Bilag 1

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Kreditområdet)

  • Bilag 2 (Markedsrisiko)

  • Bilag 3 (Operationelle risici)

  • Bilag 4 (Likviditetsrisici)

  • Bilag 5 (It-strategi, it-risikostyringspolitik og it-sikkerhedspolitik)

  • Bilag 6 (Tilrettelæggelse af arbejdet i bestyrelsen)

  • Bilag 7 (Risikostyringsfunktionen og den risikoansvarlige)

  • Bilag 8 (Risikoen for overdreven gearing)

Kreditområdet
Bilag 1

Bestyrelsens opgaver og ansvar på kreditområdet

Kreditpolitikken

1) Bestyrelsen skal efter et princip om forsigtighed vedtage en kreditpolitik, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, som dækker alle typer af kreditrisiko i alle virksomhedens enheder og forretningsaktiviteter. Kreditpolitikken skal, afhængigt af den finansielle virksomheds type og størrelse, bestyrelsens, direktionens og medarbejdernes kompetencer, de anvendte it-systemer m.v. samt kompleksiteten af virksomhedens kreditrisikobehæftede aktiviteter, indeholde stillingtagen til, hvilken kreditrisikoprofil bestyrelsen ønsker, at virksomheden skal have. Bestyrelsen skal sikre, at den ønskede kreditrisikoprofil er i overensstemmelse med målene for virksomhedens generelle risikoprofil og med dens kapitalplanlægning og likviditetsplanlægning. Kreditpolitikken skal udformes på en måde, så den fremmer en forståelse og en adfærd i organisationen, som sikrer, at kreditgivning foretages i overensstemmelse med kundens interesser og evner til at overholde påtagne forpligtelser, imod passende sikkerhedsstillelse og under hensyntagen til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

2) Kreditpolitikken skal indeholde principper for typen og omfanget af kreditrisici, herunder principper for:

a)

Ønskede kundetyper (for eksempel erhvervskunder, privatkunder, formuende kunder, helkunder m.fl.).

b)

Kundernes ønskede risikoprofil, for eksempel

i.

hvad der karakteriserer en person eller virksomhed m.v., man ønsker eller ikke ønsker som ny kunde, og

ii.

hvad der karakteriserer eksisterende privat- og erhvervskunder m.v., hvor man ønsker at forøge, opretholde, reducere eller afvikle eksponeringen.

c)

De typer af produkter, der ønskes udbudt af virksomheden, herunder ønsker til rente- og afviklingsprofil og lån i fremmed valuta.

d)

I hvilket omfang og under hvilke forudsætninger virksomheden ønsker store eksponeringer, der for eksempel overstiger 2 eller 5 pct. af virksomhedens kapitalgrundlag.

e)

Omfanget af øvrige koncentrationsrisici, herunder maksimale samlede eksponeringer indenfor forskellige brancher og indenfor andre ensartede typer af risici, hvor virksomhedens risikokoncentration er væsentlig.

f)

Geografisk eksponering, herunder virksomhedens maksimale eksponering indenfor udvalgte geografiske områder, herunder udenlandske aktiviteter.

g)

I hvilket omfang og under hvilke forudsætninger virksomheden ønsker eksponeringer mod kapitalfonde og lignende kunder, som sædvanligvis er karakteriseret ved høj gæld i forhold til kundernes indtjening i de aktiviteter, som skal skabe likviditet til eksponeringens tilbagebetaling.

h)

Hvilken rentefølsomhed virksomheden ønsker at acceptere for kunder med boligfinansiering, øvrige privatkunder, landbrugskunder og forskellige typer af andre erhvervskunder samt for den samlede portefølje på erhvervsområdet.

i)

Hvordan det sikres, at kreditbeslutninger i tilstrækkeligt omfang baseres på robustheden af kundens fremtidige indtjening og likviditet og ikke i for høj grad baseres på stillede sikkerheder, som kan falde i værdi.

j)

Hvordan det sikres, at kreditbeslutninger i tilstrækkeligt omfang tager højde for de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, som kunden er udsat for.

k)

De typer af sikkerheder, som virksomheden vil lade indgå i sine kreditbeslutninger, herunder virksomhedens maksimale samlede eksponeringer hvor udvalgte typer af sikkerheder indgår i kreditbeslutningen.

l)

Den finansielle virksomheds ønskede indtjening i forhold til den valgte risikoprofil, herunder prisfastsættelse af produkter m.v.

3) Kreditpolitikken skal desuden indeholde principper for følgende områder:

a)

Klassifikation af kunder ud fra den skønnede kreditrisiko.

b)

Konsolidering af eksponeringer med indbyrdes forbundne kunder i overensstemmelse med principperne for opgørelse af store eksponeringer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

c)

Værdiansættelse af sikkerheder.

d)

Håndtering af nødlidende eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelse samt øvrige eksponeringer med højere risiko end ønsket, herunder fastlæggelse af handlingsplaner for det videre forløb. Principperne skal blandt andet angive, hvilke typer af kreditlempelser virksomheden ønsker at anvende, samt i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder virksomheden ønsker at anvende sådanne.

e)

Medarbejderes habilitet så eventuelle interessekonflikter håndteres betryggende.

f)

Det interne kontrolsystem på kreditområdet.

g)

Hvilken rapportering bestyrelsen skal modtage på kreditområdet, jf. nr. 38-43.

h) Afvigelser og undtagelser fra hovedregler og grænser fastsat i kreditpolitikken, herunder

i.

betingelser for accept af afvigelser og undtagelser samt krav om kompenserende forhold,

ii.

særlige krav til godkendelsesproces og kriterier for krav om godkendelse af en beslutningstager på et højere niveau,

iii.

kriterier for hvordan og hvornår bestyrelsen skal involveres eller underrettes og

iv.

særlige krav til kontrol og overvågning.

i)

Identifikation, vurdering og håndtering af risikoen for, at virksomhedens kreditgivning udnyttes i forbindelse med hvidvask og finansiering af terror. Ved fastlæggelse af principperne skal virksomheden blandt andet overveje risikoen, der er forbundet med særlige kundetyper, geografiske områder, produkttyper og distributionskanaler.

j)

Løbende overvågning af kreditrisikoen, herunder udvælgelse af relevante kvalitative og kvantitative indikatorer på forhøjet kreditrisiko.

4) Bestyrelsen skal vurdere behovet for at fastsætte specifikke principper i kreditpolitikken, der gælder for forretningsenheder eller risikokoncentrationer, hvor kompleksiteten, omfanget eller andre særlige karakteristika taler for det. Bestyrelsen skal blandt andet vurdere behovet for specifikke principper for kreditgivning til projektfinansiering, ejendomsudlejning, shipping, landbrug og kapitalfonde m.v.

5) Hvis de faktiske forhold på de områder, der dækkes af virksomhedens kreditpolitik, afviger markant fra kreditpolitikken, skal bestyrelsen godkende en plan for nødvendige ændringer for at gennemføre den vedtagne kreditpolitik.

Bestyrelsens retningslinjer til direktionen på kreditområdet

6) Retningslinjerne til direktionen på kreditområdet skal udover opfyldelsen af de generelle krav i § 6 udmønte kreditpolitikken i konkrete retningslinjer til direktionen. Eksponeringer omfattet af § 6, stk. 3, nr. 2, kan ikke bevilges af andre end bestyrelsen. Tilsvarende gælder som udgangspunkt eksponeringer, som udgør over 2 pct. af virksomhedens kapitalgrundlag, medmindre bestyrelsen har fastsat en lavere grænse.

