Bekendtgørelse om vejafmærkning § 69

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om vejafmærkning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1501 af 06. december 2023

Z. Blinksignaler
§ 69

Der anvendes følgende blinksignaler:

 
bj
Z 72,1 Rødt blinksignal
 
Signalet kan vise et eller to blinkende røde lys. Det opsættes ved oplukkelige broer, på bomme ved jernbaneoverskørsler og andre steder, hvor der anvendes bevægelige bomme. Det opsættes endvidere ved udkørsler for udrykningskøretøjer og på steder, hvor trafikanter skal stoppe. Det opsættes også på steder, hvor flyvemaskiner krydser vejen i lav højde.
 
Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare.
 
 
bj
Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler
 
Signalet viser et blinkende rødt lys og opsættes ved jernbaneoverkørsler. Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare.
 
Foran jernbaneoverkørsel i eller umiddelbart efter vejkryds kan der vises grøn pil under rødt blinksignal. Det angiver, at signalet må passeres af trafikanter, der i krydset svinger i pilens retning.
 
Rødt blinksignal kan suppleres med klokkesignal. Det har samme betydning og starter samtidig med blinksignalet, men kan ophøre før dette.
 
 
bj
Z 93 Gult blinksignal
 
Signalet kan vise et eller flere blinkende gule lys. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed, og opsættes ved arbejdende skolepatruljer, ved vejarbejde, fodgængerfelter og på andre steder, hvor sådan advarsel er påkrævet, jf. dog Z 95.
 
 
bj
Z 95 Blåt blinksignal
 
Signalet kan vise blåt blinklys eller være udført med roterende blå lyskegle. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed på grund af ulykke eller brand.