Bilag 1

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Bidragsmodel for pengeinstitutafdelingen og realkreditafdelingen)

  • Bilag 2 (Oplysninger som skal indberettes til pengeinstitutafdelingen og realkreditafdelingen)

Bidragsmodel for pengeinstitutafdelingen og realkreditafdelingen
Bilag 1

1. Beregningsformel

De årlige individuelle bidrag til pengeinstitutafdelingen og realkreditafdelingen beregnes ved hjælp af nedestående formel:

Ci = CR × ARWi × CDi × μ

Hvor:

Ci = Årligt bidrag fra institut »i«

CR = Bidragssats (samme for alle institutter i et givent år)

ARWi = Aggregeret risikovægt for institut »i«

CDi = Dækkede indskud for institut »i«

μ = Justeringskoefficient (samme for alle institutter i et givent år)

Bidragssatsen er den procentsats af dækkede indskud, som betales af et institut, hvor det antages, at der ikke er nogen risikodifferentiering (ARW=100 %), for at nå det årlige målniveau.

Aggregerede risikovægte (ARW)

Den aggregerede risikovægt for institut »i« (ARWi) tildeles på grundlag af den aggregerede risikoscore for instituttet (ARSi).

Finansiel Stabilitet beregner ARSi ved at lægge de enkelte indikatorers risikoscorer (IRS) justeret for passende indikatorvægte sammen. Ved beregning af ARSi og tildeling af ARWi benytter Finansiel Stabilitet intervaller for hver enkelt risikoklasse.

Justeringskoefficient (μ)

Hvis summen af de årlige bidrag fra alle institutter kun er baseret på CDiARWi og den faste bidragssats (CR), kan den beløbsmæssige størrelse af bidragene i et givent år være højere eller lavere end det årlige målniveau, som er fastsat for det pågældende år. For at afhjælpe dette misforhold anvendes en justeringskoefficient (μ). Koefficienten justerer den beløbsmæssige størrelse af de samlede bidrag (C), så det årlige målniveau nås.

2. Tærskler for aggregerede risikovægte (ARW)

Finansiel Stabilitet fastsætter intervallet for ARW fra 75 %, til 150 %. Ved inddeling af intervallet i risikoklasser skal Finansiel Stabilitet så vidt muligt tage hensyn til, at institutter kan blive grupperet under den laveste og højeste ARW og derved udfylder de forskellige risikoklasser. Modellen skal endvidere kalibreres på en sådan måde, at det undgås at næsten alle institutter, selv om de har meget forskellige risikoprofiler, ville blive tildelt én risikoklasse (f.eks. risikoklassen for institutter med en gennemsnitlig risikoprofil).

3. Risikokategorier og risikobaserede kerneindikatorer

Risikoindikatorer

Beregningen af den aggregerede risikovægt (ARWi) for et institut baseres på et sæt risikoindikatorer fra hver af følgende risikokategorier:

a. Kapital

b. Likviditet og finansiering

c. Aktivernes kvalitet

d. Forretningsmodel og ledelse

e. Potentielle tab for indskudsgarantiordningen

Beregningsmetoden omfatter for hver kategori de risikobaserede indikatorer, der er vist i tabel 1.

Tabel 1: Beskrivelse af risikobaserede indikatorer

Indikatornavn
Formel/beskrivelse
Bemærkninger
Tegn
1. Kapital
1.1. Gearingsgrad
Gearingsgraden som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013.
Mål for kapitalpositionen uanset aktivernes risikovægtning.
(-)
En højere værdi indikerer en lavere risiko
1.2. Egentlig kernekapitalprocent
Egentlig kernekapital
Risikovægtede aktiver
Den egentlige kernekapitalprocent udtrykker et instituts evne til at tabsabsorbere.
(-)
En højere værdi indikerer en bedre risikoreduktion
1.3. Kapitaloverdækning
Kapitalprocent
÷ solvensbehovsprocent
Udtrykker hvor godt polstret et institutter er.
(-)
En højere værdi indikerer en bedre risikoreduktion
2. Likviditet og finansiering
2.1. Likviditets-dækningsgrad (LCR)
Likviditetsdækningsgraden som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013.
Måler et instituts evne til at opfylde sine kortfristede gældsforpligtelser, efterhånden som de forfalder.
(-)
En højere værdi indikerer en lavere risiko
2.2. Net stable funding ratio (NSFR)
NSFR som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013.
Måler et instituts evne til at skabe et match mellem aktivernes og forpligtelsernes løbetid. Jo højere NSFR er, jo bedre er løbetidsmatch, og jo lavere er finansieringsrisikoen.
(-)
En højere værdi indikerer en lavere risiko
3. Aktivernes kvalitet
3.1. Andel af misligholdte lån (NPL)
NPL
Samlede lån og gældsinstrumenter
Misligholdte lån (NPL) og samlede lån indgår brutto, dvs. uden fradrag af hensættelser.
En høj grad af kredittab i låneporteføljen indikerer udlån til højrisikosegmenter/-kunder.
(+)
En højere værdi indikerer en højere risiko
4. Forretningsmodel og ledelse
 