Den del af eksponeringen, som bevilges med pant i ubetinget gode sikkerheder, indgår ikke i opgørelsen af 2 pct.- grænsen. Ubetinget gode sikkerheder består af indlån, garantier og kautioner stillet af stater, regioner eller kommuner, anfordringsgarantier fra pengeinstitutter, statsobligationer og real- og skibskreditobligationer samt pant i ejerboliger til helårsbrug indenfor maksimalt 50 pct. af dagsværdien. Forhøjelser af eksponeringer, hvor bestyrelsen indenfor de sidste 18 måneder har bevilget en eksponering, og hvor forhøjelsen maksimalt udgør 25 pct. af beløbet bevilget af bestyrelsen, er undtaget fra 2 pct.-grænsen.

Hvis en grænse på 2 pct. medfører, at bestyrelsen ikke får et betryggende indblik i eksponeringernes samlede kreditkvalitet, skal bestyrelsen fastsætte en lavere grænse.

Grænsen kan i større virksomheder, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden til kapitaldækningsformål, sættes højere, hvis bestyrelsen får en rapportering om udviklingen i virksomhedens kreditrisici, som overstiger minimumskravene i nr. 38-43. For øvrige virksomheder kan grænsen ligeledes sættes højere, i det omfang eksponeringer over 2 pct. af virksomhedens kapitalgrundlag er ukomplicerede, som for eksempel privatkundeeksponeringer, eller hvor en grænse på 2 pct. vil medføre, at bestyrelsen skal bevilge uforholdsmæssigt mange eksponeringer. De virksomheder, der har en grænse over 2 pct., skal være særligt opmærksomme på, at rapporteringen på områderne nævnt i nr. 38-43 sammen med de eksponeringer, som bestyrelsen skal bevilge, rapporteringen fra den risikoansvarlige til bestyrelsen samt øvrige oplysninger om kreditrisici til bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsen har et betryggende grundlag for at træffe de beslutninger, som fremgår af nr. 43. Dette omfatter beslutninger om forretningsmodellen, kreditpolitikken og retningslinjerne til direktionen samt direktionens opgavevaretagelse på kreditområdet.

7) Retningslinjerne til direktionen skal indeholde bestemmelser om:

a)

Størrelsen af de eksponeringer, som direktionen kan bevilge uden bestyrelsens deltagelse.

b)

Hvordan eksponeringen opgøres i henhold til retningslinjernes grænser.

c)

Direktionens beføjelser til at bevilge eksponeringer i presserende tilfælde (hastesager som efterfølgende forelægges bestyrelsen til efterretning).

d)

Beføjelser til at bevilge kreditlempelser, herunder akkord/moratorium, nedsat rente og omlægning af betalinger, samt til at frigive sikkerheder, fastsætte nedskrivninger på udlån, hensættelser på finansielle garantier, lånetilsagn og tabsafskrivninger (regnskabsmæssigt ophør med indregning).

e)

Grænsen for eksponeringer, som direktionen kan bevilge, men som efterfølgende forelægges bestyrelsen til orientering.

Årlig gennemgang af de væsentligste eksponeringer

8) Bestyrelsen skal i forbindelse med den årlige gennemgang af større aktiver og passiver, jf. § 6, stk. 3, nr. 3, gennemgå virksomhedens væsentligste eksponeringer. Bestyrelsen skal ved gennemgangen blandt andet vurdere risikoen og den lagte strategi for den enkelte eksponering, herunder tage stilling til behovet for opfølgning. Ved gennemgangen skal bestyrelsen tillige vurdere, om foretagne nedskrivninger m.v. er tilstrækkelige.

Direktionens ansvar ved ændringer i kreditpolitikken

9) Direktionen skal sikre, at der ved bestyrelsens beslutning om ændringer i kreditpolitikken, jf. nr. 1-5, sker en betryggende indførelse heraf i virksomhedens organisation, herunder i virksomhedens forretningsgange, risikostyring, interne kontroller og rapportering.

Funktionsadskillelse på kreditområdet

10) På kreditområdet skal der, jf. § 11, som hovedregel være etableret funktionsadskillelse mellem på den ene side en person, grupper af personer og organisatoriske enheder med ansvar for bevilling og etablering af kreditfaciliteter og på den anden side en person, grupper af personer og organisatoriske enheder med ansvar for kontrol og rapportering. Hvis virksomheden er et SIFI eller G-SIFI, skal opgørelse af og beslutning om nedskrivninger og hensættelser også som udgangspunkt foretages af en person, grupper af personer eller organisatoriske enheder, der ikke har medvirket ved bevilling af kreditfaciliteten. Der er ikke krav om funktionsadskillelse på direktionsniveau.

11) Det primære ansvar for kreditrisikoen på en eksponering skal være placeret hos en person eller en organisatorisk enhed igennem hele eksponeringens løbetid.

12) Hvis der, jf. § 11, stk. 3, ikke opretholdes funktionsadskillelse på kreditområdet, skal virksomhedens kompenserende foranstaltninger omfatte uafhængige kontroller udført af en person, gruppe af personer eller organisatorisk enhed udenfor kreditområdet.

13) Virksomheden skal sikre, at kvaliteten af uafhængige kontroller som kompenserende foranstaltning er betryggende. Det indebærer for eksempel, at de uafhængige kontroller skal udføres af personer med indgående erfaring på kreditområdet.

14) Uafhængige kontroller af kreditområdet kan være stikprøvebaseret, hvis virksomheden kan godtgøre, at stikprøverne er repræsentative og tilvejebringer en høj grad af sikkerhed for, at opgavevaretagelsen er betryggende givet den valgte organisering af området.

15) En virksomhed, hvor det henset til virksomhedens begrænsede størrelse ikke er muligt at etablere fyldestgørende uafhængige kontroller i virksomhedens organisation, kan etablere andre kompenserende foranstaltninger, hvis den kan godtgøre, at opgavevaretagelsen er betryggende. Det kan for eksempel omfatte en øget involvering af virksomhedens bestyrelse.

Forretningsgange på kreditområdet

Forretningsgange for bevilling af eksponeringer

16) Et pengeinstitut skal have forretningsgange, som fastlægger principper for bevilling af eksponeringer i overensstemmelse med dets kreditpolitik, dets ønskede risikoprofil og relevant regulering. Forretningsgangene skal sikre, at pengeinstituttet har en passende viden om risiciene, herunder kundernes økonomiske forhold og de stillede sikkerheder. Forretningsgangene skal desuden sikre, at kreditbeslutninger i tilstrækkeligt omfang baseres på robustheden af kundens fremtidige indtjening og likviditet og ikke i for høj grad baseres på stillede sikkerheder, medmindre tilbagebetalingen af lånet ifølge låneaftalen er baseret på salg af sikkerheder. Forretningsgangene skal dog samtidig sikre, at risikoen i relevant omfang nedbringes ved, at pengeinstituttet tager sikkerheder, bl.a. i form af pant samt kautioner fra hovedaktionærer.

a)

Et betryggende beslutningsgrundlag ved bevillinger vil almindeligvis som minimum indeholde følgende elementer:

i.

Vurdering af robustheden af kundens fremtidige indtjening og likviditet samt kundens evne og vilje til at overholde indgåede forpligtelser, herunder ved en eventuel forværring af kundens økonomiske forhold.

ii.

For privatkunder oplysninger om bl.a. kundens reelle formue, gældsfaktor og rådighedsbeløb under forudsætning af traditionel fast forrentet finansiering med afvikling.

iii.

