Bidragsopkrævningsloven § 1

Denne konsoliderede version af bidragsopkrævningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om opkrævning af underholdsbidrag

Lov nr. 150 af 24. april 1963,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 15. august 2023

§ 1

Reglerne i denne lov finder anvendelse på opkrævning af underholdsbidrag til barn, ægtefælle eller en uden for ægteskab besvangret kvinde, såfremt bidraget er fastsat efter lovgivningen for Danmark, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2 Endvidere finder lovens regler anvendelse på opkrævning af bidrag til fyldestgørelse af en underholdsforpligtelse i henhold til udenlandsk lov i det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller bestemmes af social- og boligministeren.

Stk. 3 Loven finder ikke anvendelse på opkrævning af renter af underholdsbidrag.