4.1. Risikovægtede aktiver (RWA)/samlede aktiver
Risikovægtede aktiver
Samlede aktiver
Hvor:
»risikovægtede aktiver« betyder den samlede risikoeksponering som defineret i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Størrelsen af de risikovægtede aktiver indikerer, hvilken type udlån et institut beskæftiger sig med. En høj ratio indikerer, at et institut beskæftiger sig med risikable aktiviteter.
(+)
En højere værdi indikerer en højere risiko
4.2. Afkastningsgrad (RoA)
Årets resultat
Samlede aktiver
RoA angiver et instituts evne til at skabe overskud. En forretningsmodel, som kan skabe store og stabile overskud, indikerer en lavere risiko. For høje værdier kan imidlertid også indikere en højere risiko. For at undgå at tage højde for enkeltstående hændelser og undgå procykliske virkninger, benyttes et gennemsnit for mindst to år.
(-)
En højere værdi indikerer en lavere risiko.
5. Potentielle tab for indskudsgarantiordningen
5.1. Ubehæftede aktiver/dækkede indskud
(Samlede aktiver − Behæftede aktiver) / Dækkede indskud
Hvor: »behæftede aktiver« defineres i EBA's retningslinjer om offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver.
Denne ratio angiver graden af forventet dividende fra instituttets konkursbo, hvis instituttet blev afviklet eller taget under normal konkursbehandling. Et institut med en lav ratio udsætter indskudsgarantiordningen for større forventede tab.
(-)
En højere værdi indikerer en lavere risiko

Indikatorerne indgår med vægte som anført i tabel 2.

Tabel 2. Vægte for risikokategorier og risikobaserede indikatorer

Risikokategorier og risikobaserede indikatorer
Vægt
1. Kapital
32,1 %
1.1. Gearingsgrad
10,7 %
1.2. Egentlig kernekapitalprocent
10,7 %
1.3. Kapitaloverdækning (procentpoint)
10,7 %
2. Likviditet og finansiering
21,4 %
2.1. LCR
10,7 %
2.2. NSFR
10,7 %
3. Aktivernes kvalitet
15,5 %
3.1. Andel af misligholdte lån (NPL) / samlede lån og gældsinstrumenter
15,5 %
4. Forretningsmodel og ledelse
15,5 %
4.1. Risikovægtede aktiver / samlede aktiver
7,7 %
4.2. Afkastningsgrad
7,7 %
5. Potentielle tab for indskudsgarantiordningen
15,5 %
5.1. Ubehæftede aktiver / dækkede indskud
15,5 %
I alt
100,0 %

Risikoindikatorernes værdier beregnes på individuelt niveau for hvert institut.

Metode til beregning af aggregerede risikovægte (ARW) og fastsættelse af risikoklasser

Individuelle risikoindikatorer(IRS)

Finansiel Stabilitet definerer et antal intervaller for hver risikoindikator ved at fastsætte øvre og nedre grænser for hvert interval. Der skal mindst være to intervaller for hver risikoindikator. Intervallerne skal afspejle forskellige institutters risikoniveauer (f.eks. høj, mellem, lav risiko), som vurderes på grundlag af bestemte indikatorer.

Til hvert interval tildeles en individuel risikoscore (IRS). Hvis værdien af risikoindikatoren er højere hhv. lavere end den øvre hhv. nedre grænse for det højeste hhv. laveste interval, tildeles IRS for det højeste hhv. laveste interval.

For hver risikoindikator skal Finansiel Stabilitet sikre, at de absolutte intervalgrænser differentiere institutterne på en rimelig måde. Kalibreringen af grænserne bør, hvor det er muligt, tage højde for historiske data om indikatorens værdier. Desuden skal det undgås at kalibrere grænserne på en sådan måde, at alle institutter klassificeres i samme interval, selv om der er store forskelle mellem dem på det område, som måles med en bestemt risikoindikator.

For hver risikoindikator skal de IRS, der tildeles intervaller, gå fra 0 til 100, hvor 0 angiver den laveste risiko og 100 den højeste risiko.

Aggregeret risikoscore (ARS)

Hver IRS for institut »i« ganges med en indikatorvægt (IWj) tildelt en bestemt risikoindikator. Den lægges derefter sammen til en aggregeret risikoscore (ARSi) ved hjælp af følgende formel:

 
zz
hvor:
 
zz

De vægte, der tildeles hver indikator »i« (IWj), skal være de samme for alle institutter og kalibreres ved hjælp af en tilsynsmæssig vurdering og/eller historiske data om institutters afvikling eller konkurs.

Risikoklasser(ARW)

ARW beregnes ved hjælp af en intervalmetode, hvor ARS-områderne defineres på en sådan måde, at de svarer til en bestemt risikoklasse og ARW (se tabellen nedenfor).

Risikoklasse
Grænser for aggregeret risikoscore (ARS)
Aggregeret risikovægt (ARW)
1
ɑ1 ≤ ɑ2
ARW 1
2
ɑ2 ≤ ɑ3
ARW 2
3
ɑ3 ≤ ɑ4
ARW 3
. . .

Antallet af risikoklasser skal stå i forhold til antallet af og variationen i garantiordningens institutter. Der skal som minimum være fire risikoklasser, heraf mindst én risikoklasse for institutter med en gennemsnitlig risiko, mindst én risikoklasse for lavrisikomedlemmer og mindst to risikoklasser for højrisikoinstitutter.