For privatkunder, der køber fast ejendom, oplysninger om kundens økonomi efter købet.

iv.

For erhvervskunder oplysninger om bl.a. kundens forretningsmodel, strategi, kompetencer inden for forretningsområdet, risikovillighed, afhængighed af nøglepersoner, kunder, leverandører m.v., nuværende og skønnede fremtidige indtjenings- og likviditetsforhold samt de reelle kapitalforhold og relevante koncernsammenhænge.

v.

Beskrivelse og vurdering af stillede sikkerheder.

vi.

Oplysninger om, hvordan eksponeringen skal tilbagebetales og forrentes.

vii.

Analyse af kundens muligheder for at overholde en hurtigere tilbagebetaling.

viii.

Analyse af kundens følsomhed over for rentestigninger, hvis kunden i væsentligt omfang har eller ønsker variabel rente.

ix.

Analyse af kundens følsomhed over for ændrede valutakurser, hvis kunden i væsentligt omfang har eller ønsker lån optaget i fremmed valuta.

x.

Analyse af kundens eventuelle risici, der udspringer af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

xi.

Andre oplysninger, der er relevante for pengeinstituttets vurdering af eksponeringens risiko og afvikling.

xii.

Pengeinstituttets samlede vurdering samt stillingtagen til, om den forventede indtjening står i et forsvarligt forhold til den risiko, pengeinstituttet påtager sig ved bevillingen.

b)

I de situationer, hvor det er relevant, vil et beslutningsgrundlag almindeligvis også som minimum indeholde:

i.

En samlet risikovurdering af ejendomsprojekter og øvrige projekter, for eksempel risikoen ved ledelse, styring, adgang til kompetente rådgivere og entreprenører, indhentelse af relevante tilladelser, finansiering, udførelse, færdiggørelse, udlejning og salg.

ii.

For ejendomsprojekter og øvrige projekter kravene til udlejning eller salg, inden lånet udbetales.

iii.

For ejendomsprojekter og øvrige projekter en vurdering af, om kunden stiller med tilstrækkelig egenfinansiering, inden lånet udbetales.

iv.

Oplysninger om relevante kautionisters nuværende og skønnede fremtidige indtjenings- og likviditetsforhold samt de reelle kapitalforhold.

v.

Krav om yderligere risikoreducerende foranstaltninger, herunder garantier, pantsætningserklæringer, transporter og andre vilkår og betingelser under hensyntagen til den samlede risikovurdering.

c)

Der skal foreligge dokumentation af enhver bevilling af kreditfaciliteter i form af et beslutningsgrundlag, jf. litra a og b.

17) Pengeinstitutters forretningsgange for bevilling af eksponeringer vil desuden almindeligvis indeholde principper for:

a)

I hvilke tilfælde pengeinstituttet stiller krav om sikkerhedsstillelse, herunder de typer af sikkerhedsstillelser, som pengeinstituttet kræver, for eksempel krav om pantsikkerhed ved finansiering af aktiver og kaution af hovedaktionærer.

b)

Hvordan sikkerheder skal værdiansættes forsigtigt i lyset af de gældende markedsforhold, herunder principper for:

i.

Valg af værdiansættelsesmetode i form af interne eller eksterne vurderingseksperter eller af statistiske modeller, indeksregulering eller anden standardiseret metode. Ved valg af metode skal pengeinstituttet tage hensyn til særlige egenskaber og kompleksitet ved forskellige typer af sikkerheder.

ii.

Udpegning af interne og eksterne vurderingseksperter. Principperne skal sikre tilstrækkelig ekspertise og imødegå mulige interessekonflikter i forhold til udfaldet af værdiansættelsen eller af kreditbevillingen.

iii.

Inddragelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, som må antages at påvirke værdien af sikkerheden.

c)

I hvilket omfang anvendelsen af rating eller kreditscoring kan reducere kravene til det øvrige beslutningsgrundlag i de tilfælde, hvor pengeinstituttet anvender ratings eller kreditscoremodeller i forbindelse med kreditvurderingen af kunden.

d)

Hvordan eksponeringerne opgøres, herunder konsolidering af eksponeringer med indbyrdes forbundne kunder, jf. nr. 3, litra b, samt opgørelse af eksponeringer i form af markeds- og modpartsrisici.

e)

I hvilket omfang der fra kunden eller fra andre tilgængelige kilder skal indhentes bekræftelse af oplysninger, som indgår i bevillingsgrundlaget.

f)

Hvordan dokumentation af kreditbeslutningen og udformning af aftalegrundlaget sikres, så de i videst muligt omfang imødegår potentielle misforståelser og fejlfortolkninger internt i pengeinstituttet og i forhold til kunden eller andre relevante parter.

g)

Håndtering af afvigelser og undtagelser fra kreditpolitikkens hovedregler og grænser i overensstemmelse med nr. 3, litra h.

18) Et realkreditinstitut skal have forretningsgange, som fastlægger principper for bevilling af eksponeringer i overensstemmelse med dets kreditpolitik, dets ønskede risikoprofil samt relevant regulering. Forretningsgangene skal sikre, at virksomheden har en passende viden om risiciene ved eksponeringerne, herunder kundernes økonomiske forhold og de stillede sikkerheder. Forretningsgangene skal desuden sikre, at kreditbeslutninger i tilstrækkeligt omfang baseres på robustheden af kundens fremtidige indtjening og likviditet og ikke i for høj grad baseres på stillede sikkerheder, medmindre tilbagebetalingen af lånet ifølge låneaftalen er baseret på salg af sikkerheder.

a)

Et betryggende beslutningsgrundlag ved bevillinger vil almindeligvis som minimum indeholde følgende:

i.

Vurdering af robustheden af kundens fremtidige indtjening og likviditet samt kundens evne og vilje til at overholde indgåede forpligtelser, herunder ved en forværring af kundens økonomiske forhold.

ii.

For privatkunder oplysninger om bl.a. kundens reelle formue, gældsfaktor samt rådighedsbeløb under forudsætning af traditionel fast forrentet finansiering med afvikling.

iii.

For privatkunder, der køber fast ejendom, oplysninger om kundens økonomi efter købet.

iv.

For erhvervskunder oplysninger om bl.a. kundens forretningsmodel, strategi, kompetencer inden for forretningsområdet, risikovillighed, afhængighed af nøglepersoner, kunder, leverandører m.v., nuværende og skønnede fremtidige indtjenings- og likviditetsforhold samt de reelle kapitalforhold og relevante koncernsammenhænge.

v.

Beskrivelse og vurdering af stillede sikkerheder.

vi.

Analyse af kundens eventuelle risici, der udspringer af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

vii.

Værdiansættelse af den faste ejendom i overensstemmelse med lovregler herom.

viii.

Analyse af kundens følsomhed over for rentestigninger, hvis kunden i væsentligt omfang har eller ønsker variabel rente.

ix.

Analyse af kundens følsomhed over for ændrede valutakurser, hvis kunden i væsentligt omfang har eller ønsker lån optaget i fremmed valuta.

x.

Beskrivelse af anvendelse af rating og kreditscoring, hvor dette er relevant.

xi.

Hvordan eksponeringerne opgøres, herunder konsolidering af eksponeringer med indbyrdes forbundne kunder, jf. nr. 3, litra b.

xii.

I hvilke tilfælde virksomheden stiller krav om yderligere sikkerhedsstillelse, herunder kaution af hovedaktionær.

xiii.

