktiv. Alternativt kan virksomheden ved udløb tage højde for en realistisk akkord ved eventuel refinansiering på markedsvilkår.

81) Forekomsten af scenarier med henholdsvis lavere og højere tab end salgsscenariet for finansielle ak- tiver omfattet af punkt 79 formodes at medføre et forventet tab, der som udgangspunkt ikke vil afvige væsentligt fra tabet ved salgsscenariet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor sikkerhederne, f.eks. udlejningsejendomme, giver likviditetsoverskud, idet denne overskudslikviditet vil være indregnet i dagsværdien af ejendommene, og fordi et højt opgjort kommende afkast på en ejendom afspejler en høj risiko. I tilfælde, hvor det forventede tab er mindre end forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af det finansielle aktiv før forventet tab og dagsværdien efter omkostninger af de stillede sikkerheder, skal virksomheden kunne dokumentere, at forskellen er velbegrundet.

82) For kreditforringede finansielle aktiver, hvor virksomheden ved opgørelse af det forventede tab anvender beregningsmodeller, f.eks. til beregning af forventet tab på finansielle aktiver som indgår i en portefølje af finansielle aktiver med tilsvarende karakteristika, skal virksomheden gennemføre stikprøvebaserede ekspertvurderinger med henblik på at vurdere behovet for at korrigere opgørelsen.

Salgsscenarie

83) I et salgsscenarie forudsættes kundens økonomiske situation uændret at være presset uden dog at være kendetegnet ved et decideret sammenbrud. Kunden gennemfører derfor i samarbejde med virksomheden en nedbringelse eller afvikling af det finansielle aktiv bl.a. via. salg af kundens relevante aktiver i fri handel til dagsværdi over en kortere periode.

84) Ved opgørelsen af det forventede tab i et salgsscenarie skal virksomheden ved udløb af den kontrak- tuelle løbetid for det finansielle aktiv tage højde for en sandsynlig akkord ved eventuel refinansiering af det finansielle aktiv på markedsvilkår, realisation af kundens aktiver stillet til sikkerhed for det finansielle aktiv eller kundens konkurs.

85) De forventede indtægter fra realisation af sikkerheder skal ved opgørelsen af det forventede tab sættes til den skønnede dagsværdi på det tidspunkt, hvor sikkerhederne forventes solgt. Der skal tages højde for værdiforringelser af sikkerhederne frem til det tidspunkt, hvor de forventes solgt. Der skal ske fradrag for alle de omkostninger, som er forbundet med de pågældende sikkerheder, herunder omkostninger til realisation af sikkerhederne. Nutidsværdien af sikkerheder kan ikke indgå i opgørelsen af det forventede tab med et beløb, der overstiger sikkerhedernes dagsværdi på balancedagen med fradrag af omkostninger ved overtagelse og realisation af sikkerhederne.

86) Ejendomme skal i et salgsscenarie værdiansættes til dagsværdien, som er den pris, hvortil ejendom- men skønnes at kunne sælges ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig, villig køber. Dagsværdien afviger fra både en tvangsrealisationsværdi og en ”langsigtet værdi”, som måske først vil kunne opnås efter en længere årrække og måske kun under visse antagelser. Anvendelse af dagsværdi gælder alle typer fast ejendom, herunder grunde og ejendomme under opførelse. Udviklingsplaner kan således ikke tilføre yderligere værdier til nedskrivningsberegningen, medmindre der foreligger dokumentation for, at underskrevne salgs- eller lejekontrakter eller lignende gør det relevant at tage højde for udviklingspotentialet ved opgørelse af den nuværende dagsværdi.

87) I et marked med få ejendomshandler stilles der udvidede krav til virksomhedens fastsættelse af elementerne i dagsværdiansættelsen. I en sådan situation vil det således kunne være nødvendigt at tage udgangspunkt i de få nyere handler, der trods alt er foretaget i området, men eventuelt med anden beliggenhed, stand og karakter, eller som er foretaget i tilsvarende områder med sammenlignelige ejendomssegmenter.

88) Når en virksomhed har et efterstillet pant i en ejendom, kan der være tilfælde, hvor det er sandsynligt, at virksomheden ved en eventuel kommende tvangsauktion ikke kan eller vil overtage ejendommen, uanset at en værdiansættelse af ejendommen i overensstemmelse med punkt 85 viser, at pantet har en værdi for virksomheden. I disse tilfælde er der i praksis ofte ikke købere til ejendommen til dagsværdien opgjort i overensstemmelse med punkt 85. Pantet kan derfor kun tillægges værdi ved virksomhedens opgørelse af det forventede tab, hvis det er sandsynliggjort, at tredjemand vil købe ejendommen til mindst den pris, som er forudsat i opgørelsen af det forventede tab.

89) Ved opgørelsen af de forventede indtægter fra realisation af finansielle instrumenter, som handles på en markedsplads efter definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR), skal der tages udgangspunkt i den nuværende kursværdi. Hvis det ikke er sandsynligt, at de kan realiseres til denne værdi, skal den anvendte værdi ved beregningen af forventet tab reduceres, så den svarer til værdien ved en handel mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber.

90) Ved opgørelsen af de forventede indtægter fra realisation af andre sikkerheder end ejendomme og finansielle instrumenter, som handles på en markedsplads efter definitionen i MiFIR, skal sikkerhederne værdiansættes til den nuværende dagsværdi. Dette omfatter bl.a. vindmøller, skibe, biler og indlån.

91) Et tilbud på en ejendom eller en anden sikkerhed skal være reelt og bindende, og tilbudsgiver skal være kreditværdig, før sikkerheden kan indregnes i opgørelsen af det forventede tab efter det afgivne tilbud. Er der i købstilbuddet opstillet betingelser eller forudsætninger, der kan medføre en lavere pris eller usikkerhed om betalingen for sikkerheden, skal der tages højde for dette i opgørelsen af det forventede tab. Hvis der er tale om en erhvervseksponering, skal køberen være uafhængig af sælgeren for, at tilbuddet kan anvendes til at værdiansætte sikkerheden i opgørelsen af det forventede tab. Dette gælder dog ikke, hvis det er et utvivlsomt økonomisk solidt koncernforbundet selskab eller en utvivlsomt økonomisk solid ultimativ ejer, der afgiver tilbuddet, og tilbudsgiveren efter erhvervelsen fortsat er utvivlsomt økonomisk solid.

92) Hvis virksomheden får viden om, at der er modtaget et tilbud på en stillet sikkerhed, der er mindre end den værdi, som sikkerheden er opgjort til i opgørelsen af det forventede tab, skal det være sandsynliggjort, at værdien af sikkerheden i opgørelsen af det forventede tab ikke er sat for højt.