I hvilket omfang der fra kunden eller fra andre tilgængelige kilder skal indhentes bekræftelse af oplysninger, som indgår i bevillingsgrundlaget.

xiv.

Hvordan dokumentation af kreditbeslutningen og udformning af aftalegrundlaget sikres, så de i videst muligt omfang imødegår potentielle misforståelser og fejlfortolkninger internt i virksomheden og i forhold til kunden eller andre relevante parter.

xv.

Håndtering af afvigelser og undtagelser fra kreditpolitikkens hovedregler og grænser i overensstemmelse med nr. 3, litra h.

b)

Der skal foreligge dokumentation ved enhver bevilling af kreditfaciliteter i form af et beslutningsgrundlag, jf. litra a.

19) I det omfang det er relevant for virksomheden, vil forretningsgangene for bevilling af eksponeringer også almindeligvis indeholde principper for:

a)

Byggelånsfinansiering, herunder krav til et kvalificeret byggetilsyn, og hvordan betalinger af byggerater skal ske i takt med byggeriets færdiggørelse.

b)

Finansiering af kapitalfonde m.v., herunder afgrænsning af hvilke typer af transaktioner virksomheden ønsker at deltage i, krav til kundens kreditværdighed, krav til sikkerhedsstillelse og andre vilkår.

c)

Hvordan stop-loss klausuler fastsættes ved bevilling af eksponeringer, der indeholder sikkerhedsstillelse i værdipapirer eller positioner i afledte finansielle instrumenter.

d)

Hvordan der tages højde for kreditrisikoen ved lån i fremmed valuta.

e)

Miljømæssig bæredygtig finansiering, herunder kriterier for klassificering som bæredygtig, og hvordan det sikres, at låneformålet opfylder kriterierne, og at kunden har evnen og viljen til løbende at overholde dem.

20) En virksomhed kan som udgangspunkt kun finansiere ejendomme, hvor kundens hensigt med ejendommen hovedsageligt er udlejning til koncerneksterne parter, hvis ejendommen genererer positiv likviditet. Der skal her forudsættes traditionel fast forrentning og afvikling.

a)

Virksomheden kan dog i særlige tilfælde finansiere ejendomme uden positiv likviditet, hvis virksomheden kan godtgøre, at det er kreditmæssigt forsvarligt. I disse tilfælde, herunder ved finansiering af udvikling og opførelse af denne type ejendomme, skal forretningsgangene indeholde principper for, hvilke kompenserende krav eller foranstaltninger der skal foreligge for at sikre, at finansieringen er kreditmæssig forsvarlig. De kompenserende krav eller foranstaltninger vil almindeligvis som minimum indeholde krav om, at

i.

kunden er velindtjenende med en god likviditet og soliditet,

ii.

virksomheden vurderer, at kunden har erfaring og kompetencer indenfor det pågældende område,

iii.

kunden stiller med en passende egenfinansiering, og

iv.

der foreligger sandsynliggørelse af, at likviditeten i ejendommen indenfor maksimalt 3 år bliver positiv, eller at ejendommen bliver solgt med fuld indfrielse af virksomhedens finansiering.

Punkt iv vil dog i en række tilfælde ikke gælde for finansiering af grundstykker. Virksomhedens samlede risiko ved finansiering af grundstykker skal være betryggende.

b)

Virksomhedens vurdering af ejendommens evne til at generere likviditet vil typisk omfatte en vurdering af robustheden af ejendommens pengestrømme med følgende elementer under hensyntagen til ejendommens type, størrelse og beliggenhed samt lånets løbetid:

i.

Sammensætningen af lejerne og lejevilkår samt lejernes betalingsadfærd.

ii.

Mulighederne for genudlejning og effekten på pengestrømmene ved eventuel genudlejning på ændrede vilkår.

iii.

Behovet for vedligeholdelse og renovering af ejendommen.

Forretningsgange for løbende overvågning af eksponeringer og kreditrisici i øvrigt

21) Et pengeinstitut skal have forretningsgange, som fastlægger principper for den løbende overvågning af eksponeringer og kreditrisici i øvrigt. Forretningsgangene skal sikre, at pengeinstituttet på kunde- og porteføljeniveau har et opdateret overblik over udviklingen i pengeinstituttets påtagne kreditrisici. Pengeinstituttet vil dermed have et betryggende grundlag for at træffe beslutninger, som skal reducere kreditrisikoen.

a)

En betryggende overvågning af pengeinstituttets kreditrisici vil almindeligvis som minimum omfatte følgende elementer:

i.

Korrekt løbende klassifikation ud fra den skønnede kreditrisiko, jf. nr. 25, herunder en test én gang om året af, om pengeinstituttet er i stand til at risikoklassificere kunderne korrekt.

ii.

Identifikation, overvågning og håndtering af nødlidende eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelse samt øvrige eksponeringer med højere risiko end ønsket, og at der fastlægges handlingsplaner for det videre forløb for disse eksponeringer.

iii.

Opfølgning på pengeinstituttet koncentrationer af risici, herunder koncentrationer indenfor specifikke brancher, koncentrationer indenfor specifikke typer af sikkerheder og koncentrationer i form af store eksponeringer, der for eksempel overstiger 2 eller 5 pct. af pengeinstituttets kapitalgrundlag.

iv.

Løbende overvågning af grænserne for renterisici fastsat af pengeinstituttet, jf. nr. 2, litra h.

v.

Løbende overvågning af at indtjeningen på portefølje-, delportefølje- og enkelteksponeringsniveau står i forsvarligt forhold til den risiko, som pengeinstituttet er udsat for.

vi.

Løbende overvågning af relevante kvantitative og kvalitative indikatorer på forhøjet kreditrisiko på portefølje-, delportefølje- og enkelteksponeringsniveau.

b)

En betryggende overvågning af pengeinstituttets enkelte eksponeringer vil almindeligvis som minimum omfatte følgende elementer:

i.

En forsvarlig overtræksadministration, der sikrer, at pengeinstituttet hurtigst muligt får identificeret og håndteret de kunder, hvor overtrækket eller restancen skyldes en forværring af kundens økonomi.

ii.

Både retningslinjer for en daglig behandling af overtræk og restancer og retningslinjer for en periodevis behandling af større eller gentagne overtræk og restancer, hvor gentagne overtræk og restancer som udgangspunkt er en indikation for kreditforringelse, jf. nr. 37 i bilag 10 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

iii.

Gennemgang af regnskabsmateriale, årsopgørelser og budgetter m.v. fra kunder og kautionister m.fl., herunder en vurdering af om interne eller eksterne forhold væsentligt har ændret evnen til at servicere gælden igennem hele restløbetiden.

iv.

Løbende fyldestgørende, opdateret og forsigtig værdiansættelse af sikkerheder.

v.

Løbende opfølgning på at vilkår og betingelser for kreditgivningen er overholdt, og at kreditrisikoen er i overensstemmelse med pengeinstituttets kreditpolitik.

vi.

Identifikation af andre forhold, som kan have væsentlig betydning for kundens evne til at servicere gælden, herunder ledelsesmæssige, markedsmæssige, konkurrencemæssige og teknologiske forhold.

vii.

Løbende overvågning af likviditeten i udlejningsejendomme, jf. nr. 20, og risikoen for forværret likviditet, særligt hvor en væsentlig del af finansieringen er med variabel rente eller afdragsfrihed.

c)

Overvågning af eksponeringer med højere risiko end ønsket kræver pengeinstituttets særlige bevågenhed og vil almindeligvis som minimum omfatte følgende elementer:

i.

En handlingsplan, der konkretiserer pengeinstituttets fremadrettede tiltag over for kunden, med henblik på tabsminimering eller reduktion af pengeinstituttets risiko på kunden. En handlingsplan tager udgangspunkt i, om pengeinstituttet ønsker at fastholde eller afvikle eksponeringen med kunden. Typisk vil handlingsplanen indeholde en stillingtagen til anvendelse af kreditlempelser, realisering af sikkerheder, etablering af nye sikkerheder, udvidelse eller opsigelse af kundens eksponering, løbende opfølgning af kundens drift, mødefrekvens m.v.

ii.

Retningslinjer for, hvornår pengeinstituttet skal indhente opdateret og revideret materiale om kundens økonomiske forhold samt hyppigheden af denne rapportering.

iii.

En stillingtagen til kundens reelle kapitalforhold. Vurderingen omfatter både de aktiver, som pengeinstituttet har pant i, og andre aktiver, hvis disse har væsentlig betydning for kundens kapitalforhold.

iv.

Retningslinjer for anvendelse og registrering af og opfølgning på kreditlempelser samt retningslinjer for vurdering af, hvorvidt anvendelsen af kreditlempelser vil føre til, at eksponeringen skal klassificeres som nødlidende. Anvendelsen af kreditlempelser skal så vidt muligt tilstræbe en varig løsning af kundens økonomiske vanskeligheder ved at kombinere kortvarige og længerevarende kreditlempelser. Ved en kundes åbenlyst forbigående økonomiske vanskeligheder, eller hvor det midlertidigt ikke er muligt at etablere en varig løsning, bør virksomheden overveje at anvende kreditlempelser med en tidshorisont på højst to år, forudsat at kunden forud for hændelsen har demonstreret evne og vilje til at overholde sine forpligtelser og til at samarbejde med pengeinstituttet.

v.

Retningslinjer for ophør af eksponeringers klassifikation som nødlidende og for ophør af kreditlempelser.

vi.

Overvågning af, at anvendte kreditlempelser medfører de ønskede forbedringer, og at der ikke anvendes gentagne kreditlempelser på den samme eksponering.

d)

Det skal fremgå, hvordan den årlige gennemgang af eksponeringer, som ikke er omfattet af bestyrelsens gennemgang, jf. § 6, stk. 3, nr. 3, skal foregå, herunder hvilke eksponeringer der skal gennemgås, på hvilke niveauer i organisationen gennemgangen skal foregå, og hvordan rapportering af resultatet heraf skal ske.

e)

I de situationer, hvor det er relevant, vil overvågningen af pengeinstituttets eksponeringer almindeligvis videre omfatte:

i.

Overvågning af byggelånsfinansiering, herunder ved et kvalificeret byggetilsyn og ved betalinger af byggerater i takt med byggeriets færdiggørelse.

ii.

Overvågning af enhver form for projekter, herunder af risikoen ved ledelse, styring, adgang til kompetente rådgivere og entreprenører, indhentelse af relevante tilladelser, finansiering, udførelse, færdiggørelse, udlejning og salg.

iii.

Den løbende værdiansættelse af belånte pantebreve, herunder reguleringer for misligholdte pantebreve, overvågning af den fastsatte belåningsprocent, som er gældende for eksponeringen, samt pantebrevenes spredning, prioritetsstilling, udformning, øvrige indhold, omsættelighed og om den løbende administration af de belånte pantebreve.

iv.

Overvågning af kunders positioner i værdipapirer, afledte finansielle instrumenter og lån i fremmed valuta, herunder overholdelse af stop-loss klausuler.

f)

Forretningsgangene skal indeholde krav til hyppigheden for udførelsen af pengeinstituttets overvågning.

22) Et pengeinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, skal tillige have forretningsgange om løbende overvågning af LTV og om beregning og stillelse af supplerende sikkerhed i overensstemmelse med lovgivningen.

23) Et realkreditinstitut skal have forretningsgange, der fastlægger principper for den løbende overvågning. En betryggende overvågning af realkreditinstituttets eksponeringer vil almindeligvis indeholde følgende elementer:

a)

Behandling af restancer.

b)

Hvordan der skal ske opfølgning på enkelteksponeringer, herunder gennemgang af regnskabsmateriale, årsopgørelser og budgetter m.v. fra kunder og kautionister m.fl.

c)

Løbende overvågning af LTV.

d)

Løbende overvågning af værdien af pantsatte ejendomme i overensstemmelse med artikel 208, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, herunder principper for:

i.

Hyppigheden af overvågning af værdierne under hensyntagen til typen af ejendomme, ejendommens stand, dens værdi, kreditkvaliteten af lånet, belåningsgraden og udviklingen i markedsforholdene. Sikkerheder i boligejendomme skal overvåges mindst hvert tredje år, og sikkerheder i erhvervsejendomme skal overvåges mindst én gang om året.

ii.

Metoder til overvågning. Valg af metode skal være afpasset typen af ejendom og ejendommens værdi. Metoderne skal omfatte en passende validering af estimerede værdier.

iii.

Forhold der skal udløse en revurdering af sikkerheder på grundlag af overvågningen eller andre omstændigheder.

e)

Realkreditinstituttets anvendelse af statistiske modeller, indeksregulering eller anden standardiseret metode til værdiansættelse og overvågning af værdien af sikkerheder. Principperne skal omfatte tilstrækkelig overvågning og styring af modelrisiko og modelusikkerhed.

f)

Løbende overvågning af grænserne for renterisici fastsat af realkreditinstituttet, jf. nr. 2, litra h.

g)

Beregning og stillelse af supplerende sikkerhed i overensstemmelse med lovgivningen.

h)

Korrekt løbende klassifikation ud fra den skønnede kreditrisiko, jf. nr. 25, herunder en test én gang om året af, om realkreditinstituttet er i stand til at risikoklassificere kunderne korrekt.

i)

Identifikation, overvågning og håndtering af nødlidende eksponeringer, eksponeringer med kreditlempelser samt øvrige eksponeringer med højere risiko end ønsket, og at der fastlægges handlingsplaner for det videre forløb for disse eksponeringer. Uanset realkreditinstituttets generelle valg af metode skal værdiansættelse af sikkerheder for nødlidende eksponeringer over 2 mio. kr. foretages af en intern eller ekstern vurderingsekspert mindst hvert tredje år for boligejendomme og mindst én gang om året for erhvervsejendomme.

j)

Retningslinjer for anvendelse og registrering af og opfølgning på kreditlempelser samt retningslinjer for vurdering af, hvorvidt anvendelsen af kreditlempelser vil føre til, at eksponeringen skal klassificeres som nødlidende. Anvendelsen af kreditlempelser skal så vidt muligt tilstræbe en varig løsning af kundens økonomiske vanskeligheder ved at kombinere kortvarige og længerevarende kreditlempelser. Ved en kundes åbenlyst forbigående økonomiske vanskeligheder, eller hvor det midlertidigt ikke er muligt at etablere en varig løsning, bør realkreditinstituttet overveje at anvende kreditlempelser med en tidshorisont på højst to år, forudsat at kunden forud for hændelsen har demonstreret evne og vilje til at overholde sine forpligtelser og til at samarbejde med realkreditinstituttet.

k)

Retningslinjer for ophør af eksponeringers klassifikation som nødlidende og for ophør af kreditlempelser.

l)

Overvågning af, at anvendte kreditlempelser medfører de ønskede forbedringer, og at der ikke anvendes gentagne kreditlempelser på den samme eksponering.

m)

Opfølgning på realkreditinstituttets koncentrationer af risici, herunder koncentrationer indenfor specifikke brancher, koncentrationer indenfor specifikke typer af finansierede ejendomme og koncentrationer i form af store eksponeringer, der for eksempel overstiger 2 eller 5 pct. af realkreditinstituttets kapitalgrundlag.

n)

Løbende opfølgning på at vilkår og betingelser for kreditgivningen er overholdt, og at kreditrisikoen er i overensstemmelse med realkreditinstituttets kreditpolitik.

o)

Løbende overvågning af likviditeten i udlejningsejendomme, jf. nr. 20, og risikoen for forværret likviditet, særligt hvor en væsentlig del af finansieringen er med variabel rente eller afdragsfrihed.

24) Virksomhedens forretningsgange for overvågning af kreditrisiko på portefølje-, delportefølje- og enkelteksponeringsniveau skal sikre, at en negativ udvikling eller en negativ afvigelse i forhold til virksomhedens ønskede risikoprofil uden unødig forsinkelse bliver rapporteret som minimum til det niveau i organisationen, som har ansvaret for at vurdere udviklingen og træffe beslutning om passende foranstaltninger.

Forretningsgange for risikoklassifikation af kunderne

25) En virksomhed skal have forretningsgange, som fastlægger principper for risikoklassifikation af virksomhedens kunder ved anvendelse af modeller eller på anden måde for porteføljer. Forretningsgangene skal sikre, at virksomheden risikoklassificerer sine kunder korrekt, hvilket medvirker til, at virksomheden har et overblik over de kreditrisici, der er forbundet med dens kunder.

For porteføljer, der ikke er omfattet af en IRB-tilladelse fra Finanstilsynet, vil forretningsgange for risikoklassifikation af virksomhedens kunder almindeligvis som minimum indeholde følgende elementer:

a)

For de virksomheder, der ikke anvender modeller til klassifikation af kunderne: Angivelse af de karakteristika, der kendetegner kunder med forskellig type bonitet. Dette omfatter som minimum en klassifikation svarende til Finanstilsynets karaktersystem.

b)

For de virksomheder, der anvender modeller til klassifikation af kunderne: Præcise beskrivelser af såvel model som vedtagne regelsæt, herunder hvilken skala der beskriver kundernes klassifikation.

c)

Retningslinjer, der sikrer, at virksomhedens klassifikation af kunderne ikke giver et for positivt billede af risikoen.

d)

Retningslinjer, der sikrer, at virksomhedens løbende kontrol og regelmæssige tests af klassifikationen er grundige og veldokumenterede.

Særligt om forretningsgange i forbindelse med belåning af fast ejendom

26) Et pengeinstitut, som belåner fast ejendom, herunder ejendomsprojekter og pantebreve, skal have forretningsgange herfor. Forretningsgangene skal tage højde for de reduktioner i værdierne, som kan forekomme. Dette kan ske ved fradrag (haircuts), som afspejler mulige fremtidige fald i værdierne. Herunder skal der tages højde for erfaringerne med forskelle i prisfald på forskellige typer ejendomme, bl.a. som følge af forskelle i robustheden af den likviditet, som ejendommene skaber. Forretningsgangene skal fastlægge principper for:

a)

Værdiansættelse af pant i fast ejendom. For pant i fast ejendom, som ikke er omfattet af bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, skal principperne tilstræbe en forsigtig værdiansættelse.

b)

Hvordan værdiansættelsen af pant i fast ejendom opgøres, og hvilke aktuelle oplysninger der som minimum skal være til stede i virksomheden og indgå i vurderingen, herunder angående:

i.

Ejendommens adresse, postnummer samt ejendomskategori, herunder en kort beskrivelse af ejendommen (evt. BBR meddelelse).

ii.

Bygningsarealer (fordeling på bolig, kontor, lager, butik m.v.).

iii.

Ejendommens stand og beliggenhed. Ved bevilling af nye lån skal værdiansættelsen være baseret på en indvendig og udvendig besigtigelse af ejendommen. Ved bevillinger af nye lån, som ikke er omfattet af bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, kan forretningsgangene kan dog tillade, at boligejendomme i områder, hvor ejendomsmarkedet er veldefineret og gennemskueligt, kan værdiansættes af en vurderingsekspert med udgangspunkt i en statistisk model, indeksregulering eller anden standardiseret metode og uden besigtigelse af ejendommen. Ved bevillinger af nye lån, som ikke er omfattet af bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, og hvor pantets værdi ikke er væsentlig for bevillingen, kan forretningsgangene også tillade, at indvendig og udvendig besigtigelse undlades. Værdiansættelsen skal indeholde passende fradrag for usikkerheden som følge af den manglende besigtigelse.

iv.

Den løbende drift på udlejningsejendomme, herunder bruttoleje, nettoleje, afkastkrav, risikoen for lejenedsættelser, risikoen for yderligere tomgang samt aktuelle og forventede fremtidige driftsomkostninger.

v.

Omkostninger til nødvendige investeringer.

vi.

Seneste købsdato og handelspris.

vii.

Realiserede salgspriser for sammenlignelige ejendomme.

viii.

Aktuel og reel handelspris svarende til den pris, som ejendommen skønnes at kunne sælges til ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig, villig køber på normale handelsvilkår.

ix.

Skønnede salgsomkostninger.

x.

Foranstående prioriteter i form af aktuel restgæld og lånevilkår.

c)

Pengeinstituttets vurdering af risikoen for mulige fremtidige fald i ejendommens værdi, bl.a. i lyset af robustheden af den likviditet, som ejendommen skaber.

d)

Hvilke typer af omkostninger der skal fradrages ved realisation af sikkerheder i fast ejendom.

e)

Løbende overvågning af værdien af pantsatte ejendomme i overensstemmelse med artikel 208, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, herunder principper for:

i.

Hyppigheden af overvågning af værdierne under hensyntagen til typen af ejendomme, ejendommens stand, dens værdi, kreditkvaliteten af lånet, belåningsgraden og udviklingen i markedsforholdene. Værdien af sikkerheder i boligejendomme skal overvåges mindst hvert tredje år, og værdien af sikkerheder i erhvervsejendomme skal overvåges mindst én gang om året.

ii.

Metoder til overvågning. Valg af metode skal være afpasset typen af ejendom og ejendommens værdi. Metoderne skal omfatte en passende validering af estimerede værdier.

iii.

Hvad der skal udløse en revurdering af sikkerheder på grundlag af overvågningen eller andre omstændigheder.

f)

Pengeinstituttets anvendelse af statistiske modeller, indeksregulering eller anden standardiseret metode til værdiansættelse og overvågning af værdien af sikkerheder. Principperne skal omfatte tilstrækkelig overvågning og styring af modelrisiko og modelusikkerhed. I tillæg til kravene i artikel 208, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber skal værdiansættelsen for nødlidende eksponeringer over 2 mio. kr. foretages af en intern eller ekstern vurderingsekspert mindst hvert tredje år for boligejendomme og mindst én gang om året for erhvervsejendomme.

g)

Løbende overvågning af belåningsprocenten ved belåning af pantebreve i fast ejendom, krav til pantebrevenes spredning, prioritetsstilling, udformning, øvrige indhold og omsættelighed samt bestemmelser om en betryggende løbende administration af de belånte pantebreve.

Krav til håndtering af et særligt stort omfang af nødlidende eksponeringer

27) Senest når en virksomheds andel af nødlidende udlån udgør 5 pct. af de samlede udlån (opgjort som regnskabsmæssige bruttoværdier), skal den vedtage og gennemføre en strategi med en tidsplan for nedbringelse af nødlidende eksponeringer. Kravet gælder ved opgørelse af andelen på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau og anvendes på de enheder, hvor andelen af nødlidende udlån udgør 5 pct. eller mere, eller hvis virksomheden bliver pålagt krav herom fra Finanstilsynet. Gennemførelsen af strategien skal tage hensyn til relevante regler for forbrugerbeskyttelse. Ved fastlæggelse af strategien skal virksomheden forholde sig til følgende elementer:

a)

Årsager til omfanget af nødlidende eksponeringer.

b)

Inddeling af nødlidende eksponeringer i homogene grupper, som kan fremme målrettede indsatser.

c)

Erfaringer med hidtil anvendte foranstaltninger, herunder kreditlempelser, og effektiviteten af dem.

d)

De ressourcer, kompetencer, systemer, procedurer, m.v., som er nødvendige for at gennemføre strategien, herunder til

i.

tidlig identifikation af nødlidende eksponeringer,

ii.

anvendelse af og opfølgning på kreditlempelser,

iii.

værdiansættelse af sikkerheder,

iv.

inddrivelse, retslige procedurer og tvangsrealisationer,

v.

håndtering af aktiver, som virksomheden har overtaget som led i inddrivelsen,

vi.

opgørelse af nedskrivninger og tabsafskrivninger og

vii.

overvågning og rapportering.

e)

De økonomiske, markedsmæssige, retslige og andre vilkår, som er af væsentlig betydning for at fastlægge mål for strategien og for at gennemføre den.

f)

Behovet for opdeling af strategiens mål og indsatser på kort sigt (1 år), mellemlang sigt (1-3 år) og i relevant omfang også på lang sigt (over 3 år).

g)

De regnskabsmæssige, kapitalmæssige og likviditetsmæssige konsekvenser af strategiens gennemførelse.

28) Strategien, inklusive dens mål og plan for gennemførelse, skal godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen skal revurdere strategien mindst én gang om året på grundlag af en rapport om fremdriften i nedbringelse af omfanget af nødlidende eksponeringer i forhold til de fastsatte mål.

29) Hvis virksomheden konstaterer, at gennemførelse af strategien ikke vil medføre den ønskede nedbringelse af nødlidende eksponeringer indenfor den planlagte tidshorisont, skal dette i fornødent omfang afspejles i den anvendte praksis for opgørelse af nedskrivninger og tabsafskrivninger.

30) Strategien og dens gennemførelse skal i relevant omfang indarbejdes i virksomhedens generelle ledelse, styring, kontroller, overvågning og rapportering, så strategiens konsekvenser inddrages i relevante sammenhænge, og der sikres fornøden fokus på dens gennemførelse.

31) Under hensyntagen til nr. 30 samt til virksomhedens størrelse og kompleksitet skal virksomheden overveje etablering af særlige enheder eller andre organisatoriske tiltag, som kan fremme strategiens gennemførelse. Virksomhedens eventuelle tiltag skal ske under hensyntagen til bestemmelser om kontroller, imødegåelse af potentielle interessekonflikter og sikring af funktionsadskillelse.

Risikostyring på kreditområdet

Risikoansvarlig og risikostyringsfunktion

32) Den risikoansvarlige skal udover de generelle krav i bilag 7 overvåge, at der i virksomheden sker en forsvarlig styring af kreditrisiciene, herunder overvåge, at:

a)

Bevilling af eksponeringer foregår på betryggende vis i overensstemmelse med kreditpolitikken.

b)

Der løbende sker en vurdering af, om der i virksomheden er tilstrækkelige ressourcer, viden og it-systemer m.v. til en betryggende opfølgning på og håndtering af virksomhedens kreditrisici.

c)

Der sker en rettidig identifikation af nødlidende eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser samt øvrige eksponeringer med en højere risiko end ønsket, og at der fastlægges handlingsplaner for det videre forløb for disse eksponeringer.

d)

Der sker en konstatering af indikation for kreditforringelse, en opgørelse af nedskrivningsbehovet samt tabsafskrivning, i overensstemmelse med regnskabsreglerne.

e)

Der sker en rettidig og korrekt klassifikation af virksomhedens eksponeringer, herunder en test minimum én gang om året af, om virksomheden er i stand til at risikoklassificere kunderne korrekt.

f)

Der løbende foretages en forsvarlig opfølgning på enkelteksponeringer, herunder særligt (hvor relevant), at der:

i.

Sker en rettidig behandling af overtræk og restancer.

ii.

Løbende foretages en opfølgning på værdiansættelsen af de stillede sikkerheder.

iii.

Sker en rettidig opfølgning på virksomhedens investeringseksponeringer.

iv.

Sker en vurdering af, hvorvidt anvendelsen af kreditlempelser vil føre til, at eksponeringen skal klassificeres som nødlidende.

v.

Løbende foretages en overvågning af byggelånsfinansiering og ejendomsudviklingsprojekter.

vi.

Løbende foretages en overvågning af udviklingen i belånte pantebreve.

g)

Der løbende foretages en vurdering af og stillingtagen til virksomhedens koncentrationer af risici.

h)

Der løbende sker overvågning af relevante kvalitative og kvantitative indikatorer på forhøjet kreditrisiko.

i)

Kravene til håndtering af et særligt stort omfang af nødlidende eksponeringer, jf. nr. 27-31 er overholdt.

j)

Der løbende foretages en vurdering af, om prisfastsættelsen af kreditrisici er forsvarlig i forhold til de påtagne kreditrisici.

33) Den risikoansvarlige skal udover de generelle krav i bilag 7 desuden overvåge:

a)

At virksomhedens interne kontrolsystem på kreditområdet er betryggende, herunder at virksomheden har forretningsgange, der beskriver virksomhedens interne kontrolsystem på kreditområdet.

b)

At der i virksomheden er iværksat de fornødne kontrolprocedurer på kreditområdet, jf. § 19 samt nr. 35-37 i dette bilag.

c)

At rapportering, der udarbejdes til bestyrelsen og på andre niveauer, giver et retvisende billede af virksomhedens kreditrisici og aktiviteter på kreditområdet.

d)

At der i virksomheden sker en årlig gennemgang af eksponeringer, som ikke er omfattet af bestyrelsens gennemgang i henhold til § 6, stk. 3, nr. 3.

e)

At der sker betryggende styring af modelrisiko, jf. bilag 3, nr. 13 og 14.

f)

At der løbende foreligger dokumentation af den risikoansvarliges arbejde på kreditområdet, herunder dokumentation om:

i.

Hvilke opgaver der løses af den risikoansvarlige eller risikostyringsfunktionen, og hvilke opgaver der løses af andre med rapportering til den risikoansvarlige.

ii.

Alle den risikoansvarliges væsentlige konklusioner og hvem de er rapporteret til.

Videregivelse af bevillingsbeføjelser

34) Videregivne kreditbeføjelser skal udover de generelle krav i § 18 som minimum indeholde:

a)

Konkrete grænser for, hvor store eksponeringer og hvilke produkttyper modtageren af beføjelsen må bevilge.

b)

Hvilke kundekategorier der er omfattet af bevillingsbeføjelsen.

c)

Hvordan eksponeringen opgøres i henhold til beføjelsens grænser.

d)

Beskrivelse af beføjelser til at bevilge eksponeringer i presserende tilfælde (hastesager som efterfølgende forelægges bestyrelsen til efterretning), herunder at antallet af disse bevillinger skal begrænses mest muligt.

e)

Konkrete grænser for beføjelser til bevilling af kreditlempelser, herunder akkord/moratorium, nedsat rente og omlægning af betalinger, samt bevilling af tabsafskrivninger, frigivelse af sikkerheder, fastsættelse af nedskrivninger på udlån og hensættelser på finansielle garantier og lånetilsagn.

f)

Regler for bevilling af eksponeringer med højere risiko end ønsket, jf. nr. 2, litra b, herunder udlån med nedskrivning og garantier med hensættelse.

g)

Konkrete grænser for, hvilke af de bevilgede eksponeringer m.v. der skal rapporteres til den, der afgiver beføjelsen.

Kontroller på kreditområdet

35) Virksomheden skal, jf. § 19, etablere uafhængige interne kontroller af alle væsentlige aktiviteter på kreditområdet og have forretningsgange herfor. Der skal som minimum foretages regelmæssig intern kontrol af, at:

a)

Kreditpolitikken efterleves af virksomhedens medarbejdere.

b)

Bevillingsbeføjelserne overholdes.

c)

Der er funktionsadskillelse eller betryggende kompenserende foranstaltninger.

d)

Bevillingsgrundlaget, jf. nr. 16-20, er til stede ved bevilling af kreditrisici.

e)

Eksponeringerne etableres korrekt og i overensstemmelse med kreditbevillingen, herunder med korrekte dokumenter, iagttagelse af sikringsakter m.v.

f)

Der sker betryggende værdiansættelse af sikkerheder.

g)

Der sker betryggende opfølgning på overtræk og restancer.

h)

Der sker betryggende identifikation og opfølgning på nødlidende eksponeringer, eksponeringer med kreditlempelser samt øvrige eksponeringer med en højere risiko end ønsket, herunder at der fastlægges handlingsplaner for det videre forløb af disse eksponeringer.

i)

Der sker regelmæssig vurdering af effekten af virksomhedens praksis for anvendelse af kreditlempelser og anvendelsen af de enkelte typer af kreditlempelser på aggregeret niveau og i enkeltsager.

j)

Der sker betryggende vurdering af, hvorvidt anvendelsen af kreditlempelser vil føre til, at eksponeringen skal klassificeres som nødlidende, og hvorvidt omfanget af nødlidende eksponeringer er vurderet forsigtigt.

k)

Risikoklassifikationen af kunderne er opdateret og klassificerer kunderne korrekt.

l)

Der sker betryggende opfølgning på virksomhedens koncentrationer af risici, herunder indenfor specifikke brancher, koncentrationer indenfor specifikke typer af sikkerheder og koncentrationer i form af store eksponeringer, der for eksempel overstiger 2 eller 5 pct. af virksomhedens kapitalgrundlag.

m)

Der foretages de nødvendige nedskrivninger og tabsafskrivninger på udlån samt hensættelser på garantier i overensstemmelse med regnskabsreglerne.

n)

Indsamlingen og behandlingen af data, som virksomheden anvender som grundlag for at vurdere risici og træffe kreditmæssige beslutninger og vurderinger, er betryggende.

36) Virksomhedens interne kontroller på kreditområdet kan ske ved stikprøvevise gennemgange, hvis disse giver tilstrækkelig sikkerhed for, at aktiviteterne på de kontrollerede områder sker på betryggende vis.

37) Virksomheden skal dokumentere de foretagne interne kontroller.

Rapportering til bestyrelsen på kreditområdet

38) Bestyrelsen skal mindst hvert kvartal modtage rapportering på kreditområdet. Mindst to af rapporteringerne i løbet af et år skal i fuldt omfang opfylde kravene i nr. 39-43, mens de øvrige rapporteringer kan være mindre omfattende.

39) Rapporteringen til bestyrelsen skal belyse, hvordan virksomheden efterlever de enkelte elementer i kreditpolitikken, jf. nr. 2-5, samt bestyrelsens retningslinjer til direktionen på kreditområdet, jf. nr. 7.

40) Rapporteringen skal give bestyrelsen et dækkende overblik over virksomhedens samlede kreditrisici og relevante opdelinger heraf samt overblik over udviklingen i kreditrisici over tid. Herunder skal rapporteringen beskrive de forhold, som fremadrettet kan have væsentlig betydning for udviklingen i virksomhedens kreditrisiko, herunder makroøkonomiske og demografiske forhold.

41) Så vidt det er muligt, skal der i rapporteringen til bestyrelsen mindst én gang om året være benchmarking til sammenlignelige pengeinstitutter eller realkreditinstitutter. I forbindelse hermed skal der, bl.a. baseret på Finanstilsynets offentliggjorte redegørelser, tages stilling til, i hvilket omfang disse institutter forekommer veldrevne.

42) I det omfang det er relevant for bestyrelsens forståelse af rapporteringen, gælder for alle dele heraf, at rapporteringen af talmateriale skal suppleres med understøttende beskrivelser, analyser og vurderinger. Dette gælder særligt ved indikationer af væsentligt forhøjede kreditrisici.

43) Formålet med rapporteringen er at bidrage til bestyrelsens grundlag for at træffe beslutninger om virksomhedens kreditrisici, herunder ændringer i forretningsmodellen, kreditpolitikken og retningslinjerne til direktionen. Tilsvarende skal rapporteringen bidrage til bestyrelsens grundlag for at vurdere, om direktionen løser opgaverne på kreditområdet tilfredsstillende.

Regnskabsmæssig praksis

44) Virksomheden skal have betryggende dokumentation for, hvordan nedskrivningerne indregnet under regnskabsposten ”nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.” er fremkommet. Udover kravene til dokumentation i bilag 10 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskabet m.fl. skal betryggende dokumentation som minimum omfatte følgende:

a)

For alle udlån skal der foreligge en nedskrivningsberegning. Beregningen skal lede frem til den nedskrivning, der er indregnet i regnskabet, hvilket kan være en nedskrivning på nul.

b)

For de udlån, hvor der anvendes beregningsmodeller eller porteføljebaserede metoder til opgørelse af nedskrivninger, skal der foreligge beskrivelser af, hvordan de nedskrivninger, der er indregnet i regnskabet, er opgjort.

c)

For alle svage udlån, hvor virksomheden vurderer, at der ikke er indtrådt indikation for kreditforringelse, skal det fremgå, hvorfor der ikke er indtrådt en indikation. Svage udlån omfatter i denne forbindelse som minimum udlån svarende til Finanstilsynets bonitetskategori 2c.

d)

For alle udlån, hvor der er indtrådt indikation for kreditforringelse, og hvor virksomheden vurderer, at udlånet ikke er kreditforringet, skal det fremgå, hvorfor der ikke er indtrådt kreditforringelse.

e)

For hvert udlån, som virksomheden i forhold til sidste regnskabsaflæggelse vurderer ikke længere er kreditforringet, skal der foreligge dokumentation for, at den pågældende kreditforringelse ikke længere er til stede.

45) Der skal foreligge dokumentation for, at bestyrelsen og direktionen har forholdt sig til de resultater, der er fremkommet ved de anvendte beregningsmodeller. Herunder dokumentation for at bestyrelsen og direktionen har korrigeret i forhold til de beregnede nedskrivninger, hvis det vurderes, at modellerne ikke eller ikke fuldt ud tager højde for alle relevante forhold i overensstemmelse med regnskabsreglerne.